Galleristen Anne Riber elsker vilde og farverige kunstnere – »men man skal ikke tale ned til mig. Så ryger man ud«

Under coronakrisen begyndte danskerne at stå tidligt op om morgenen for at købe kunstværker på papir fra Format Artspace. Anne Riber fortæller om at drive et uhøjtideligt galleri og at skulle begå sig i en branche med store forskelle mellem kvindelige og mandlige gallerister. Til sidst giver hun tre kunstanbefalinger.

Anne Riber har i dag cirka 60 kunstnere tilknyttet Format Artspace. Nogle er nyprøvede og lovende, andre mere etablerede. Der er stadig værker med priser på cowbukse-niveau, mens andre er løbet lidt op. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

»Hvis du går rundt i et galleri og bruger al din tankevirksomhed på, om du må være her, og om du er »rigtig«, flytter du din hjerneaktivitet væk fra at opleve kunsten. Føler du dig til gengæld velkommen og tryg, oplever du bare bedre,« siger Anne Riber bag Format Artspace i København.

Vi sidder i hendes galleri i Nansensgade, hvor hun er overbevist om, at mødet med hendes kunder er det afgørende for at få flere mennesker til at blive interesseret i den kunst, hun holder så inderligt af. Her begyndte hun for syv år siden med fokus på kvalitetsværker i papir – siden er der kommet keramik til – til en overkommelig pris, ja, helst ikke til mere end hvad et par lækre cowboybukser koster, og med et ønske om at skabe et uhøjtideligt sted, hvor de klassiske rammer for et galleri er stampet i jorden.

»Når jeg går ind på et galleri i dag, kan jeg stadig godt tænke: »Hvorfor kigger du ikke op? Hvorfor siger du ikke hej?« Det kan godt være, at jeg føler, at jeg er mere, end jeg er, men jeg synes, at alle skal føle, at de er mere, end de er!«


»Du ved, den slags steder, hvor man kommer ind i et stort rungende rum, hvor man i noget tid går rundt helt alene for så at finde ud af, at der nede i et hjørne bag en høj hvid disk sidder nogle pindetynde »gallerinaer« i høje hæle og knap nok kigger op fra deres computere«, siger Anne Riber og ler.

»En dag kom der en pige på 14 år ind, der havde sparet alle sine konfirmationspenge op til et værk. Tænk at være helt nede i den alder og have lyst til at købe kunst! Min raison d'être er netop de personlige historier,« fortæller Anne Riber, gallerist, Format Artspace. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Hos Format Artspace har Anne Riber i stedet placeret et rundt træbord lige inden for sin dør, hvor hun i reglen sidder og er omgivet af en tætpakket salonophængning af kunst, der bevæger sig i alle retninger.

»Det handler om min personlighed. Jeg bliver akavet i sådan nogle rammer, hvor jeg føler, at jeg er castet ind i en rolle, som jeg fornemmer, at det er tilfældet på nogle af de store steder,« siger Anne Riber, der har arbejdet i kunstverdenen i små 20 år.

I dag kender hun så mange mennesker i miljøet, at hun ikke længere står og dingler med nogle bobler i et glas på stilk ovre i hjørnet.

»Men jeg tænker, at der er mange andre, der føler det sådan, og når jeg går ind på et galleri i dag, kan jeg stadig godt tænke: »Hvorfor kigger du ikke op? Hvorfor siger du ikke hej?« Det kan godt være, at jeg føler, at jeg er mere, end jeg er, men jeg synes, at alle skal føle, at de er mere, end de er!«

Input

Anne Riber åbnede Format Artspace nogle år efter, hun var kommet hjem fra New York, hvor hun arbejdede som trainee på New Museum og det kunstnerdrevne galleri Artist Space, og havde en uddannelse i kulturformidling bag sig. I det øjeblik, hun havde fri, drog hun med sine venner ud i byen fra den ene fernisering til den anden.

»Jeg fik virkelig mange input. Der er så mange referencer fra den tid til, hvad jeg har gjort senere i mit liv. Kunstnere, jeg elsker, som Rudolf Stingel og Julian Schnabel, udstillede, mens jeg var i byen, og jeg så performances med Marina Abramovic og Carolee Schneemann. Vi sneg os med til alle mulige mærkelige ting – også middage, hvor vi ikke stod en skid på nogen gæstelister og var totalt rude. Så »dingede« vi os bare op med en elevator, og pludselig stod vi på et loft

Selv boede hun i Williamsburg, hvor der rundt om hjørnet lå et galleri, der føltes anderledes inkluderende end mastodontgallerierne i de rustikke baghuse på Manhattan. Det blev det galleri, hun kom til at læne sig op ad, da hun besluttede sig for at åbne sit eget.

»Stedet hed Cinders Gallery. Man kom bare ind fra gaden og kunne bladre i deres grafiske tryk til mellem 20 og 50 dollar. Jeg følte mig med det samme hjemme og turde altid starte en dialog om kunst med ejerne. Det var sådan et sted, hvor der var en balje med øl, folk over hele gaden og utrolig mange tatoveringer. Det var lige det tidspunkt, hvor man skulle have den der ene arm med tatoveringer. Det var upcoming, og der var meget community-følelse.«

Anne Riber i Format Artspace, Nansensgade 35, 1366 København K. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Hjemme igen og efter jobs på Nikolaj Kunsthal og Overgaden – Institut for Samtidskunst gik Anne Riber på barsel med en fornemmelse af, at hun havde brug for forandring. I dag har hun cirka 60 kunstnere tilknyttet. Nogle er nyprøvede og lovende, andre mere etablerede. Der er stadig værker med priser på cowboybukse-niveau, mens andre er løbet lidt op. Hun har godt 1.000 tryk liggende i sine skuffer, som man kan bladre i, skiftende udstillinger på førstesalen og nu også – efter coronakrisens opståen – online ferniseringer.

Når der ikke lige er coronarestriktioner, holder hun ferniseringer, hvor lokalerne bliver tætpakket. Så går hun ind til sin nabo, Umut fra Guldgrillen, og henter en bunke is til de drinks, som den udstillende kunstner har valgt, hvad skal være.

Raison d'être og talentoptrevling

Over årene er førstegangskøbere blevet til andengangs- og tredjegangskøbere, og rygtet er løbet om, at man kan finde god kunst af upcoming-navne og de mere etablere netop her. Selv synes Anne Riber stadig, det er »allermest fedt«, når hun får mennesker ind ad døren, der bliver opslugt af et værk, de MÅ eje, og kan fortælle dem, at de rent faktisk har råd til det.

»En dag kom der en pige på 14 år ind, der havde sparet alle sine konfirmationspenge op til et værk. Tænk at være helt nede i den alder og have lyst til at købe kunst! Min raison d'être er netop de personlige historier.«

»Man må være vilde, mærkelige, skønne, skøre, quirky personligheder, men man skal ikke tale ned til mig og mit personale. Så de er røget ud, og det fortryder jeg ikke.«


Talenterne finder Anne Riber qua det arbejde, hun ellers har som pressemedarbejder på den årlige Art Week-begivenhed og Overgaden – Institut for Samtidskunst, hvor hun i dag arbejder deltids, samt på Instagram, der er gået hen og er blevet et vigtigt udstillingsvindue.

»Det er en mavefornemmelse og meget organisk. Ofte har jeg set deres ting nogen gange, og pludselig henvender de sig til mig. Andre gange har jeg været ude i atelierer og kigge. Det er vigtigt for mig, at jeg kender kunstnerne ordentligt og ved, hvad for nogle historier, deres værker har. Jeg har en lang liste af kunstnere, jeg godt gad at arbejde med, men hvis der skal nye ind, skal der nogen ud, for der er ikke mere plads.«

Der er røget et par kunstnere i svinget, hvor kemien ikke har passet.

»Man må være vilde, mærkelige, skønne, skøre, quirky personligheder, men man skal ikke tale ned til mig og mit personale. Så de er røget ud, og det fortryder jeg ikke.«

Strukturelle forskelle mellem de kvindelige og mandlige gallerister

Der er fortrydelser. Hele tiden, indrømmer hun – blandt andet de muligheder, hun ikke har grebet ud efter. Med årene er Anne Riber begyndt at ønske sig, at nogle af de store samlere og fondene har lyst til at komme forbi.

For galleriets skyld og for kunstnernes skyld. Naturligvis. Men for at komme derhen, skal hun spille nogle spil, som hun ikke er sikker på, at hun er den rette til. Det handler om strukturelle forskelle, mellem de kvindelige og mandlige gallerister. For Anne Riber går ikke lige hen og dunker en kunstsamler på skulderen og foreslår, at de skal tage et slag golf i weekenden.

»Jeg oplever nogle mennesker i den her branche, som jeg ikke tror ved eller kan mere end mig, men som spiller deres kort med lidt mere swung. Jeg er bange for, at jeg ikke har min integritet med mig, hvis jeg handler som dem, sådan er jeg bare ikke som person. Jeg vil ikke have, at folk skal sige, at jeg er for overfladisk, og det gør mig mere påpasselig. Men nogle gange, tror jeg, at en god gallerist skyder lidt over målet og tænker stort om sig selv.«

Foto: Thomas Lekfeldt.

Format Artspace er ikke et feministisk galleri, men kønsproblematikken i kunstverdenen er alligevel et emne, hun har gjort sig overvejelser over, siden det i efteråret 2019 kom frem, at kun to procent al kunst på verdensmarkedet er af kvindelige kunstnere.

»På messer er det tydeligt, at der er flest mandlige gallerister. Og jeg kan da godt forstå, hvis de selv spejler sig i mandlige kunstnere, fordi de behandler temaer på en måde, som rammer dem, og dermed finder det naturligt at repræsentere dem. Nogle gange kan det godt være svært at være kvinde i det her, for det handler meget om at køre på de store nagler for at komme hen til de rigtige samlere og museer. Men jeg håber da, at der er andre måder at gøre det på og nye strømninger på vej. Ellers ville jeg jo ikke være i det her!«

Coronaminde fra en vild tid

Under coronakrisen er Anne Riber senest blevet bekræftet i sit ståsted. Da Danmark lukkede ned og Nansensgade var tom, tog hun hjem til sin mand og to børn i Charlottenlund og passede sin forretning derfra.

»Og så lavede jeg en coronaversion af »One Size Fits All« (et fast format, Format Artspace kører i november og december, hvor husets kunstnere bidrager med værker til 1.400 kr., red.) og skrev til alle kunstnerne, om de ville lave et værk til mig, som de skulle fotografere og sende sammen med et foto af, hvor de opholdt sig i deres eksil.«

Værkerne blev lanceret i puljer i hendes webshop hver dag klokken 12.00 og gik som varme bagerbrød.

»Vi solgte over 100 værker. Nogle købte otte værker, og andre sad hver dag klokken 12.00 parate til at se de nye, der blev launchet.«

Hvad i alverden skete der? Hvorfor ville folk pludselig have fingrene i Format Artspace-værker?

»Det var interessante, originale værker til en billig penge, folk havde tid til at følge med, og så var der support your locals-fænomenet. Det blev lidt en sport at følge med, og så tror jeg, at folk gerne ville have et coronaminde fra en vild tid.«

3 navne, Anne Riber peger på netop nu

Amanda Betz

»Jeg skal have en kunstner med på Enter-messen i august. Hun hedder Amanda Betz og har lige åbnet det nyrenoverede Bakkehuset på Frederiksberg med en hel fantastisk udstilling. Hun arbejder med papirmanipulationer og folder og skærer på sin egen måde. Hun inkarnerer rigtig meget, hvad det her sted står for: Noget særligt, hvor papiret spiller en rolle, som ingen andre medier kunne spille, og så er hun super dygtig til det, hun gør.«

Værk af Amanda Betz. Fold sammen
Læs mere

Birgitte Vad

»Hun vil noget konkret med et konkret udtryk. Enten kan du lide det, eller også kan du ikke lide det. Birgitte kan mange ting. Birgitte er en kvinde, der kigger på kvinder. Det er allerede interessant, og så synes jeg, hun bruger en masse greb fra fortiden, så det føles velkendt og ukendt. Man kommer til at tænke en lille smule på Picasso og en lille smule på Matisse, men så er det drejet med farverne, vildskaben og med synet på kvinderne. Det er uperfekte kvinder med gigastore hænder, hår under armene, forskelligformede bryster, og det er kvinder, der kigger tilbage.«

Værk af Birgitte Vad. Fold sammen
Læs mere

Annesofie Sandal

»Annesofie Sandal bliver min web-fernisering i juli. Hendes æstetik er on point. Hun er gået fra at være en kunstner, der har været optaget af ritualer og det spirituelle til at være blevet mor. Hun bor i USA og er meget inspireret af MeToo, som er en hel anden bølge derovre, end vi overhovedet forstår. Hun er blevet fokuseret på, hvad der gør kvinder til noget særligt. Til min udstilling laver hun bla. bryster med grafit og blyant, som hun former til alt mulig; torpedo bryster, hænge bryster, bryster på stribe og med sjove titler som »The Twins« og »Lock n Load«.«

Værk af Annesofie Sandal. Fold sammen
Læs mere

Værktitler:

Annesofie Sandal: »Sasiaters«, bly på papir.

Birgitte Vad: »Holy Moly«, gouache på papir.

Amanda Betz: »Harvest Moon«, skåret papir i ramme.