Forsker kritiserer »sindssyge« Halloween-udklædninger: »Man ville jo aldrig klæde sig ud som en kræftpatient«

Halloween-kostumer som spændetrøjer med blodpletter stigmatiserer psykiatriske diagnoser, mener forsker fra Aarhus Universitet. Psykisk syge personer er nemlig ikke nær så farlige, som kostumerne giver udtryk for.

Lasse R. Gammelgaard blev gjort opmærksom på, at man kunne købe kostumer, der skabte misvisende billeder af psykisk syge, i mange danske forretninger. Et af dem er et børnekostume med navnet »Lille sindssyg klovn,« fortæller han. »Jeg blev så provokeret af det.« (Arkivfoto) Arturs Budkevics

»Klæd dig ud som en mentalpatient i spændetrøje med denne frække udklædning.«

Sådan lyder beskrivelsen på et af de mange Halloween-kostumer, som markedsføres på danske netbutikker. Nogle af dem opfordrer folk til at klæde sig ud som »sindssyge« og »mentalpatienter.« Du kan også iklæde dig et »loco-spændetrøje-kostume.« Webshoppen, der forhandler kostumet, lader kunden forstå, at det er »perfekt til halloween eller andre sjove lejligheder.«

Der er noget fundamentalt forkert ved at klæde sig ud som syge mennesker. Man ville jo ikke klæde sig ud som en kræftpatient, der er skaldet og suger kinderne ind. Det gør man jo ikke.

Men den slags kostumer er meget problematiske, mener Lasse R. Gammelgaard, ph.d. og adjunkt på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet. Han er medforfatter til bogen »Galskab i litteraturen«, og det var i den forbindelse, at han blev bekendt med de i hans øjne stigmatiserende kostumer.

»Vi skrev et afsnit om stigmatisering af psykisk sygdom. På Amazon faldt jeg over et kostume, der hedder »Adult Skizo Costume.« Det ville vi gerne have med, fordi vi syntes, det var så grelt et tilfælde. Vi prøvede at få fat i dem, der besad billedrettighederne, men det kunne vi ikke få, fordi der havde været negative kampagner mod dem.«

Men det skulle vise sig, at dette kostume langtfra var enestående.  Lasse R. Gammelgaards copyright-ansvarlige gjorde ham opmærksom på, at man kunne købe lignende kostumer i mange danske forretninger. Et af dem er et børnekostume med navnet »Lille sindssyg klovn«.

»Jeg blev så provokeret af det,« siger Lasse R. Gammelgaard.

»Hvis man virkelig skulle klæde sig ud som en med en psykiatrisk diagnose, skulle man tage sit almindelige tøj på og blive hjemme,« siger Lasse R. Gammelgaard. (Arkivfoto) Ron Sumners

Voldsom overdrivelse

Lasse R. Gammelgaard mener, at kostumer med spændetrøjer, masker, blod på hospitalsdragten og »lunatic briller« er ude af trit med virkeligheden.

»Der er noget fundamentalt forkert ved at klæde sig ud som syge mennesker. Man ville jo aldrig klæde sig ud som en kræftpatient, der er skaldet og suger kinderne ind. Det gør man jo ikke. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være anderledes med psykiatriske diagnoser,« siger Gammelgaard.

Inspirationen til den slags kostumer kommer ifølge Lasse R. Gammelgaard fra gyserfilm, der ifølge forskeren også stigmatiserer psykisk sygdom. I sådanne film er morderen ofte psykisk syg, og der er skabt en ikonografi omkring det psykiatriske hospital. Han nævner Alfred Hitchcocks film »Psycho« fra 1960 og gyserfilmen »Halloween« fra 1978. Begge har psykisk syge mordere i hovedrollerne. Men Lasse R. Gammelgaard understreger også, at hans indvending primært angår kostumerne, for filmskaberne har naturligvis kunstnerisk frihed.

»Filmene overdriver, hvor farlige og utilregnelige folk med psykiske diagnoser er. Undersøgelser viser, at de er mindre farlige end den almindelige befolkning. Hvis man virkelig skulle klæde sig ud som én med en psykiatrisk diagnose, skulle man tage sit almindelige tøj på og blive hjemme.«

Kognitiv apartheid

Til Halloween kan man klæde sig ud som Hannibal Lecter, Jokeren eller Michael Myers fra »Halloween«-filmene. Det er i sig selv ikke problematisk, mener Lasse R. Gammelgaard, for her bygger kostumerne på fiktive karakterer. Det problematiske opstår, når man blot klæder sig ud som en person med en psykiatrisk diagnose. Der er ifølge Lasse R. Gammelgaard stor forskel på, om man klæder sig ud som skurken Hannibal Lecter eller blot en person med en psykiatrisk diagnose. Denne forskel skrev han for nylig om i en kommentar i Weekendavisen.

»Det første kan sammenlignes med at klæde sig ud som monstret i Frankenstein eller grev Dracula. Det sidste er usmageligt og bidrager til det, psykiatrihistorikeren Roy Porter har kaldt for kognitiv apartheid,« skrev Lasse R. Gammelgaard.

Hvis man har fået en skizofrenidiagnose, ser man ikke ud på en bestemt måde. Det er nok også derfor, det bliver en tom beholder, man kan projicere karakteristika ind i.

Og hvad mener han så med kognitiv apartheid?

»Det er en henvisning til apartheid. Et strukturelt, racistisk system. Den samme opdeling har gjort sig gældende, når man har skelnet mellem »gale« og »ikke gale«. Tidligere har det fænomen været institutionaliseret ved, at psykisk syge har været på et psykiatrisk hospital. Kostumer bidrager til det, fordi de er ude af trit med virkeligheden. Man kategoriserer psykisk sygdom i en bestemt kasse, og alle mentalt raske kommer i en anden kasse. Tidligere blev det gjort meget institutionelt på den måde, at personer med psykisk sygdom tilbragte størstedelen af livet på en anstalt,« siger han.

Det er ifølge Lasse R. Gammelgaard ikke nødvendigvis problematisk, at man klæder sig ud som f.eks. Hannibal Lecter. Det er først for alvor problematisk, hvis man blot klæder sig ud som en person med f.eks. en skizofrenidiagnose. HO

Siden Lasse R. Gammelgaards kommentar blev offentliggjort i Weekendavisen, har han lagt mærke til, at visse af de internetforhandlere, der har forhandlet de »problematiske« kostumer, har ændret produktbeskrivelser. Derfor er han også sikker på, at oplysning er vejen frem. Han honorerer i den forbindelse organisationer som SIND, Psykiatrifonden og En af os for deres oplysningsarbejde.

Samtidig retter han blikket mod forhandlerne: Lad én gang for alle være med at sælge den slags kostumer.

»Der er større synlighed, hvis man har brækket et ben eller er kræftsyg. Har man en skizofrenidiagnose, ser man ikke ud på en bestemt måde. Det er nok også derfor, det bliver en tom beholder, man kan projicere karakteristika ind i. Det er åbenlyst, hvorfor man ikke vil klæde sig ud som en kræftpatient. Det er måske, fordi man tager sygdommen mere alvorligt.«