Går man ind på Sønderborg Sommer Revys hjemmeside, bliver man modtaget af et smilede revyhold med direktør Jeanne Boel i spidsen. »Latter uden grænser« skulle revyen have heddet. Men efter statsminister Mette Frederiksens dystre besked om, at kulturinstitutioner skal holde lukket til udgangen af august, er der ikke meget at grine ad.

»I går var jeg i chokkets tåger. Jeg kunne ikke rigtigt mærke noget. Var hverken ked af det eller glad. Men nu har jeg lige siddet og skrevet til mine skuespillere ...«

Jeanne Boel kæmper med følelserne i telefonen. Stemmen knækker.

»Og det er simpelthen så hårdt, for jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Og jeg ved, at det er en bølgeeffekt. Det, der berører mig, berører dem.«

Sammen med sin mand, Klaus Kristensen, rykkede Jeanne Boel teltpælene op og købte sig ind i revyen i Sønderborg sidste år.

Coronakrisen satte en stopper for billetsalget fra den ene dag til den anden. Nu skal hun finde ud af, hvordan revyen skal agere i forhold til de mange tusind, der har købt billet til en af Danmarks største revyer.

»Det skal ikke være en hemmelighed, at hele revybranchen læner sig op ad en konkurs,« siger hun.

I Sønderborg har man forsøgt at finde ud af, om man i stedet kunne spille i efteråret, men problemet er, at vi revyen ikke ejer det sted, den spiller. Stedet er lejet ud til anden side. Desuden er de medvirkende i årets revy freelanceskuespillere, der har andre engagementer i kalenderen senere på året. Udfordringer, der gælder alle sommerrevyer.

Revydirektørernes sammenslutning, RevyDanmark, har de seneste ti dage været i dialog med samtlige Folketingets kulturordførere for at få dem til at forstå situationens alvor og revyernes specielle situation.

»Vi har fået positive tilbagemeldinger fra samtlige, bortset fra Joy Mogensen, fordi man godt kan se, at vi jo ikke kan passe samtlige kjolestørrelser i deres hjælpepakke, for ikke at sige ingen af dem. De skal ikke få lov til at glemme os, for det er vores eneste chance for at overleve,« siger Jeanne Boel.

Men skal man se lyst på det, havde det under alle omstændigheder været svært at fylde årets sommerrevyer ud, siger hun:

»Måske kan vi grine lidt ad det til næste år. Vi kan ikke grine ad coronakrisen som sådan, for den har ødelagt samfundet og verdens orden. Men vi kan tage nogle ting ud og grine ad dem: Hvad havde swingerklubberne for eksempel gjort nu, hvor alle skal være to meter fra hinanden, og vi skal huske at spritte af hele tiden?«

Håber stadig

Stemningen er ikke meget bedre på Grønnegårds Teatret i København, hvor teaterdirektør Steen Stig Lommer dog stadig har et spinkelt håb om at kunne holde friluftspremiere på Holbergs »Jean de France« 25. juni.

»Jeg har endnu ikke kunnet træffe en beslutning om at aflyse, for jeg har ikke noget grundlag at træffe den på. Mette Frederiksen sagde jo ikke noget om os, for hun fik ikke rigtigt defineret, hvad større forsamlinger er.«

Men selv om forsamlingsforbuddet for eksempel ikke i juni ville gælde teatre med under 1.000 siddepladser, vil der være udfordringer nok for teatret.

»Hvis og såfremt vi fik lov til at spille, og vi kan øve med 15 mennesker i et lokale på forsvarlig vis, ingen bliver syge, og alle har det godt: Hvem tror på, at der vil sidde 600 mennesker tæt sammen i slutningen af juni?«

»Alt er oppe i luften«, siger Steen Stig Lommer, der medgiver, at det er en hård tid.

»Der er andre ting, jeg hellere vil være end teaterdirektør lige nu. Der er selvfølgelig folk, der har det værre, og det er »bare« teater. Men det er ikke let at sidde med en virksomhed, man ikke lige nu kan se, hvordan skal overleve.«

Ingen »Hobbitten«

Det Kongelige Teater traf tirsdag formiddag beslutning om, at man aflyser alle forestillinger resten af sæsonen. Den gælder også den store dramatisering af J.R.R. Tolkiens »Hobbitten« i Dyrehaven, der skulle have spillet fra slutningen af maj. Den udskydes et år, så den i stedet spiller samme tid og sted næste år. I 2022 overføres den så til Moesgaard i Aarhus.

Der er solgt ca. 60.000 billetter til forestillingen, og teaterchef Kasper Holten håber nu på, de fleste vil holde fast i deres billetter, selv om de må vente et år. Han kalder følgevirkningen af aflysningen for et »alvorligt økonomisk tab«: Teatret mister 15 millioner kroner, for rigtig mange udgifter er afholdt, og teatret kan nu foreløbig forvente et samlet underskud på hele teaterdriften på 55 millioner kroner​.

»Det er selvfølgelig brandærgerligt. Vi er i gang med prøverne, og alting er næsten klart. Det føles som en fest, der bliver afbrudt i utide. Men der er mange, der bringer meget større ofre end os, og selvfølgelig skal vi være med til at løfte vores ansvar.«

Teatret håber nu, som andre kulturaktører, på hjælp fra det offentlige.

»Vi har en vis forståelse for, at det ikke er de store statslige institutioner, der har det mest akutte behov, de små virksomheder og enkeltaktører står først for. Men vi håber, der er politisk vilje til også at passe på os, så vi er klar til at give danskerne en hel masse oplevelser i fællesskab bagefter.«