Under Hans Philips succesfulde virke som frontmand i hiphop-duoen Ukendt Kunstner var det byen og natten og drømmen om at se sit navn bøjet i neonlys, der trak i ham. På hans andet album i eget navn, »[a] & [ß]«, er det naturen og himmellegemerne, der fylder hans drømme og rammesætter hans poetisk-melankolske tekstunivers.

I en tid hvor der kæmpes indædt om opmærksomheden, og der skal tales højt og hurtigt for at blive hørt, går Hans Philip i den anden retning. Det hele er så tilbageholdt, så langsomt, så nænsomt sansende og følende, så meditativt cirklende i sin tristesse, at det sommetider balancerer på kanten af at gå helt i stå og lukke sig om sig selv.

Derfor er det også et album, der både fordrer og belønner, at man som lytter er i stand til at trække stikket og hvilepulsen tage over. Det handler om at sanse og give sig tid til at lade sangenes subtile glæder folde sig ud og fæstne sig. Evner man det, åbenbarer der sig en smukt dvælende bobbel af nydelsesfuld melankoli udfoldet i en nærmest kosmisk naturagtig zen-tilstand.

En drøm af en plade.

Læs hele anmeldelsen her.