Hold jeres sadomasochistiske, livsangste fingre fra ungdommen. Den fortjener en dram

Ugen på kanten: Man skal høre sandheden fra fulde børn og mennesker, men ikke nødvendigvis fra retfærdighedens ryttere. Aminata Amanda Corr dissekerer ugen, der gik.

»Alkohol er i øvrigt afgørende for vores kulturproduktion. Der er jo ingen, der kan holde ud at høre Aqua ædru. Eller Zididada. Eller Johnny Deluxe. Og du kan sige, hvad du vil, kære læser, men de har da biraget til noget i vores kollektive oplevelsesrepertoire.« skriver Aminata Amanda Corr i denne Ugen på kanten. Linda Kastrup

Der er et generationsforrædderi under opsejling. De, der levede godt af en stor frihed i deres ungdomsår, har glemt, at de skal være deres opgave som voksne voksne.

Det er nemlig ikke de voksnes opgave at pakke ungdommen ind i vatrondeller, fløjl og mos fra skovbunden. Det er deres opgave at indrette en verden, hvor frie, hele mennesker kan formes og leve.