Vi tror, vi udmærket selv ved, hvad vi skal gøre for at kompensere for otte timer om dagen på en kontorstol.
Men ifølge fysioterapeut Lone Østergaard, hvis bog »Slip stolen for hjernens skyld« udkommer på mandag, er vi fulde af undskyldninger og forkerte overbevisninger.
Her er fem typiske overbevisninger, som ikke holder. Og hvad vi kan gøre i stedet.
1. Jo flere timer på stolen, desto mere effektiv er du
Nej. Al forskning viser, at hjernen fungerer bedst, når den holder pause undervejs i arbejdet. Derfor er det vigtigt, at vi går fra »flere timer« på stolen til »bedre timer« på stolen. Når du husker at bevæge dig og variere din dag, vil du nok opleve, at du med pauserne til bevægelse når det samme i timerne frem til frokost. Dermed bliver dine timer efter frokost mere produktive, fordi du fordeler din energi jævnt over dagen.
To aktive minutter hver halve time er ikke tid, du mister. To aktive minutter er tid, du vinder.Lone Østergaard, fysioterapeut
2 Jeg har ikke tid til at stå op og til at bevæge mig
Sådan kan det føles. Og langt de fleste kan også med viljens kraft arbejde igennem i mange timer og dage i træk og tro, at det er tidsbesparende. Men for alt for mange fører det til smerter i kroppen, og det dræner markant på energien at have ondt. Hjernen har brug for ilt og bevægelse for at kunne fungere optimalt, så det tager ikke tid fra dig at sikre bevægelse hver halve time. To aktive minutter hver halve time er ikke tid, du mister. To aktive minutter er tid, du vinder.
3. Det er spisebordets skyld
Nej! Det er ikke spisebordets skyld. Det er mest af alt din adfærd omkring dit udstyr på spisebordet, der resulterer i, at du oplever smerter og gener i kroppen. Der er en række ting, du kan gøre for at optimere brugen af dit udstyr og sidde lidt mere optimalt, og jeg underkender ikke værdien af godt udstyr. Den langt største gevinst får du dog, hvis du husker dine aktive pauser hver halve time. Og husker at bruge vunden tid til en gåtur et par gange i løbet af din arbejdsdag. Hver dag! Jo mere uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, desto større er behovet for aktive pauser undervejs.
4. Jeg sparer på energien i dag
Nej. For det er en sætning, som ofte dækker over ikke at orke at flytte på sig, fordi mageligheden har vundet. Man kan bare ikke sidde ned og spare på energien. Energi tankes i bevægelse, og når du sætter dig, er det for at slappe lidt af. Jo mere energi du bruger, desto mere energi har du, men naturligvis til en vis grænse.
Al den tid, du sidder, kan ikke erstattes af høj puls, og det er her, dine helt almindelige bevægelser gør en stor forskel for din dag, selv om de ikke føles som noget særligt.Lone Østergaard, fysioterapeut
5. Jeg er på den sikre side, hvis jeg er fysisk aktiv i 30-60 minutter om dagen, sådan som Sundhedsstyrelsen anbefaler det
Ja. Det er godt og sundt at være fysisk aktiv. Det skal du endelig fortsætte med. Det betyder bare ikke, at det nulstiller belastningen fra at sidde for mange timer på stolen. Både hjernen og kroppen har brug for ilt og friske forsyninger hele dagen. Derfor er det ikke tilstrækkeligt med 30 minutters løbetur efter arbejde. Til gengæld skal al den tid, du sidder, ikke erstattes af høj puls, og det er her, dine helt almindelige bevægelser gør en stor forskel for din dag, selv om de ikke føles som noget særligt.
Kilde: Lone Østergaard, fysioterapeut og forfatter til bogen »Slip stolen – for hjernens skyld«
