Forslag om samlet kulturorganisation splitter kulturlivet

Kulturlivet bløder under coronapandemien, og der mangler stadig hjælpepakker, der kan sikre et fremtidigt kulturliv. Det får flere til at tale om at lave en samlet interesseorgansation for kulturen. Men ikke alle støtter forslaget. »Kultur og kunst er vel kendetegnet ved at komme fra »rum«, hvor der er frihed til at skabe blot for at skabe,« siger forfatter.

Efter den store ballade om kulturlivets manglende hjælpepakker, mener teaterleder Jon Stephensen, at kulturen skal stå i samlet flok og tale med en stemme »fremført på lige fod med andre erhverv og med lige ret til at få resultater og hjælpepakker igennem på en nat fremfor som nu at blive holdt hen«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Dansk kulturliv er til dels selv i skyld i, at teater, museer og festivaler står bagerst i køen til en økonomisk hjælpepakke.

Det mener direktør for Aveny-T, Jon Stephensen, der synes, at kulturlivet er alt for spredt og taler med for mange stemmer. Derfor bør alle aktører samle sig i en fælles interesseorganisation, der kan tale på hele kulturens vegne.

I et debatindlæg, som Berlingske bragte fredag, skriver Jon Stephensen, at kulturen skal stå i samlet flok og tale med én stemme »fremført på lige fod med andre erhverv og med lige ret til at få resultater og hjælpepakker igennem på en nat fremfor som nu at blive holdt hen«.

Jane Sandberg, museumsdirektør på Enigma

»Jeg vil gerne stille mig lige bag ham og engagere mig, for jeg synes, det er blødende nødvendigt.«


Samme dag uddybede Jon Stephensen i avisen:

»Hvis vi står samlet, er vi en kæmpestor økonomi med ekstremt mange arbejdspladser. Her tænker jeg alt fra Louisiana til Gyldendal til Live Nation til Det Kongelige Teater. Alle teatre og museer. Og måske endda superligaklubber og sport. Hvis vi havde én mand i spidsen, tror jeg, vi stod stærkere. For ellers bliver vi ikke hørt, og så går vi til sidst ned, fordi de andre brancher kommer til fadet før os.«

Vi fægter i blinde

Men forslaget bliver blandet modtaget i kulturlivet. Der er dem, der føler, at forslaget er urealistisk, mens andre, som Jane Sandberg, museumsdirektør på Enigma, Museet for post, tele og kommunikation, er meget begejstrede.

»Jeg synes, det er blevet utroligt tydeligt, at vores respektive brancheorganisationer fægter i blinde og har svært ved at vinde gehør. Så længe man ikke ser på kulturlivet som en branche med mange arbejdspladser og stor økonomi, er det vanskeligt at tale med én stemme,« siger Jane Sandberg.

Hun mener, at en samlet organisation vil kunne give kulturlivet en stærkere stemme.

»Kultur og kunst er vel kendetegnet ved at komme fra »rum«, hvor der er frihed til at skabe blot for at skabe. Rammerne for dem, der lever sådan, kan forbedres, men det må jo ikke ske på bekostning af lige præcis det: friheden til at skabe,« siger forfatter Dennis Gade Kofod som reaktion på en idé om at samle hele kulturlivet i en samlet organisation Fold sammen
Læs mere
Foto: Tor Birk Trads/Rosinante TRADS T.

»Som Jon Stephensen skriver, vil han gerne stille sig i spidsen for en samlet organisation. Jeg vil gerne stille mig lige bag ham og engagere mig, for jeg synes, det er blødende nødvendigt. Vi har ikke har været gode nok til at tænke os selv strategisk og politisk som en magtfaktor. Derfor er det en game changer at se os selv som et erhverv,« siger hun.

Hos interesseorganisationen for festivaler og spillesteder, Dansk Live, er man også positiv over for en samlet organisation.

»Vi kan se, hvordan Dansk Erhverv og Dansk Industri bliver inviteret med tæt ind til forhandlingerne, og det ville da være en forskel at have en stærk stemme på kulturens vegne,« siger sekretariatschef Esben Marcher og tilføjer, at han mener, tiden understreger vigtigheden af at stå sammen.

»Vi har mange, der pludselig dukker op og vil være med i vores forening, selvom de traditionelt ikke hører ind under, så det er tydeligt, at der er et behov,« siger han.

Jørgen Ramskov, direktør i producentforeningen, er enig, i at der er behov for en samlet organisation, men han ser også praktiske udfordringer.

»Kulturen er desværre kommet på politikernes radar alt for sent. Det peger på, at vi står svagt og er splittede. Derfor kunne det give mening at få en stærkere stemme,« siger han.

»Udfordringen er, at vi er meget bred gruppe af mennesker med meget forskellige måder at tjene vores penge på. Kulturlivet består jo af ansatte og virksomheder, så spørgsmålet er, om det kan forenes. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer med helt banalt at blive enige om, hvad vi gør,« siger han.

Forslaget er urealistisk

Ideen om at samle kulturlivet under én hat virker også umiddelbart urealistisk for Dennis Gade Kofod, der er formand for Litteraturudvalget under Statens Kunstfond. Han kunne godt se ideen med en samlet interesseorganisation, men understreger, at han ikke ved, »hvad det ville indebære at skulle samle så mange mennesker under ét«.

»Kultur og kunst er vel kendetegnet ved at komme fra »rum«, hvor der er frihed til at skabe. Rammerne for dem, der lever sådan, kan forbedres, men det må jo ikke ske på bekostning af lige præcis det: friheden til at skabe. Så en fare ved at ville lave en interesseorganisation som Landbrug & Fødevarer kunne være, at man kommer til at tvinge en stor del af kulturen i en eller anden retning for netop at kunne drage nytte af, hvad end sådan en organisation tilbyder, og så på den måde gøre kulturen og kunsten mere strømlinet og mindre fri.«

Benjamin Boe Rasmussen, der er formand i Skuespillerforbundet, er endnu mere skeptisk over for tanken.

»Der er i forvejen en knopskydning og et fedtlag inden for kulturens område; vi har ikke behov for flere stemmer,« siger Benjamin Boe Rasmussen, der understreger, at kulturlivet består af mange forskellige dele, der har brug for flere forskellige ting. Der findes ikke én løsning, som passer alle.

Benjamin Boe Rasmussen, formand i Skuespillerforbundet

»Grundlæggende handler det her om, at vi skal have et stærkere kulturministerium, og jeg tror, at det kommer styrket ud af det her.«


»I revyerne er der for eksempel ingen statslig finansiering, så de skal selv have læderet op af lommen og lægge ud, og så er der de statsstøttede teatre, og endelig er der de private, der skal dække et helt års udgifter på tre måneders spilletid.«

Benjamin Boe Rasmussen understreger, at Dansk Kultur allerede har en interesseorganisation, nemlig Kulturministeriet.

»Grundlæggende handler det her om, at vi skal have et stærkere kulturministerium, og jeg tror, at det kommer styrket ud af det her. Ikke i kraft af det, de har gjort, men i kraft af det, de ikke har gjort. Der har været så meget larm og uro på bagperronen, at statsministeren trådte ind og bad os om at bidrage til åbningen af Danmark. Det er ikke sket før, og den signalværdi kan ikke overvurderes. Jeg ville hellere været kommet hjem med en milliard til mine medlemmer, men når det ikke kunne lade sig gøre, er det værdier som det møde, vi skal leve af«.