Da Hotel Hafnia brændte i 1973 døde 35 mennesker. Blandt dem var plakatkunstneren Ib Antoni. Derved mistede Danmark en mand, som mange kender fra hans Tivoli-plakater og humoristisk-ironiske tegnekunst, der var med til at sælge Danmark over hele verden.
Københavns Museum fortæller om hans liv og virke i en udstilling, der viser et bredt udsnit af hans plakater. For Ib Antoni var først og fremmest plakatkunstner, og ikke meget andet fra hans hånd kendes.
Museet understreger, at Ib Antonis betydning begyndte i 1960erne, da Udenrigsministeriet sammen med erhvervskredse iværksatte en omfattende indsats for at sælge Danmark i udlandet.
Der blev gjort en målrettet indsats for at præsentere Danmark som hyggelandet, der også kunne producere møbler, landbrugsprodukter og meget andet. Manden, der blev sat til at illustrere dette omfattende fremstød, var Ib Antoni.
Han fremtræder ikke på de mange plakater som nogen stor kunstner. Hans personer på plakaterne har samme lidt klichéagtige smilende ansigter, og det er svært at se, at der er andre niveauer i hans tegninger end det, man umiddelbart ser.
Men han kunne noget, der ramte et større publikum. Med en glad streg og en letkendelig symbolik kunne han formidle fornemmelsen af en glad nation, sådan som man gerne ville sælge Danmark, og sådan som målgruppen sikkert også gerne ville se Danmark.
Det lykkedes også for Ib Antoni at blive brugt af store reklamebureauer i både Europa og USA, hvor hans let identificerbare stil også blev populær.
I sine mest inspirerede øjeblikke, som i flere af hans Tivoli-plakater, ramte han også en romantisk og smuk illusion, der viste, at han kunne tegne andet end glade mænd og kvinder, der skulle sælge bacon og drømmen om et hyggeland.
Og i enkelte tegninger kunne han også droppe de smilende mænd og kvinder og tegne portrætter, der ramte noget dybere, som i tegningen af hans ven, den dansk-amerikanske entertainer Victor Borge, sammen med sit flygel. Victor Borge havde i øvrigt forsynet Ib Antonis udkast med en masse kommentarer til rettelser, som Ib Antoni fulgte.
Københavns Museum har sat udstillingen smukt op med et bredt udsnit af hans plakater og rum, hvor der fortælles om Ib Antoni som privatperson, selvom han forbliver lidt af et mysterium. Han var ikke kun en glad smilende mand, som mændene på hans plakater, men hvad der lurede i hans sind, forblev en hemmelighed.
Måske var det nedskydningen af en onkel Kaj i Esbjerg, der blev mistænkt for at samarbejde med nazisterne eller nazisternes drab på hans egen spejderleder, Milton Sigvard Nielsen, der var involveret i modstandsarbejde. Oplevelserne fra krigen må have gjort stort indtryk på den unge Ib.
Ib Antoni var født i Esbjerg under krigen og fik en uddannelse i reklamebranchen. Han forblev uden hustru, indtil han døde som 44-årig. Han nød sin berømmelse og dyrkede fester og venskabet med berømtheder, men udstillingen antyder i sin beretning om hans privatliv, at han var en arbejdsnarkoman, der også led af depressioner og angstanfald.
Havde hans plakater blivende værdi, og kan de fremstå i kraft af deres kunstneriske udtryk? Jeg har mine tvivl, men kendte designere har rost hans virke og kaldt hans plakater for »en betydningsfuld, modernistisk arv fra midten af det 20. århundrede«, der sammen med folk som Verner Panton, Arne Jacobsen og Jørn Utzon var med til at tegne en periode. Det tror jeg er rigtigt.
Det er interessant, at Ib Antoni tegnede i en tid, der var stærkt politiseret. Fra 1960erne kender vi de politiske plakater mod Vietnam-krigen, revolutionære tegninger med våben i hånd, revolutionære slagsange og Dea Trier Mørchs kommunistiske solidaritetsplakater. Det var en tidsånds plakater, som historikere og journalister gerne gengiver for at beskrive tiden. Ib Antoni var det stik modsatte. Han tegnede ikke for at omstyrte kapitalismen, men for at sælge dens produkter.
Måske derfor er det helt rart at se hans værker i dag, fordi det minder os om, at de revolutionære plakater, der tegnede tidsånden i 20 år, blot var en mindre del af en større fortælling.
Og når Ib Antoni var inspireret og romantisk, ramte han noget dybere. Som i sine bedste Tivoli-plakater.
Da København blev Wonderful
Hvor: Københavns Museum
Hvornår: Indtil 31. oktober 2023
