Et år efter #MeToo: Otte ud af ti skuespillere mener, branchen stadig har et problem

#MeToo-kampagnen har bidraget til en bedre og mere åben kultur i teater-, film- og TV-branchen, viser en mobilundersøgelse blandt Dansk Skuespillerforbunds medlemmer. »Men vi er stadig langtfra i mål,« siger forbundets formand, Benjamin Boe Rasmussen.

Et år efter #MeToo bølgen skyllede ud over verden, her en demonstration i Hollywood i november 2017, er det blevet mere accepteret at tale om problemerne med seksuelle overgreb, chikane og magtmisbrug, viser en undersøgelse fra Dansk Skuespillerforbund. Men der er stadig langt til målet, mener forbundets formand, Benjamin Boe Rasmussen. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARK RALSTON

Et år efter #MeToo-kampagnen ramte verden med millioner af kvinders beretninger om seksuelle overgreb og krænkelser, har den danske teater- film- og TV-branche stadig et stort problem. Men det går fremad.

»Vi er langtfra i mål. Vi har stadig diskussionen om, hvad der er magtmisbrug og seksuel chikane, og hvor grænserne ligger for, hvordan vi kan tillade os at opføre os. Men problemet er blevet mindre, og det tror jeg skyldes, at det er blevet OK at tale om det,« siger Benjamin Boe Rasmussen, formand for Dansk Skuespillerforbund.

Forbundet har netop barslet med en mobilundersøgelse blandt sine 2.254 medlemmer, både mænd og kvinder, og de 115 elever på scenekunstuddannelserne. Og selv om kun 30 elever og 348 uddannede har svaret, giver det alligevel et fingerpeg om udviklingen i det forløbne år, mener han.

Således mener 43 procent, at branchen i høj eller nogen grad har et problem med seksuel chikane og magtmisbrug, mens 38 procent mener, problemet findes i mindre omfang. Kun ni procent ser slet ikke noget problem.

Undersøgelsen viser imidlertid også, at der er fremgang at spore. 60 procent finder, at kulturen på arbejdspladserne har forandret sig det seneste år, og fire ud af fem oplever, at der tales mere åbent om problemerne på arbejdspladserne i dag end for et år siden. Et flertal – 68 procent – mener også, at debatten om #MeToo har forbedret kulturen på arbejdspladserne.

»Tingene kan tages meget mere i opløbet, fordi man ikke føler, at man skal slå hul på en kæmpestor byld hver gang,« siger Neel Rønholt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

»Jeg ville lettere kunne stå fast«

Det kan den 34-årige skuespiller Neel Rønholt nikke genkendende til.

»Den store forskel har været, at der med #MeToo er kommet et fælles udgangspunkt, som man kan tale ud fra – tingene kan tages meget mere i opløbet, fordi man ikke føler, at man skal slå hul på en kæmpestor byld hver gang. Nu taler man ind i noget eksisterende, og det tror jeg har betydet rigtig meget,« siger hun.

Neel Rønholt har ikke selv stået i situationer, hvor hun følte sine grænser overskredet, eller hvor hun havde svært ved at sige nej til noget, hun ikke havde det godt med.

»Men jeg har en fornemmelse af, at hvis jeg i dag stod i sådan en situation, ville det være nemmere for mig at stå fast og turde sige fra end for et år siden – fordi jeg ville kunne læne mig op ad #MeToo bevægelsen,« siger hun.

I starten var hun nervøs for, at kampagnen ville medføre en form for berøringsangst mellem folk.

»Men jeg føler heldigvis, at vi stadig kan have et varmt og kærligt arbejdsrum,« siger hun.

»Vi forventes at være robuste«

Benjamin Boe Rasmussen synes især, at brancheorganisationerne – filmproducenter, instruktører, forfattere, teatre og scenekunstskoler – har været gode til at tage problemet alvorligt, bl.a. med Film- og scenekunstinitiativet, der har formuleret et sæt etiske retningslinjer og etableret en telefonrådgivning i samarbejde med Sex & Samfund.

»På højeste niveau er man super bevidst om, at der skal gøres noget, og man har postet tid og ressourcer i det. Problemet opstår faktisk længere nede i systemet, hos os selv. Nu er det os, der skal lave om på en kultur,« siger han.

»I den kreative branche forventes det tit, også af os selv, at vi er robuste og omstillingsparate, og når der står et helt filmhold og venter, er det altså bare med at lave den sexscene, selv om man ikke har det godt med det,« siger han.

»Vi har stadig diskussionen om, hvad der er magtmisbrug og seksuel chikane, og hvor grænserne ligger for, hvordan vi kan tillade os at opføre os,« siger Benjamin Boe Rasmussen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Derfor roser Benjamin Boe Rasmussen det initiativ, som filmproducenten Meta Louise Foldager har taget med foreningen #WeDo, der arbejder på, at mænd og kvinder i fællesskab skal tage ansvar for at skabe større bevidsthed om seksuelle krænkelser og dermed et arbejdsmiljø, der er både tryggere og sjovere.

Benjamin Boe Rasmussen har selv oplevet, hvordan bare det, at han som forbundsformand har kommenteret problemerne, har affødt voldsomme reaktioner, f.eks. på Facebook.

»Hvordan er det så ikke for de kvinder, der siger fra – der er nogle gange tale om regulær voksenmobning,« siger han.

»Lige nu er vi inde i en proces, man kan sammenligne med dengang, det blev forbudt at ryge på restauranterne. Det var mange pissesure over. Men i dag forventer ingen jo, at man må ryge på en restaurant.«