Hvordan fandt I på at bo her?
»Vi kommer fra henholdsvis Roskilde og Køge, men ønskede begge at komme til hovedstaden, efter at vores børn var flyttet hjemmefra. Vi kiggede på flere lejligheder og fandt stedet her på Frederiksberg og opfatter det som en perle. Bispeengbuen er vores genbo, men generer ikke og har endda sine fordele. Der er ingen skyggende ejendomme, hvorfra andre kan kigge ind til os.
Takket være støjværnet er her ikke så megen lyd, og trafikken er kun lokal. Der sker flere interessante ting på P-pladsen under buen som for eksempel musikfestivaler og loppemarkeder. Der er jo planer om at nedlægge buen, åbne den rørlagte Ladegårdså og genetablere engen omkring åen som rekreativt område. Det vil formentlig få både ejendomsværdi og ejendomsskatter til at stige, men det er ikke noget, vi går og spekulerer på. At få en å til genbo i stedet for en motorvej er vi dog selvfølgelig positive over for.«
Hvor kommer jeres møbler fra?
»De er sammenbragte, for man skal kunne se, at her bor to selvstændige personer. Vi bor med enkelte arvestykker fra min kærestes apotekerhjem i Køge samt moderne møbler, vi har købt i fællesskab.
Der er også noget hjemme- og ombygget på grundlag af genbrug fra loppemarkeder, auktioner og DBA. Det er vigtigt for mig at finde noget med sjæl, jeg kan sætte mit personlige præg på.
Da vi for nylig renoverede køkkenet med udstyr fra IKEA, byggede vi det sammen med en teaktræsskænk fra 50erne. Jeg bygger gerne møbler om. Som eksempelvis min mormors senge, som jeg fik af hende i 1977. De var for korte, så dem har jeg forlænget og forsynet med nye madrasser.
Det modsatte er også sket, at jeg har savet møbler over for at bruge delene til flere formål. For mig er der ingen grænser for, hvad der kan lade sig gøre. Jeg maler også møbler. For eksempel er et IKEA-klædeskab fra 70erne blevet mørkeblåt, mens et 50er-skrivebord er malet hvidt og et bord i mit arbejdsværelse har fået en blank græsgrøn bordplade. Desuden har vi valgt at male samtlige lejlighedens gulve hvide for at opnå ensartethed i de meget forskellige træsorter.«
Hvem udfører forbedringerne?
»Bortset fra strøm og VVS laver vi alting selv. Ikke fordi vi er håndværkere, men fordi vi kan lide at udfordre os selv og skabe noget håndgribeligt sammen. Det er en stor tilfredsstillelse, og der er sport i at blive dygtigere for hver gang. Vi lærer konstant og bliver bedre ved at øve os.
Vi har også lavet hårdt arbejde som at fuldspartle alle vægge, sætte fliser helt op til loftet i køkkenet og lægge gulv i badeværelset. Jeg elsker projekter, for det er dem, som driver mig. Jeg kaster mig frygtløst ud i det meste, mens min kæreste er god til finish, når jeg har været lige vel hurtig. Vi finder gerne billige løsninger, som ender med at ligne en million. Det er sjovt at opfinde og skabe noget elegant, uden at det koster noget særligt.«
Har I flere planer for lejligheden?
»Altid! Planer gør livet værd at leve. Jeg lever af ideer og trives ved at have gang i noget. Har jeg ingen aktuelle projekter hos os selv, hjælper jeg venner med deres.
Efter at have lavet køkken og malet stuevægen med gråsort Kabe-kalkmaling, er turen kommet til badeværelset. Dér har vi lagt gulvfliser i lyst trælook, men der er opstået nogle kanter, som samler kalk.
Derfor har vi besluttet meget snart at dække gulvet med betonspartlen Conteco for at opnå en praktisk og lidt rå industristil. Jeg kunne også godt finde på at male et helt rum i en farve. Hidtil har det begrænset sig til én væg med tapet som et kompromis mellem det farveglade og det mere rolige.«
Hvad betyder mest i et hjem?
»Det skal være anvendeligt med behagelige møbler og afspejle dem, som bor i det. Og så skal det efter min mening bestå af både tungt og let, nyt og gammelt. Bor man som et par, skal begges personlighed, smag og fortid afspejles i indretningen. For mig er det især lys, som betyder noget. Både det naturlige lys, som strømmer ind i lejligheden fra begge sider, og det som kommer fra lamper såvel dem ned fra loftet og på borde og i vindueskarme.«
