Her er Googles løsning på bitter musikstrid om millioner

Bør Google betale rettighedshaverne for al musik, som YouTubes brugere lægger op på sitet? Ja, mener musikbranchen. Nej, mener Google. Fronterne er trukket skarpt op, og med ny EU-lovgivning på trapperne har Berlingske besøgt Googles flippede hovedkvarter i Zürich for at se nærmere på YouTubes Content-ID-teknologi.

Googles hovedkvarter i Zürich Fold sammen
Læs mere

»Er der nogen, der har lyst til at prøve rutsjebanen?«

Googles kommunikationsmedarbejder kigger begejstret rundt på den lille forsamling af journalister. Vi befinder os i hjertet af IT-gigantens enorme afdeling i Zürich. Og ganske rigtigt: Foran os kan man gennem et snoet metalrør suse direkte fra førstesalen og ned til kantinen i stueetagen.

Rutsjebanen er kulminationen på en guidet tur gennem et surrealistisk slaraffenland af teknologiske faciliteter, vilde designløsninger og rekreative områder. Alt sammen sat i verden for at stimulere kreativitet, innovation og samarbejde.

Overalt er der selvbetjente cafeer – eller minikøkkener, som de kalder dem – med hver sit gennemførte tema. Én er udformet som en jungle fuld af planter, en anden som en imaginær Zürich-metrostation, en tredje med panoramaudsigt over Alperne – the real mountain view, som de kalder det med reference til Googles hovedsæde i Mountain View, Californien.

Her er massagerum, meditationsrum, en lægeklinik og hvilezoner, hvor man kan tage en powernap i et badekar, mens man glor på eksotiske fisk i et akvarium. Her er rum med fatboys og spillekonsoller i lange baner, spillerum med pool, bordtennis, flippermaskiner og en fuldt udstyret koncertscene med musikinstrumenter.

Skal man hurtigt fra a til b, kan man hoppe på et af de mange elektriske løbehjul, eller man kan få pulsen op på et løbebånd placeret under en arbejdsstation med hæve-sænkebord. Møder og telefonsamtaler kan afholdes i fantasifuldt udsmykkede gondoler af den slags, der normalt transporterer folk op i Alperne.

»Zooglers« bliver de kaldt, de 1.800 medarbejdere i Google Zürich. De kommer fra op mod 75 lande, en tredjedel af dem har en ph.d.-grad, og langt de fleste er IT-ingeniører, der arbejder på at udvikle og optimere Googles søgemaskiner, cloud-services, adwords og talegenkendelsesteknologi. En hurtig Google-søgning viser, at de får en gennemsnitlig årsløn på 137.000 schweizerfranc. Eller lige knap en million danske kroner.

Googles hovedkvarter i Zürich Fold sammen
Læs mere
Foto: (c) Scanpix Denmark.

Google er kort sagt en global spiller med meget dybe lommer. Og Berlingske er da også fløjet herned på IT-gigantens regning sammen med en række andre europæiske journalister. Ikke for at skrive om arbejdsmiljøet, men fordi Google gerne vil fortælle om, hvordan de med deres avancerede Content-ID-teknologi er med til at stoppe ulovlig brug af ophavsretsbeskyttet materiale på YouTube. Og ikke mindst skabe nye indkomstmuligheder for musikbranchen.

Content-ID er et software-værktøj, der opdager det, hver gang en video bliver uploadet på YouTube med ophavsretsbeskyttet materiale. Det kunne f.eks. være i form af coverversioner, dansevideoer med musik eller uautoriserede uploads af singler, album og musikvideoer.

Det fungerer sådan, at rettighedshavere kan bidrage med kopier af alt deres materiale til YouTubes referencebibliotek som en slags digitalt fingeraftryk. Hver gang en YouTube-bruger uploader en video, scannes den med det samme for både lyd, billede eller melodi, og hvis det digitale fingeraftryk matcher et i databasen, får rettighedshaveren omgående besked på sin YouTube-partner-profil.

Herefter kan rettighedshaveren så selv vælge, om han eller hun vil blokere videoen, tjene penge på reklamer inden videoen og/eller tracke den og dermed få data-insights, der kan bruges strategisk. Processen kan enten gøres manuelt eller indstilles automatisk.

De unge Google-ansatte taler for deres sag, og man forstår, hvor svimlende et stykke digitalt ingeniørarbejde, der ligger bag, når man hører, at der hvert eneste minut uploades 400 timers video til YouTube. Som på et splitsekund skal matches med 58 millioner værker i YouTubes referencebibliotek. Svarende til 600 års lyd og billeder.

Det er en teknologi, som musikbranchen i høj grad har taget til sig. Ifølge Googles tal vælger musikbranchen i 95 procent af tilfældene at tjene penge på de bruger-uploadede videoer frem for at blokere dem. Halvdelen af musikbranchens YouTube-indtjening kommer alene fra indtægter på brugergenereret indhold fundet via Content-ID. Her er altså tale om en helt ny indtægtskilde for musikbranchen, argumenterer Google-folkene.

Googles hovedkvarter i Zürich Fold sammen
Læs mere
Foto: (c) Scanpix Denmark.

Undervejs i deres præsentation nævner de veltalende Zooglers ikke et ord om den reelle grund til, at vi er blevet fløjet herned. Der bliver talt en masse om, hvor meget YouTube gør for rettighedshaverne og musikbranchen. Reelt set er der dog tale om et nøje timet PR-fremstød. For bag alle de pæne ord gemmer sig en bitter strid og et kompliceret forhold. Musikbranchen – og her taler vi både pladeselskaber og rettighedsorganisationer som danske Koda – er nemlig godt og grundigt træt af Googles forretningspraksis. Men kan samtidig ikke undvære den uvurderlige eksponering på YouTube.

Stridspunktet er, at musikbranchen ikke mener, at YouTube betaler nok tilbage til rettighedshaverne og burde indgå nogle mere forpligtende licensaftaler.

Et af hovedargumenterne er, at der er et kæmpe misforhold mellem, hvor meget musik der rent faktisk bliver streamet på YouTube, og hvor meget musikbranchen får ud af det økonomisk. Et misforhold, som musikselskabernes brancheorganisation tidligere på året omtalte som »the value gap«.

Ifølge tal fra den britiske musikindustris fagforbund BPI steg antallet af reklamestøttede musikvideo-streams på sites som You-Tube med 88 procent i 2015. Men stigningen resulterede dog kun i en øget udbetaling til rettighedshaverne på 0,4 procent.

YouTube bryster sig omvendt af at have udbetalt 13 mia. kroner til musikbranchen alene på grund af Content-ID-teknologien.

Det giver kommunikationschef i musikselskabernes brancheorganisation IFPI Danmark Lasse Lindholm dog ikke meget for.

»YouTubes stolthed klinger hult, når man ser på det danske musikmarked. Sidste år indbragte streaming af musik i Danmark samlet 323 mio. kr. til musikselskaberne. Ud af dem kom hele 305 mio. kr. fra tjenester som Spotify, TDC og Deezer. Kun 18 mio. kr. kom fra tjenester som YouTube. Og det på trods af, at YouTube er en af de absolut mest benyttede tjenester til streaming af musik i Danmark.«

Men som situationen er lige nu, er YouTube ikke lovgivningsmæssigt forpligtet til at indgå licensaftaler med rettighedshaverne. Den såkaldte »safe harbour-bestemmelse« i den eksisterende lovgivning i EU og USA gør, at YouTube kan dække sig ind under at være en passiv platform og dermed være fritaget ansvar for, hvad brugerne lægger op af indhold.

Musikbranchen mener, at lovgivningen er forældet, og at YouTube bør betragtes på lige fod med andre streamingtjenester som Spotify, Apple Music og Netflix. Altså som en aktiv udbyder af rettighedsbeskyttet indhold, som man kun kan tilbyde sine brugere, fordi man har sikret sig økonomisk forpligtende licensaftaler med rettighedshaverne.

»YouTube kommunikerer og tilbyder aktivt musikken til forbrugerne ligesom de øvrige streamingtjenester. Og de tjener også penge på det. Derfor bør de også indgå licensaftaler på samme vilkår som de andre tjenester, de er i konkurrence med,« lyder det fra Lasse Lindholm fra IFPI Danmark.

»Ideen om, at det skal være op til musikselskaberne at lege politibetjente og bede YouTube om at fjerne musik fra tjenesten hver eneste gang, der bliver uploadet ulicenseret musik, er absurd. Det er en kæmpe administrativ byrde for selskaberne. Og ret beset bør det være YouTubes ansvar at sikre sig, at man har ret til at udbyde den musik, som er med til at skabe deres omsætning,« understreger han.

Googles hovedkvarter i Zürich. Fold sammen
Læs mere
Foto: (c) Scanpix Denmark.

Lige nu er et omfattende EU-lovforslag om copyright i den digitale tidsalder i høring. Musikbranchen og rettighedsorganisationer har lobbyet kraftigt for, at YouTube skal fritages fra »safe harbour« og i stedet forpligtes til at betale for al brug af musik på platformen. Det behøver ikke være så kompliceret, lyder det fra direktør i Koda Anders Lassen.

»I praksis ville Google skulle forhandle en aftale med os og ville derefter få lov til at videreformidle al den musik, der er på deres site. De skulle bare sende os et beløb hver måned og en oversigt over den musik, der er brugt, så sørger vi for resten. Det er præcis den opgave, vi løser for f.eks. Danmarks Radio, TV 2, Spotify og en række andre virksomheder hver eneste dag. Beløbet skal naturligvis være fair og afspejle den værdi, som musikken spiller for YouTube. Vi er ikke ude på at lukke tjenesten – tværtimod. Jo flere musiktjenester, jo bedre. Vi skal bare sikre ens konkurrencevilkår og en fair betaling til skaberne.«

Helt så vidtrækkende er det foreliggende lovforslag dog ikke. Det ser ud til, at YouTube fritages for at skulle stå økonomisk til ansvar for, hvad brugerne uploader af copyright-beskyttet materiale. Til gengæld indskærpes det, at YouTube og lignende tjenester skal indgå aftaler med rettighedshaverne, der sikrer, at deres værker ikke optræder ulovligt på sitet. Blandt andet ved hjælp af velfungerende Content-ID-teknologi. Og her er YouTube allerede langt foran alle andre beslægtede tjenester.

I en opfølgende mail til Berlingske udtrykker Google ikke overraskende optimisme over udformningen af det nye lovforslag:

»Der er en vigtig balance, der skal findes – en, der gør det muligt for rettighedshavere at administrere og profitere på deres arbejde, samtidig med at kreativitet og innovation får lov at blomstre. Det er godt at se, at Kommissionen anerkender, at rettighedsteknologier som YouTubes Content-ID spiller en vigtig rolle i at tackle uautoriseret brug af beskyttet indhold.«

Berlingske var inviteret til Zürich af Google.