Guldvinder skuffer fælt: »Præmieret drageild«
En guldmedaljevinder skuffer, mens en pinor noir spiller max. Rolf Madsen anmelder ugens vine.

En guldmedaljevinder skuffer, mens en pinor noir spiller max. Rolf Madsen anmelder ugens vine.

Der er noget, som fungerer i ugens test, og så er der noget, der slet ikke kommer ud over rampen. Og lad os starte med det sidste først: en guldmedaljevinder fra vinkonkurrencen Concours International de Lyon. Jeg havde egentlig glædet mig til at smage denne guldvinder fra producenten Dauvergne Ranvier i den sydlige Rhône-dal, men fik en fæl skuffelse under ugens blindtest.
Duften er nemlig tung og lidt for slikken, men det værste er i virkeligheden de 15% alkohol, der slår mit vinøse kompas helt ud af vater og virker som en gang drageild, der brændemærker ganen.