Det pibler frem. Alle steder. Det er en forventningens tid. En forberedelsens tid. I haven. I Malene Lei Rabens forårshave kun et par hundrede meter fra Søndermarken på Frederiksberg.

»Hej,« siger hun og smiler fra det bed, hun lige har plantet sig selv ved siden af. Som om hun et øjeblik er gået i ét med bede, blomster, træer og buske. Det er genboen, der går forbi ude på fortovet omme på den anden side af hækken.