Fyret rektor fra Forfatterskolen: »Jeg tror nærmere, at rygterne er i omløb uden for den nuværende skole«

Fredag fik et brev fra 55 tidligere elever Forfatterskolen til at fyre sin rektor og oprette en whistleblowerordning på grund af »vedvarende rygter«. Nu er et af det store spørgsmål, hvad rygterne handler om – og hvor de stammer fra?

Der nævnes ingen konkrete anklager mod Jeppe Brixvold eller andre enkeltpersoner i brevet fra de 55 forfattere, som dog skriver, at det kan skade skolens rygte, hvis der ikke »ryddes op i det«. Arkivfoto: Lasse Kofod/Ritzau Scanpix Lasse Kofod

»Hermed sender jeg dig, på vegne af 55 forfattere, et brev og en opfordring,« begyndte e-mailen til Forfatterskolens bestyrelse. Det var et opråb til at komme »vedholdende rygter« til livs, som omgærder skolen.

Mindre end to uger senere har e-mailen kostet rektor, Jeppe Brixvold, en fyreseddel. Derudover er advokatvirksomheden Sirius inddraget til at håndtere en oprettet whistleblowerordning for uacceptabel adfærd, krænkelser eller chikane fra »nuværende eller tidligere ledelse eller ansatte«.

Spørger man den nu afskedigede rektor, har han dog sin egen vurdering af rygternes ophav.

Tit lader det til at være historier, der er ti-femten år gamle, men det giver stadig uro for de nuværende elever.

»Jeg tror nærmere, at rygterne er i omløb uden for den nuværende skole og måske kommer fra danske forfattermiljøer, højskoler og skrivekursusmiljøer. Hvis folk fortæller forskellige historier videre, er det jo grobund for mange rygter,« siger Jeppe Brixvold til Berlingske og uddyber:

»Det får nærmere folk til at undre sig. Tit lader det til at være historier, der er ti-femten år gamle, men det giver stadig uro for de nuværende elever.«

Kommer den nye whistleblowerordning til at ændre noget?

»Man vil måske få endnu flere historier fra tidligere elever. Men jeg tror faktisk ikke, at de vil komme fra nuværende elever, fordi de godt ved, hvad de har af muligheder for at melde den slags oplevelser.«

Han anerkender dog, at eventuelle beskyldninger eventuelt kan være sande, hvilket skulle være en central pointe i den seneste debat om Forfatterskolen.

Bestyrelsen skal være sig »sit ansvar bevidst«

Der nævnes ingen konkrete anklager mod enkeltpersoner eller den nu tidligere rektor i brevet, hvor de 55 forfattere skriver, at »forhåbentlig foregår der hverken sexchikane eller upassende opførsel på Forfatterskolen nu«. De uddyber dog, at det kan skade skolens rygte, i fremtiden, hvis der ikke »ryddes op i det«.

Det fremgår også, at de håber, bestyrelsen vil være sig »sit ansvar bevidst«, da enkeltpersoner ikke kan opklare, hvorvidt »de mange vedholdende rygter« om Forfatterskolen er sande.

En af forfatterne bag brevet, Katrine Marie Guldager, lægger dog vægt på de potentielle følgevirkninger, såfremt Forfatterskolen ikke skrider til handling. Det handler i realiteten om at bevare institutionens renommé.

ARKIVFOTO: Katrine Marie Guldager er én af de 55 forfattere, der har ønsket en undersøgelse af, om rygterne om krænkelser og chikane på Forfatterskolen er sande. Les Kaner / PR les kaner

I en klumme i Politiken sammenligner hun Forfatterskolens »svirrende rygter« med skandalen, der tidligere på året ramte Det Svenske Akademi, hvor teaterinstruktøren Jean-Claude Arnault blev idømt to års fængsel for voldtægt.

Akademiet, der også uddeler Nobelprisen i Litteratur, blev trukket ind i sagen, da Arnault er gift med et af medlemmerne, og det kom frem, at nogle af parrets fælles projekter skulle have modtaget bidrag fra kulturinstitutionen.

Det bringer os tilbage til Forfatterskolen, whistleblowerordningen, den opsagte Jeppe Brixvold og et spørgsmål til Katrine Marie Guldager.

Hvilken risiko står skolen med her?

»Jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at der ikke florerer rygter, for uanset om de er sande eller ej, giver det jo skolen et dårligt omdømme,« siger hun og uddyber:

»Drømmescenariet er jo selvfølgelig, at de undersøger dem og finder ud af, at der ikke er noget om snakken. Ellers er det jo klart, at man risikerer, som med akademiet, at det kommer frem på den forkerte måde, og at der så bliver meget stor splittelse.«

Ingen indflydelse på fyring

I bestyrelseslokalet er brevet fra forfatterne også blevet modtaget med bekymring, hvor bestyrelsesformand Bodil Marie Stavning Thomsen slog fast, at »en sådan henvendelse fra 55 forfattere er ikke noget, vi kan sidde overhørigt. Som bestyrelse er vi sat i verden for at værne om skolen og sørge for et godt arbejdsmiljø«.

Vi ikke har nogen indflydelse på, at de har fyret Jeppe (Brixvold, red.) og vi ved ikke, hvorfor de har gjort det.

Det er dog et åbent spørgsmål, hvorvidt de foreløbige tiltag har været nok til at håndtere den rygtestorm, som angiveligt findes omkring Forfatterskolen. Men Katrine Marie Guldager påpeger, at det ikke er op til de 55 forfattere at afgøre, hvordan bestyrelsen håndterer sagen.

»Det har vi slet ikke nogen indflydelse på, på samme måde som at vi ikke har nogen indflydelse på, at de har fyret Jeppe (Brixvold, red.) og vi ved ikke, hvorfor de har gjort det. Jeg aner ikke, hvad de vil gøre fremover, men vi er glade for, at de har lavet en whistleblowerordning – det er jeg i hvert fald.«

I har naturligvis ikke indflydelse på, hvordan bestyrelsen agerer. Men det er jo nu engang jer, som har rejst spørgsmålet?

»Jeg er meget tilfreds med, at de har lavet en whistleblowerordning, og mere har jeg faktisk ikke at sige.«