Nina Munch-Perrin var ansat i DR som erhvervskorrespondent fra 2012 til 2015, men blev så kommunikationsdirektør hos interesseorganisationen Finans Danmark, der repræsenterer medlemsvirksomheder i realkredit- og banksektoren. Nu er hun tilbage i DR, hvor hun skal være vært på TV-avisen.
Behovet for kritisk lys på finanssektoren er stor efter en række sager, hvor banker er involveret i lyssky aktiviteter. Danske Bank kan have overtrådt hvidvasklovgivningen ved ikke at have styr på pengestrømme for 1.500 milliarder kroner i bankens filial i Estland i årene 2007 til 2015. En anden sag, der rejser spørgsmålstegn ved finanssektoren, er den omfattende udnyttelse af udbytteskat, som har suget over 400 milliarder kr. ud af europæiske samfund, og hvor oplysninger tyder på, at et antal pengeinstitutter har været behjælpelig med svindlen.
Stiller det ikke specielle krav til public service-instituttet DR om at være meget skrap med krav til journalistisk dækning? Og rejser Nina Munch-Perrins hurtige skift fra Finans Danmark til DR ikke habilitetsproblemer? Kan hun med tilstrækkelig distance interviewe folk fra den kredit- og banksektor, som hun tidligere har rådgivet?
Vi genbruger hinanden
Til det siger Henrik Søndergaard, der specielt har forsket i public service-medieforhold og er lektor på Københavns Universitet, at der jo er en udbredt trafik mellem det private og DR:
»Jeg synes, at der principielt er et problem, for er man helt uafhængig? På den anden side er der normalt et højt fagligt niveau i Danmark. Men vi har set andre sager af denne type og det er ikke uproblematisk.«
Bør DR have klare retningslinjer i den slags sager?
»Det er i hvertfald helt klart DRs opgave at holde fanen højt og sørge for klare retningslinjer og være meget skarp i disse sager, så vi sikres en saglig og upartisk journalistik.«
Professor i medierforhold Frans Mortensen mener, at det er en svær sag, for principielt bør det ikke være diskvalificerende at komme fra det private erhversvliv og blive ansat i DR inden for samme fagområde:
»Det handler i sidste ende om professionalisme og om, at redaktionen må sørge for et højt journalistisk niveau. Vi genbruger jo hinanden i dette lille land, og i princippet er der intet i vejen med at gå fra erhvervslivet til en stilling i DR.«
Bo Reimer Christensen og Stein Bagger
Der har tidligere været stillet spørgsmåltegn ved habilitetsforhold i DR-regi. Da journalist Reimer Bo Christensen således i 2010 interviewede Stein Bagger til DR, gjorde BT opmærksom på, at Reimer Bo Christensen i 2008 havde været vært for et større arrangement, da Stein Baggers firma IT Factory blev kårets som årets entreprenørvirksomhed.
Tidligere havde Reimer Bo Christensen været hyret som ordstyrer, da Bjarne Riis på et pressemøde præsenterede IT Factory som ny sponsor sammen med Saxo Bank for Riis` professionelle cykelhold. Dengang mente professor i journalistik Jørgen Poulsen, at Reimer Bo Christensen og DR havde massive habilitetsproblemer.
Minister Ole Birk Olesen og Michael Kristiansen
Sprøgsmål om habilitetsproblemer blev igen rejst i 2017, da transportminister Ole Birk Olesen kritiserede TV2s faste kommentator Michael Kristiansen for at misbruge sin dobbeltrolle som lobbyist for erhverslivet og politisk ekspert i TV2 programmet »Tirsdagsanalysen med Mogensen & Kristiansen«. Michael Kristiansen havde betegnet Ole Birk Olsen som komplet uduelig som minister, og Ole Birk Olesen gjorde opmærksom på, at han som minister samtidig havde haft en konflikt med en af Michael Kristiansens kunder. Ole Birk Olesen kritiserede TV2 for ikke at informere seerne om Michael Kristiansens interessekonflikt.
Dengang sagde professor i journalistik ved RUD Mark Ørsten til BT:
»Det er enormt vigtigt, at vores nyhedsmedier fremstår saglige og objektive i deres kritik. Her er så en mand, der arbejder aktivt som lobbyist, og som repræsenterer en modsætning til en minister. Så det ville være smart af TV2 at oplyse det til seerne.«
Mark Ørsten stiller sig også kritisk til den nye sag:
»Det er en typisk svingdørs-problematik, at jounalister går fra det private erhvervsliv eller jobbet som spindoktor for politiske partier til arbejdet som journalist på f.eks. DR eller TV2. Man må så spørge, om vedkommende er upartisk, og da der ingen regler er i Danmark, så rejser det alvorlige spørgsmål.«
Mark Ørsten siger, at der i andre lande findes regler om nedkølingsperioder, der kan vare op til 1-3 år, så man er sikker på, at relationen mellem journalisten og det tidligere arbejdssted er forsvundet. Han betegner det som »en stor etisk udfordring« og anbefaler introduktion af en sådan nedkølingsperiode:
»Specielt i tilfældet med DR mener jeg, at det er problematisk, at der ikke er faste regler om f.eks. en nedkølingsperiode. DR er en stor arbejdsplads, og journalister, der har været studieværter eller ofte er på skærmen og er blevet kendte ansigter, bliver jo netop rekrutteret af firmaer, private organisationer eller partier, fordi de er blevet kendte.Når de vender tilbage til DR, er der selvfølgelig en journalistisk udfordring, hvor DR burde have helt faste regler.«
Hvad siger DR
Nyhedschef i DR Thomas Falbe siger:
»Vi overvejer altid habilitetsproblemer ved ansættelser, og det er korrekt, at Nina Munch-Perrin kommer fra Finans Danmark. Men hun har i mange år dækket dette erhvervsområde, og hendes professionalisme er uantastelig, så vi har vurderet, at der ikke var et problem.«
Har DR efter sager som f.eks. Bo Reimer Christensens interessekonflikter introduceret generelle retningslinjer i sager om habilitet?
»Nej, det har vi ikke. Vi tager stilling fra sag til sag. Og Reimer Bo Christensens sag var da også principielt anderledes. Men det er klart, at der ikke må være tvivl for seerne i sager som disse.«
