Joy Mogensen: »Jeg ville opfatte det som upassende, hvis jeg stod og talte om kultur lige nu«

Kulturminister Joy Mogensen (S) møder massiv kritik for mangel på synlighed og uklare signaler om, hvilke dele af kulturen, der kan få hjælp til at overleve krisen. »Der vil i alle sektorer være nogen, der kommer til at bukke under,« siger ministeren og afviser særlig målrettet hjælp.

»Det her er ikke en kulturkrise, men en samfundskrise,« fastholder kulturminister Joy Mogensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

De pressede kulturinstitutioner melder om stort besvær med at gennemskue, om de kan få hjælp. Holder du fast i, at der ikke er behov for en særlig hjælpepakke til kulturlivet?

»Jeg har aldrig sagt, at der ikke kan være særlige behov. Jeg forstår til fulde frustrationen, og den mærker jeg også selv. Men jeg mærker den også fra andre dele af samfundet. Det er ikke kun kulturlivet, der har problemer lige nu, og alle skal behandles ens. Kulturlivet står sig bedst ved at være en del af samfundet. Når historien dømmer os for det her, vil det ikke være alle, der blevet kompenseret, heller ikke i kulturlivet. Sådan er det desværre. Der vil findes folk i alle dele af erhvervslivet, der ikke føler sig hjulpet tilstrækkeligt, og den forventningsafstemning er vigtig.«

Både i Sverige og i Norge har man lavet særlige hjælpepakker til kulturen, begge lande med støttemidler i omegnen af en milliard kroner. Hvorfor gør I ikke noget tilsvarende?

»Jeg noterer mig, at de også får kritik i Sverige og Norge, især for beløbets størrelse. Efter min mening er vores hjælpepakker bedre, fordi der ikke er noget loft. Her kan kulturlivet søge på linje med alle andre, og jeg vil hellere have kulturdanmark med under de generelle pakker. Jeg er med på, at mange kulturinstitutioner har en kludetæppeøkonomi, men kulturen er jo ikke et appendiks til samfundet. Der vil i alle sektorer være folk, der kommer til at bukke under. Vi prøver at hjælpe alle, og det er vigtigt, at kulturen er en del af den samtale.«

Hvis det er givet, at nogen vil bukke under, hvilke dele af kulturlivet ser du så helst overleve denne krise?

»Så mange som muligt. Jeg er stor fan af vores meget varierede kulturliv. Hvis jeg skal åbne lidt for, hvem vi er særligt opmærksomme på, så kan jeg se, at mange museer ikke er omfattet af de nuværende hjælpepakker. Det gælder også teatrene og spillesteder, aftenskoler og højskoler. Vi er opmærksomme på både den klassiske kunst og folkeoplysningen. Vi har en god snak i gang og prøver at få konkretiseret, hvem der ikke er omfattet.

Joy Mogensen (S), kulturminister

»Måske er jeg for kommunalt tænkende, men jeg tror, at historien vil bedømme os på, hvor mange der blev hjulpet, ikke hvad hjælpepakkerne hed.«


Men samtidig vil jeg sige, at når kulturlivet siger til mig, at erhvervsministeren og finansministeren hele tiden taler om produktionsvirksomheder og damefrisører, og det kan de ikke se sig selv i, så vil jeg opfordre dem til at lytte alligevel. Vi kommer til at bruge historisk mange penge på historisk kort tid. Når man taler om hele samfundet, taler man også om kulturen. Det skal forstås som en omfavnelse. Måske er jeg for kommunalt tænkende, men jeg tror, at historien vil bedømme os på, hvor mange der blev hjulpet, ikke hvad hjælpepakkerne hed.«

Statsministerens opgave at kommunikere

En ting er økonomi, noget andet er jo det åndelige lederskab. Der er fra flere sider rejst kritik af, at du ikke har været ret synlig. Hvorfor har du ikke været ude med en tydeligere melding om, hvorfor kulturen er vigtig under og efter en krise som denne som det, der kan samle os?

»Tak for tilliden. Men i min verden løser statsministeren den opgave glimrende. Det er hende, der samler nationen. Hun har talt på helt fantastisk vis om fællesskab. Det har jeg set mig fint afspejlet i. Det her er ikke en kulturkrise, men en samfundskrise. I en samfundskrise er det statsministeren, der samler os. Og så har jeg og alle andre ministre været optaget af at få kulturlivet med. Og så er krisen jo ikke slut endnu. Nu hvor de store spor er lagt ud, ser vi også resten af regeringen komme frem. Jeg vil da tænke over, om jeg kan kommunikere noget mere, når jeg er færdig med at lave løsninger.«

Men der har jo været holdt den ene pressemøde efter det andet med en lang række ministerier repræsenteret. Hvorfor har du ikke deltaget?

»Fordi de pressemøder har en samfundsdagsorden. De har handlet om sundhed, justits- og socialpolitik. Det er ligesom i Maslows behovpyramide. Hvis ikke gaderne er trygge, kan man heller ikke have et blomstrende kulturliv, eller for den sags skyld hvis mennesker ligger og dør. Folk mangler værnemidler på hospitalerne, og jeg ville selv opfatte det som upassende, at jeg stod og talte om kultur lige nu. Jeg har ikke brug for et pressemøde, men jeg skal gøre, hvad jeg kan, for at være til stede på anden vis.«

Har ikke større problemer end andre

Der er flere, der siger, at de savner et tydeligt signal fra dig og resten af regeringen og en anerkendelse af, at der er mange års møjsommeligt arbejde på spil – det gælder blandt andre Poul Erik Tøjner, direktør på Louisiana. Hvad er dit svar? 

»Lyt nu til, hvad der bliver sagt om andre sektorer. Det er også folk i andre brancher, der har bygget virksomheder op, der er gået i arv. Hvorfor er det, at kulturlivet ikke kan høre, at vi også taler til kulturlivet, når vi taler til hele samfundet?«

Men hvis det er dit udgangspunkt, kan man så ikke lige så godt lukke Kulturministeriet og lægge det ind under Erhvervsministeriet?

»Nej, det her er en krisesituation. Det er vigtigt, at vi ser os alle i samme båd lige nu. Men til daglig ville kulturen hurtigt blive klemt i de store ministerier. Jeg håber, jeg kan være med til at få kulturlivet godt igennem krisen. Og jeg tror, at danskerne lige nu oplever, hvor kedeligt livet er uden kultur. Men de problemer, som kulturlivet står med, er hverken mindre eller større end andres.«

 

LÆS MERE