Det sjove er, at mine forventninger var høje. Jeg kravlede ind i året på bunden af endnu en kærlighedskrise og tænkte, at fra nu af måtte året have noget bedre i posen til mig. Fordi. 2020! Sådan et pænt tal. Harmonisk, skabt til nye begyndelser og til at gå op i en højere enhed.
Så dum var jeg i januar. Og tilsvarende desillusioneret er jeg her i december. Hen over året har jeg desuden været: afsondret, rasende, fortvivlet, forvirret, fortørnet og kedet helt sønder og sammen. Og eftersom jeg hverken har været syg eller truet på mit levebrød, er jeg endda sluppet nådigt. Det siger også noget om 2020s røvhulsnatur. At man skal være tilfreds med et personligt lorteår, hvis man ikke er død eller arbejdsløs.
Del:
