Historisk beslutning fra Det Svenske Akademi: Nobelprisen i litteratur bliver aflyst for i år

En række skandalesager har sendt Det Svenske Akademi til tælling. Fredag morgen kunne et enigt akademi meddele, at Nobelprisen i litteratur bliver sprunget over i 2018.

Sara Danius, daværende permanent sekretær for Det Svenske Akademi, fortæller verdenspressen, at den britiske forfatter Kazuo Ishiguro modtager Nobelprisen i litteratur 2017. Foto: Anne Ringström/REUTERS.  Fold sammen
Læs mere
Foto: STAFF

Sara Danius, daværende permanent sekretær for Det Svenske Akademi, fortæller verdenspressen, at den britiske forfatter Kazuo Ishiguro modtager Nobelprisen i litteratur 2017. Foto: Anne Ringström/REUTERS.  Fold sammen
Læs mere
Foto: STAFF.

I år vil ingen fremragende forfatter, lyriker eller dramatiker modtage Nobelprisen i litteratur. Sådan som det ellers - på nær i 1935 og nogle få år under Første og Anden Verdenskrig - er sket siden 1901.

Det står klart efter et møde i aftes i Det Svenske Akademi, hvor en enig forsamling traf beslutningen.

Den historiske afgørelse, der blev offentliggjort i en pressemeddelelse kl. 9.00 fredag, begrundes med, at Det Svenske Akademi efter al den seneste tids ballade er reduceret til kun ti af de oprindelige 18 aktive medlemmer, og at omverdenens tiltro til Det Svenske Akademi er »reduceret«.

»Vi finder det nødvendigt at skabe et tidsrum, hvor vi kan genskabe tilliden til akademiet,« siger Det Svenske Akademis midlertidige såkaldt permanente sekretær, Anders Olsson, i pressemeddelelsen.

»Det sker af respekt for såvel nuværende som fremtidige prismodtagere og for Nobelstiftelsen og omverdenen i øvrigt.«

Ifølge Det Svenske Akademi vil modtageren af 2018-prisen i stedet blive udpeget næste år, parallelt med modtageren for 2019.

Beslutningen er den foreløbige kulmination på Det Svenske Akademis omfattende krise, der begyndte, da 18 kvinder i november 2017 stod frem i det svenske dagblad Dagens Nyheter og fortalte, at de var blevet udsat for seksuel chikane og overgreb fra en mand, som de fleste svenske medier blot kalder »Kulturprofilen«, franskfødte Jean-Claude Arnault.

Han var kunstnerisk leder af kulturscenen Forum i Stockholm og har nære forbindelser til Det Svenske Akademi, fordi han er gift med det nu forhenværende akademimedlem digteren Katarina Frostenson. Og han er i øvrigt også mistænkt for gang på gang at have lækket oplysninger om, hvem der det og det år skulle hædres med Nobelprisen i litteratur.

Få dage efter Dagens Nyheters artikel afbrød Det Svenske Akademi alt samarbejde med Jean-Claude Arnault, der også langt tidligere var blevet beskyldt for stærkt upassende adfærd. Den svenske avis Expressen skrev således allerede i 1997 om sexchikanebeskyldninger mod Jean-Claude Arnault, og i Maja Lundgrens roman fra 2007 »Myggor og tigrar« optræder han i en lignende rolle som »Jean-Claude utan Nåd«, men dengang, i 1997 og i 2007, skete der ikke noget.

Det gjorde der så nu, og de fleste mener, at den globale #MeToo-bevægelse har en stor del af æren, men uanset hvad: Det Svenske Akademi sagde stop og fjernede også den økonomiske støtte til Forum, og den agtværdige forsamlings daværende permanente sekretær, Sara Danius, udtalte, at »medlemmer, medlemmers døtre, medlemmers hustruer og medarbejdere ved Det Svenske Akademi er blevet udsat for uønsket intimitet og upassende behandling« af »Kulturprofilen«.

Sara Danius bestilte samtidig en redegørelse for, hvordan akademiet havde håndteret tingene i relation til den anklagede, men da redegørelsen blev afleveret i marts 2018, var akademimedlemmerne ikke enige om, hvilke konklusioner der skulle drages.

Det førte til mere ballade.

Akademimedlemmerne Klas Östergren, Kjell Espmark och Peter Englund meddelte i begyndelsen af april, at de forlod Det Svenske Akademi, og nogle dage senere stemte de tilbageværende akademimedlemmer om et forslag om at udelukke Jean-Claude Arnaults hustru, digteren Katarina Frostenson, men det var der ikke flertal for, og efter mødet meddelte Sara Danius, som ville af med Katarina Frostenson, at hun både droppede posten som permanent sekretær og akademiet i det hele taget.

Umiddelbart efter fortalte Katarina Frostenson, at hun også stopper, og som om alt dette ikke var dramatisk nok, kunne den såkaldte Ekobrottsmyndigheten forleden fortælle, at den havde påbegyndt en forundersøgelse mod Det Svenske Akademi, baseret på en mistanke om økonomisk kriminalitet.

»Vi har en del materiale, der giver anledning til at tro, at der er blevet begået noget kriminelt,« forklarede chefanklager Jan Tibbling til SVT.

April 2018: Demonstranter foran Börshuset i Stockholms Gamla Stan viser deres støtte til Det Svenske Akademis afgåede permanente sekretær, Sara Danius. Foto: Fredrik Persson/EPA.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Fredrik Persson.

Dagen efter denne overraskende udmelding bekendtgjorde akademimedlemmet, forfatteren Sara Stridsberg, der havde stået last og brast med Sara Danius, at hun ville træde ud af Det Svenske Akademi.

Og da der allerede i flere år har stået to stole tomme, og da fem andre var blevet ledige her i foråret, betyder det, at der nu kun er ti aktive medlemmer tilbage.

Og som om alt dette heller ikke var slemt nok, bidrog en af akademiets tidligere permanente sekretærer, akademimedlemmet og litteraturforskeren Horace Engdahl, til den almindelige forargelse med et interview for nogle dage siden i svensk P1, hvor han beskrev »Kulturprofilen«, der er hans nære ven, som en mand, der besidder »det, som man kalder savoir vivre på fransk, evnen til at få det bedste ud af tilværelsen«.

Horace Engdahl, der er en meget anerkendt litterat og et særdeles kendt ansigt i den svenske offentlighed, tilføjede, at det ikke er kriminelt at leve sådan, som hans ven lever, og at det heller ikke er ulovligt »at varte kvinder op«. Og han gentog, hvad han tidligere havde sagt: At den nu forhenværende permanente sekretær Sara Danius, der altså ville fjerne hans vens kone fra akademiets rækker, var »den værste« af slagsen, Det Svenske Akademi nogensinde havde haft, ligesom han kaldte det »uhæderligt insinuerende«, at en række svenske litteratur-, teater- og sprogforskere midt i april havde publiceret et opråb, hvor de udtrykte deres bekymring for Det Svenske Akademis legitimitet.

Dagens nyheters kulturredaktør, Björn Wiman, reagerede på Horace Engdahls radiooptræden ved at kalde interviewet for »surrealistisk«. Andre, ikke mindst kvindelige, kommentatorer var lige så vrede og forbløffede over Horace Engdahls forsvar for den angiveligt formastelige (der aldrig selv har indrømmet at have gjort noget forkert).

Åsa Arpin, der er professor i litteraturvidenskab ved Göteborgs Universitet og en af opråbsforfatterne, skrev i en kommentar, at interviewet er kendetegnende for »det lave niveau, som Horace Engdahl nu befinder sig på«. Og for ligesom at gøre ondt værre kunne Svenska Dagbladet og SVT i sidste weekend fortælle en historie om, at Horace Engdahls sexchikaneanklagede ven ved en sammenkomst i Det Svenske Akademi tilbage i 2006 skulle have lagt sin hånd på selveste kronprinsesse Victorias bagdel.

Sådan afløste den ene bizarre historie den anden, og i Sverige og resten af verden steg bekymringen for, hvad det hele dog skal ende med.

»Det Svenske Akademi er på kanten af institutionel lammelse,« skrev det ansete britiske dagblad The Times forleden. »Dets eksistens er truet, og Nobelprisens anseelse kan lide svær overlast,« supplerede den lige så ansete tyske avis Die Zeit. At der var noget helt galt, blev understreget, da en meningsmåling i april viste, at 62 procent af de adspurgte svenskere mener, at krisen skader Nobelprisens anseelse, og at én ud af tre svenskere mener, at alle medlemmer af akademiet skal skiftes ud.

Om skandalerne vil skade Det Svenske Akademi mere, end det allerede har gjort, vides selv sagt ikke, men redningen kan måske ligge i de vedtægtsændringer, som den svenske konge Gustav XVI Adolf besluttede tidligere på ugen. Den til enhver tid siddende svenske monark er formelt set også Det Svenske Akademis »høje beskytter«, og den hjælpende hånd fra Carl XVI Gustaf, hvis datters feminine ynder nu også er blev en del af historien, bestod i en ændring af vedtægterne, så det nu er hævet over enhver tvivl, at en person, der ikke længere ønsker at være medlem af Det Svenske Akademi, kan træde ud.

Siden stiftelsen af Det Svenske Akademi tilbage i 1786 har det ellers været praksis, at man var medlem på livstid, hvad enten man ønskede det eller ej, men efter den seneste tids massive faneflugt er man som nævnt nede på kun ti aktive medlemmer. Det er to færre, end der formelt skal være, hvis der skal træffes vigtige beslutninger, herunder beslutningen om, hvem der skal have Nobelprisen i litteratur, og den går ikke. Eller som Carl XVI Gustaf udtalte i denne uge:

Angiveligt også et offer for sexchikane: Sveriges kronprinsesse Victoria. Foto: Toms Kalnins/EPA.   Fold sammen
Læs mere
Foto: TOMS KALNINS.

»Jeg har med stor uro fulgt udviklingen i Det Svenske Akademi i den seneste tid. Det er nu tid til, at vi begynder at arbejde for at genskabe akademiets forudsætninger for at udføre sine vigtige opgaver og genvinde tilliden. Den tydeliggørelse, som jeg nu har besluttet, vil forhåbentligt bidrage til dette.«

Hvem der skal have Nobelprisen i litteratur, meddeles normalt hvert år en torsdag i oktober. Sidste år gik prisen til den britiske forfatter Kazuo Ishiguro. Prisen overrækkes ved nobelfesten, der finder sted på Nobelprisstifteren, Alfred Nobels, dødsdag, 10. december. Men altså ikke i år.