Han begik ifølge sagsakter seksuelle overgreb, gav hende stød og holdt hende indespærret. Nu er Marilyn Manson hovedperson i opsigtsvækkende søgsmål

I februar fortalte skuespilleren Evan Rachel Wood om overgreb, som Marilyn Manson angiveligt har udsat hende for. Nu er endnu en overgrebssag havnet i de amerikanske medier, efter at skuespilleren Esmé Biancos historie i detaljer står beskrevet i det søgsmål, som nu er rettet mod Manson.

Ifølge sagsakter låste Marilyn Manson skuespilleren Esmé Bianco inde på et soveværelse, piskede hende og gav hende elektrisk stød. Han forsøgte at tvinge hende til seksuelt samkvem med en anden kvinde, og han truede med voldtægt, fremgår det af sagsakter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Suzanne Cordeiro/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skuespilleren Esmé Bianco rejste i 2009 til Los Angeles i USA i den tro, at hun skulle medvirke i en musikvideo med kunstneren Marilyn Manson. En musikvideo, der skulle flankere sangen »I want to kill you like they do in the movies«.

Ifølge sagsakter, som amerikanske medier beskriver, er det dog ikke sådan, historien ender.

Der var intet filmhold – det var Marilyn Manson, der filmede med sin mobiltelefon.

Han forventede, at Esmé Bianco boede hos ham og ikke på det hotelværelse, der var blevet booket til hende. Og alvorligheden tager til, for ifølge sagsakterne, som amerikanske medier refererer til, nægtede Marilyn Manson skuespilleren søvn såvel som mad.

Han låste Esmé Bianco, der er mest kendt for sin rolle i serien »Game of Thrones«, inde på et soveværelse, piskede hende og gav hende elektrisk stød. Han forsøgte at tvinge hende til seksuelt samkvem med en anden kvinde og han truede Esmé Bianco med, at han om natten ville voldtage hende.

Marilyn Manson overskred ifølge sagsakter Esmé Biancos grænser. Blandt andet ved at befamle hende i offentligheden. I 2011 voldtog han ifølge sagsakterne Esmé Bianco. Fold sammen
Læs mere
Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix.

Stoffer, magt og trusler

Dette er i hovedtræk anklagerne, der danner rammen om det sagsanlæg, som kan vise sig at munde ud i endnu en storstilet sag mod mænd i den amerikanske underholdningsindustri. Mænd, som tidligere besad stor kulturel magt, men som nu står tiltalt for overgreb og voldtægt.

I visse sager er der afsagt dom. Tænk bare på filmmogulen Harvey Weinsteins fængselsdom på 23 år, som han blev idømt for at have begået voldtægter og seksuelle overgreb mod en række kvinder.

Efter episoden i 2009, hvor Marilyn Manson blandt andet truede Esmé Bianco med voldtægt, indledte skuespilleren et seksuelt forhold til den nu 52-årige sanger, der bærer det borgerlige navn Brian Warner. Et forhold, der ifølge amerikanske medier var bygget på samtykke.

Hurtigt begyndte Marilyn Manson ifølge sagsakterne at overskride Esmé Biancos grænser. Blandt andet ved at befamle hende i offentligheden, uden at hun havde givet samtykke hertil. I 2011 voldtog han ifølge sagsakterne Esmé Bianco.

»Mr. Warner brugte ved flere lejligheder stoffer, tvang og trusler om tvang til at kræve seksuelle handlinger af fru Bianco. Mr. Warner voldtog fru Bianco i eller omkring maj 2011,« lyder det i sagsanlægget, som blandt andet CNN og The Guardian omtaler.

I selvsamme sagsanlæg bliver det beskrevet, at Esmé Bianco i dag lider af ptsd, angst, depression og panikangstanfald som følge af »Warnes fysiske, seksuelle, psykologiske og emotionelle misbrug«.

I februar skrev the Los Angeles County Sheriff's Department i en offentlig meddelelse, at det »undersøger påstand(e) om vold i hjemmet, der involverer Mr. Brian Warner, også kendt som Marilyn Manson«.

Esmé Bianco, der i dag er 38 år, udtalte sig fredag i et skriftligt svar til offentligheden.

Her beskriver hun, at hendes »overgrebsmand ikke er blevet undersøgt, (han er blevet, red.) holdt oppe af penge, berømmelse og en industri, som har vendt det blinde øje til«.

Evan Rachel Wood, skuespiller

»Han begyndte at groome mig, da jeg var teenager, og har på forfærdelig vis misbrugt mig i årevis. Jeg blev hjernevasket og manipuleret til at være underdanig.«


Ikke den eneste

Det er få måneder siden, at skuespilleren Evan Rachel Wood – bedst kendt fra serien »Westworld« – rettede alvorlige anklager mod Marilyn Manson. Hun fortalte offentligt, at det er ham, der var hendes »overgrebsmand«. Ifølge Evan Rachel Wood skete overgrebet, da hun var 19 år.

»Han begyndte at groome mig, da jeg var teenager, og han har på forfærdelig vis misbrugt mig i årevis. Jeg blev hjernevasket og manipuleret til at være underdanig,« skrev Evan Rachel Wood på Instagram i februar.

Hun blev mødt af lignende historier fra andre kvinder, der også har været i kløerne på Marilyn Manson, skriver mediet Vanity Fair. Kvinder, der nu angiveligt lider af ptsd og angst.

Evan Rachel Wood har tidligere forklaret, at hun er blevet udsat for voldtægt såvel som psykisk terror. Blot uden at nævne navnet på manden, der har forbrudt sig på hende. Kort efter at Evan Rachel Wood tog bladet fra munden på Instagram, meddelte Loma Vista Recordings – Mansons pladeselskab – at det har afbrudt samarbejdet med Marilyn Manson. Loma Vista Recordings vil heller ikke bidrage til at promovere hans nyeste album.

»Han begyndte at groome mig, da jeg var teenager, og har på forfærdelig vis misbrugt mig i årevis. Jeg blev hjernevasket og manipuleret til at være underdanig,« skrev skuespilleren Evan Rachel Wood om Marilyn Manson i februar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nina Prommer/Ritzau Scanpix.

På samme måde besluttede tv-programmet »American gods«, hvor Marilyn Manson har været tilbagevendende gæst, at tv-stationen bag ikke længere vil samarbejde med ham.

Marilyn Manson har hårdnakket afvist anklagerne, som Evan Rachel Wood har fremsat.

Det gjorde han blandt andet med disse ord.

»Min kunst og mit liv har været som en magnet for kontroverser, men disse nye anklager mod mig er forfærdelige fordrejninger af virkeligheden. Mine intime forhold har altid været baseret på samtykke med ligesindede partnere.«

Denne gang forholder Marilyn Manson sig tavs. I hvert fald indtil videre.