Forventes solgt for millioner: Se Andy Warhols private feriefotos

Andy Warhol tog over 200 private fotos på en rejse til Hong Kong og Beijing. De kommer nu for første gang på auktion - og er vurderet til millioner.

Andy Warhol på Den Kinesiske Mur. Vurdering: 120-180.000 Hong Kong Dollar eller hvad der svarer til mellem 100.000 kr og 160.000 kr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Phillips / Phillips.com

»Ankom til Hong Kong, aften. Det var varmt og fugtigt. Vejr som i Florida. Tolv timers tidsforskel, så man behøver ikke stille sit ur, hvilket på en måde er fint.«

Sådan skrev Andy Warhol i sin dagbog, da han i 1982 besøgte Hong Kong og Beijing.

Den Kinesiske Mur. Vurderet til 600.000 - 900.000 Hong Kong Dollar, svarende til 530.000 - 800.000 kr.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Phillips / Phillips.com.

På turen tog den amerikanske kunstner, der er blevet kaldt kongen af popkunst, også flere hundrede private fotos. Billeder, som nu kommer på auktion.

Tempel.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Phillips / Phillips.com.

Der er tale om over 200 billeder, som er vurderet til 1,1 mio. dollar, eller hvad der svarer til omkring 7,5 mio. danske kroner.

»Billederne er dynamiske, spændende og sjove, men har også vægt i kraft af deres historiske betydning, idet Warhol her er med til at uddødeliggøre Kina i en tid med store forandringer,« udtaler Jonathan Crockett, der er stedfortrædende chef for Phillips i i Asien, i en pressemeddelelse.

Foto: Phillips / Phillips.com.

Og så har billederne aldrig tidligere været sat til salg samlet.

Phillips er et internationalt auktionshus med fokus på kunst og design fra det 20. og 21. århundrede.

Mao var ofte et motiv for Andy Warhols farverige pop-art  - og som det fremgår samlingen, fotograferede han ham også. Eller rettere fotograferede han statuer af Mao.

Statue af Mao Zedong. Vurderet til 80.000 - 120.000 Hong Kong Dollar, svarende omkring 70.000 til 100.000 kr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Phillips / Phillips.com.

Han skrev da også i sin dagbog:

»Jeg malede Mao omkring 400 gange. Jeg plejede at se, hvor mange jeg kunne nå på én dag.«

Andy Warhol. Vurderet til 120.000 - 180.000 Hong Kong Dollar eller hvad der svarer til 100.000 - 160.000 kr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Phillips / Phillips.com.

På sin rejse i Asien fotograferede Warhol alt fra Den Kinesiske Mur og Victoria-bjerget til Hong Kongs ukendte kroge. Der er uniformerede piccolo i Mao-jakker, de allestedsnærværende kinesiske cykler, historiske paladser og udsigtspunkter i byen.

Foto: Phillips / Phillips.com.

Phillips får Andy Warhols billeder på auktion 28. maj. Indtil da udstilles de ses i Hong Kong.

Foto: Phillips / Phillips.com.