Første danske teater formulerer #MeToo-politik: »Det er simpelthen for betændt en byld at have siddende uden at gøre et eller andet«

Som det første teater herhjemme indfører Aalborg Teater en politik for mobning, chikane og overgreb.

H C. Gimbel er økonomi - og administrationschef på Aalborg Teater, hvor han har stået i spidsen for en formulering af landets første udfoldelde #MeToo-politik på et teater. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Som det føste danske teater har Aalborg Teater nu offentliggjort en samlet politik for »mobning, chikane og overgreb af enhver art.«

Teatret har formuleret regler, der skal dæmme op for alle former for uønsket opførsel på den nordjyske landsdelsscene og ikke mindst udstyre teatrets personale med redskaber til at sætte sig op mod behandling, som de finder krænkende. Det sker i kølvandet på de seneste års  #MeToo-bevægelse, som mange steder har ført til debat om arbejdsvilkårene på de danske teatre.

»Det er jo snart to år siden, at #Metoo kørte big time. Så det var ganske enkelt på tide at handle. Det er simpelthen en for vigtig sag at have liggende hengemt,« siger økonomi - og administrationschef H.C. Gimbel, Aalborg Teater.

Han mener ikke, teaterbranchen nødvendigvis er speciel, når det kommer til risikoen for for eksempel seksuelle overgreb. I stedet peger han på, at den er til stede i stort set alle brancher, hvor der er et indbygget magtforhold, som kan betyde noget for folks karrierer.

Castingsofaen

I regelsættet slår Aalborg Teater ned på, at det ikke bare er teatrets fastansatte og midlertidige arbejdskraft, der nyder beskyttelse på området. Det gælder også i rekrutteringssituationer, for, som der står, »mange af de nylige historier om overgreb har fundet sted allerede i rekrutteringssituationer«. Spørger man hvorfor det har været nødvendigt at formulere så konkret, svarer H.C. Gimbel kontant.

»»Castingsofaen« er ikke et begreb, jeg har opfundet. Det siger vel alt, tænker jeg.«

»Det er og vil altid være vanskeligt at lave en anklage om overgreb. Alene det, at der følger så meget skam med et overgreb, gør jo, at det forhindrer mange i overhovedet at gå så langt som til at hæve stemmen,«  siger H.C. Gimbel, hvis man spørger til, om et stykke papir med nogle regler overhovedet nytter noget i en branche med stor arbejdsløshed og tydelige magthierarkier.

»Noget andet er selvfølgelig også, om man efterfølgende skulle blive »den besværlige« og derved ikke ansat ved en senere lejlighed. Der ligger mange ting i det her område, som gør det sindssygt svært at have med at gøre. Det er da også langt fra sikkert, at vi kan aflive alle uhyrligheder ved at formulere en politik og vejlede om en handlingsgang, hvis man bliver udsat for noget. Man forhindrer heller ikke kriminalitet ved at lave straffesanktioner. Nogle gange faktisk tværtimod, »siger han.

»Men det, vi kan sikre, er, at der bliver taget hånd om det, hvis nogen oplever at blive forulempet, og at det selvfølgelig har nogle konsekvenser, som kan have vidt forskellig karakter alt efter en eventuel sags indhold.«

Vi er ikke en domstol

Går man ned i formuleringerne på Aalborg Teaters politik står der, at man ikke skal være bange for at blive taget alvorligt, hvis man føler sig krænket: »Vi vil behandle det, du meddeler os, ud fra det udgangspunkt, at det du fortæller, er sandt.«  Er man ikke først skyldig, når sagen er undersøgt, kan man spørge.

»Så afgjort er det da risikabelt. Men det vi skal huske på er, at vi ikke er en domstol. Vi kan højest skabe forlig og grundlag for en gensidig respekt eller drage konsekvenser af samarbejdsvanskeligheder. Med andre ord kan man altså godt have en oplevelse af et overgreb, som er fuldstændigt acceptabel, uden at den anden nødvendigvis har den samme oplevelse. Men hvis det ikke kommer frem, kan vi ikke som arbejdsplads være garant for det gode samarbejde og den gode trivsel blandt alle ansatte,« mener H.C. Gimbel, der peger på, at det faktisk er teatrets pligt i følge arbejdsmiljøloven.

»Og hvis overgrebssager skal frem, skal vi selvfølgelig også stole på, at det nogle oplever, faktisk er helt reelle oplevelser. De sager, som vi har hørt gennem #Metoo, er af så alvorlig karakter og ofte så fulde af skam, at de ikke ville være kommet frem, hvis vi ikke som udgangspunkt betragtede dem som sande. Opgørelser over voldtægtsstatistikker og anmeldelser af samme fortæller alt om problematikken her.«

Ingen ønsker at træde ved siden af

På Facebook har H.C. Gimbel lagt et link til et en artikel om teatrets nye politik ud med følgende ord med på vejen:

»Vi handler, hvor andre snakker..« Han vil godt stå ved den indbyggede kritik af den samlede danske teaterbranche, som endnu ikke har findet fælles fodslag i forhodl til konkrete regelsæt på området.

»Det undrer mig , at de arbejdsgrupper, som har været nedsat i lang tid, ikke er kommet med vejledninger eller andet endnu - 2 år efter #Metoo stod i flammer. Dem sidder mange og venter på. Det gjorde vi også på Aalborg Teater, » siger han.

»Men det er et komplekst område, og ingen ønsker at træde ved siden af. Nu tager vi chancen, formulerer vores politik på området og lægger handlingsmuligheder bag. Så må vi revidere, når vi får respons fra branchen, hvis der er behov for det. For vi mener som sagt at der skal handles. Det er simpelthen for betændt en byld at have siddende uden at gøre et eller andet.«

H.C. Gimbel, Aalborg Teater

»»Castingsofaen« er ikke et begreb, jeg har opfundet. Det siger vel alt, tænker jeg«


Direktør i foreningen af små og store teatre, Dansk Teater, Louise Stenstrup, er nu af den opfattelse, at der rent fakisk arbejdes støt og seriøst med spørgsmålene ude på de enkelte teatre.

»Det er positivt, Aalborg Teater har lagt sin politik ud, men det er et spørgsmål, som bliver taget meget alvorligt af de danske teaterchefer,« siger hun. Dansk Teater har netop afholdt et arrangement for teaterledere i forhold til at videndele og skabe dialogen om det psykiske arbejdsmiljø, ligesom man håber på at kunne sætte en undersøgelse af gråzonerne på området i værk i samarbejde med Dansk Skuespillerforbund.

Louise Stenstrup, direktør for Dansk Teater, mener, den hjemlige teaterbranche tager håndteringen af #MeToo-diskussionerne meget alvorligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Teatrene har alle forskellige forudsætninger, og diskussionen må først og fremmest foregå ude på det enkelte teater. Men vi som brancheorganisation kan være med til at sætte nogle gode rammer for den diskussion og fastholde fokus, ligesom vi på forskellige måder kan afdække problemers omfang, udarbejde vejledninger og samle best practices på området,«  siger hun.

»#MeToo var en øjenåbner for os allesammen og har betydet, at man nu har en anden åbenhed og et fokus på, at der skal være rammer og et sprog for at kunne sige fra. Men vi skal stadig finde et fælles sprog på området,« forklarer hun. Louise Stenstrup håber, at andre vil kunne inspireres af Aalborg Teaters regelsæt, for hun er overbevist om, at danske teater vil kunne lære af hinanden på området.

Heller ikke på Aalborg Teater skal den tekst, teatrets ledelse har forfattet, opfattes som statisk. Den kan til enhver tid tages op til revision.

»Vi ved jo af gode grunde ikke endnu, om vores tiltag virker efter hensigten,« forklarer H.C. Gimbel.

»Det er mennesker og kulturer med følelser og ambitioner og et krævende kreativt rum, vi har med at gøre. Det kan man ikke bare proppe ind i kasser. Så hvis vi opdager, at vores politik ikke lever op til hensigten, at den skader vores arbejdsrum mere end den gavner, så skal vi jo justere. Samtidig er der også mange andre, der har snakket og diskuteret om tiltag på området i lang tid. Dem skal vi selvfølgelig også lytte til, når de kommer frem med noget.«

Som det første teater offentliggør Aalborg Teater en samlet strategi for at håndtere mobning, chikane og overgreb. Fold sammen
Læs mere
Foto: Allan Toft.