Folketingskandidat kalder enlige forældre »egoistiske«

Simon Simonsen fra Socialdemokratiet mener, at det er udtryk for egoisme, hvis man vælger at få et barn alene. Han kritiserer konkurrencestaten for at forhindre kernefamilien, og debattør kalder socialdemokratens forsvar af familien for »modig«.

Barn på discount: 3200 kroner pr. måned til bm f Reportageseri
I 2018 valgte 709 danske kvinder at blive enlige mødre via kunstig befrugtning. (Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

»En tragedie af shakespeareske dimensioner«. Det er de ord, Simon Simonsen, medlem af Københavns Borgerrepræsentationen og Folketingskandidat for Socialdemokratiet, brugte mandag, da han skulle beskrive borgmester i Roskilde Joy Mogensens beslutning om at blive alenemor.

I sit Facebook-opslag skriver han, at det er »ulykkeligt at vi er blevet så selvcentrerede og egoistiske« og kalder valget om at blive aleneforældre et »personligt frigørelsesprojekt, der handler om selvrealisering«.

Han understreger dog overfor Berlingske, at han mener, opslaget er rettet mod tendensen, og at det ikke er ment som et personligt angreb mod sin partifælle.

Beslutningen om at stifte familie alene er Joy Mogensen dog langt fra alene om at have truffet. Sidste år var der nemlig 709 kvinder, der valgte at få fertilitets-behandling for at få et barn uden at have en partner i ølge en opgørelse fra Dansk Fertilitetsselskab.

Simon Simonsens opslag har siden rejst en voldsom debat, og der er flere hundrede kommentarer til opslaget. En kritiker kalder det for »uartigt« af Simon Simonsen, mens en anden skriver, at »Det var dog et komplet og aldeles uanstændigt og modbydeligt indlæg«.

Flere fra Socialdemokratiet tager afstand fra opslaget, og enkelte foreslår, at det tages ned.

Simon Simonsen »hilser kritikken velkomment« men kritiserer de ikke-offentlige henvendelser, hvor »partikammerater på flere niveauer i partiet« forsøger at presse ham til at tage det ned.

»Jeg skrev opslaget, fordi emnet ligger mig meget på sinde. Joy - og kvinder der vælger at gøre det samme - har selvfølgelig både moralsk og juridisk ret til at gøre det. Jeg spørger bare, om det er den retning, vi ønsker, at samfundet skal gå. Jeg ser de mange reaktioner som et tegn på, at andre også synes, den debat er vigtig,« siger Simon Simonsen.

»Børn har brug for mænd«

Han undres over, hvordan en udtalelse om, at det er bedst for børn at have to forældre, kan skabe så meget opstandelse.

Han forklarer, at det ifølge ham er mest optimalt for et barn, hvis der er to forældre. Om det så er to mødre eller to fædre eller noget helt tredje er ikke så vigtigt. Der skal blot være mere end én.

Hvis det ikke er en »standard normal familie«, hvor der er en mor og en far, så mener han, at der i hele barnets opvækst bør være »et godt stykke mandfolk« tæt på barnet, så det også kan lære »sunde maskuline værdier«. Han mener, at børn har brug for mænd, og danske mænd har utrolig meget at give deres børn.

»Man må gerne mene, at jeg lever i fortiden. Det gør jeg måske. Men vi kan ikke komme udenom, at det her er udtryk for at man sætter egoisme over fællesskabet,« siger Simon Simonsen.

Han forklarer, at skriver »vi« i sit opslag, fordi »det handler om os alle sammen«.

»Det er selvfølgelig dejligt for Joy og tillykke med det, men for mig er det også udtryk for et meget egoistisk valg, som mange kvinder træffer. Og hvad med alle de barnløse danske mænd? Betyder de slet ikke noget?,« siger Simon Simonsen.

Han forklarer, at der bør være et større fokus på at skabe stærke familier. Det mener han blandt andet, at konkurrencestaten står i vejen for lige nu, fordi de unge skal haste sig gennem uddannelsessystemet og derefter ud og gøre karriere, mens den fødedygtige alder passerer.

»Jeg synes, der skal være mere tid til at unge mennesker kan finde hinanden og skabe et stærkt forhold, så man sammen kan skabe en familie. Jeg synes, der skal være mere tid til at de kan kysse, knalde og komme hinanden ved,« siger Simon Simonsen.

Bange borgerlige bør tage ved lære

Debattør Eva Selsing er enig med Simon Simonsen, og hun valgte at vise sin støtte på Facebook, hvor hun skriver, at det, han har gjort, kræver mod, og at det kunne »de mange bange borgerlige lære meget af«.

»Jeg er enig i det, han siger. I disse tider er der en stor risiko for at blive udskammet, hvis man fremfører et konservativt synspunkt. Derfor er det vigtigt, at vi er nogle, som tør stå på mål for et traditionalistisk synspunkt. Simon Simonsen stod fast og lod sig ikke udskamme og true til tavshed, og derfor valgte jeg selv at dele,« siger Eva Selsing.

For hende handler diskussionen ikke om, hvorvidt enlige kvinder som Joy Mogensen har ret til at blive mødre. I stedet er der for hende tale om en principiel diskussion om familiens status og hvilket miljø, der er bedst for at vokse op i, fordi børn fortjener en mor og en far.

»Undersøgelser har vist, at børn har bedst af at vokse op i en kernefamilie. Alligevel er vi bange for at kaste os over debatten, og det går ikke. Vi ved, at den familieform fungerer godt, og det er en grundlæggende del af vores samfund. Alligevel er der altid et forsøg på stigmatisering og intimidering, når folk insisterer på det gode og smukke i sociokulturelle institutioner som kernefamilien og kønsrollerne,« siger Eva Selsing.

Dømt over en kam

Selv er Joy Mogensen, der også er fra Socialdemokratiet, ikke overrasket over, at hendes beslutning har skabt debat, men hun er overvældet over, hvilket omfang det er sket i. Hun har selv modtaget en lang række henvendelser fra kvinder, der har truffet samme valg som hende selv.

»Det er hårde historier, og det har ikke været et let valg for nogen af os. Jeg synes,  det er ærgerligt, at Simon Simonsen dømmer os alle over en kam udfra én information om, at vi har valgt at blive enlige mødre. Jeg synes, det er farligt, og det er ikke en god måde at udvide vores demokrati på,« siger Joy Mogensen.

Hun fortæller, at Simon Simonsen ikke skal tage sit opslag ned for at tage hensyn til hende, men hun tænker, at det måske kunne gøres af hensyn til de mange andre kvinder, som ikke er vandt til at være skydeskive for politiske holdninger, og som han også dømmer i sit opslag.

»Han har ikke været nysgerrig på, hvilke tanker der lægger bag. I stedet har han bare dømt mig og andre kvinder for vores beslutning. Han beskylder mig for at være egoistisk uden overhovedet at kende mig. Det bliver jeg forstemt over,« siger Joy Mogensen.

Hun forklarer, at vi har travlt med at kalde Facebook for et ekkokammer, men i følge hende er det her et meget godt eksempel på, at ekkokammeret findes i virkeligheden. Hun efterspørger derfor en større nysgerrighed for at forstå, hvilke overvejelser, der ligger bag de valg, som vi hver især træffer i fremtiden.

Lige nu glæder hun sig  over de lykkelige omstændigheder, hun befinder sig i.

»Jeg er taknemmelig for, at jeg lever i et samfund, som gør det muligt for mig at række ud efter en lykke, som jeg ellers ikke ville kunne opnå. Jeg mener også, at jeg har en masse, som jeg kan tilbyde mit barn. Jeg glæder mig til, at vi skal være en lille familie, og mit barn vil føle sig ønsket,« siger Joy Mogensen.