Fynboen Rachael MacIver kom til Oman på en toårig mission for den britiske hær, men har skabt sig et ry som dygtig fotograf og blev hængende i sultanatet. Her kan man opleve monumental arkitektur og strandture med kajaksejlads i hovedstaden Muscat, spise lokalt i asiatiske kvarterer og besøge bjergene og ørkenen i løbet af kort tid.
Jeg fik job i den britiske hær med udstationeringer i Tyskland, England, Nordirland og Kina. Jeg kom til Oman i 2004 på en mission for forsvarsministeriet – et ophold, som kun skulle vare to år, men her sidder jeg efter 15 år.

Hvordan havnede du i Oman?
»Min mor var lidt af en hippie, som tog mig ud af skolen for at rejse rundt i Tunesien i lange perioder, og jeg er sikker på, at min forkærlighed for dadler og kameler stammer fra den tid. Tilbage i Danmark fik jeg en grafisk uddannelse og tog job på en lokalavis i Sverige, giftede mig og fik to børn. Efter nogle år føltes det lidt trangt, og jeg fik job i den britiske hær med udstationeringer i Tyskland, England, Nordirland og Kina. Jeg kom til Oman i 2004 på en mission for forsvarsministeriet – et ophold, som kun skulle vare to år, men her sidder jeg efter 15 år. Jeg er egentlig pensioneret fra mit job, som jeg ikke kan tale om, men har taget fotografi op som en hobby og blandt andet udgivet en bog, »Oman … Not All Black And White«.«