Den tyske nationalsocialisme var en periode i verdenshistorien, der er i særklasse, hvad angår grusomhed og omfanget af folkemord. Derfor er det misvisende og forkert, når Weekendavisens ansvarshavende chefredaktør, Martin Krasnik, betegner Stram Kurs-leder Rasmus Paludan som nazist, siger Berlingske-skribent og historiker Bent Blüdnikow.
»Et fascistisk parti står på stemmesedlen. Det er ikke sket siden 1939, og det alene er en milepæl. Tiden var en helt anden, men folk der kan huske dét valg, har muligvis grundet over den slående lighed mellem Frits Clausen og Rasmus Paludan. Sådan ser danske nazister altså ud,« skriver Martin Krasnik.