Fire gode grunde til, at Vinterberg vinder en Oscar – og én grund til at tvivle

MEDIEKOMMENTAR: Thomas Vinterberg kan skrive dansk filmhistorie søndag aften, for han er nomineret som bedste instruktør for filmen »Druk«, der også er nomineret i kategorien bedste udenlandske film. Lad os bare finde forventningens glæde frem.

De skæbnetro vil vide, at man sagtens kan sætte alt over styr ved at være for overmodig. Guderne har den orden, de skal have, og mennesket skal passe på med at stile for højt. Men der er nu flere grunde til at håbe på, at Thomas Vinterberg vinder en Oscar søndag, siger Sarah Iben Almbjerg, Berlingskes filmredaktør Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Hvis ikke de åbne museer, barer og spillesteder varsler forårets komme, så bør søndagen stå som festportalen ind til en mere coronafri verden. På et tidspunkt, hvor det meste af Danmark sover, samler cremen af den amerikanske filmbranche sig nemlig for at uddele årets Oscar-priser i 23 kategorier.

Selvom coronavirussen er med i kulissen, og samtlige deltagere er blevet isoleret og testet dagligt, har man fravalgt den virusfri skærmløsning, som man for eksempel så til Golden Globe-uddelingerne, hvor skuespillerne sad i kældre iført pyjamasser og holdt deres takketaler via Zoom.

Efter et år, der har tvunget biograferne i knæ, er Oscar den fest, vi trænger til, og alt tyder på, at den også kommer til at præge den danske lejr, der allerede inden aftenen er begyndt har sat to rekorder:

For første gang nogensinde er en dansker nomineret i kategorien for bedste filmklipning med Mikkel E.G. Nielsens arbejde på »Sound of Metal«.

Derudover er Thomas Vinterberg nomineret i kategorien bedste instruktør som den første dansker nogensinde. Hans film »Druk«, der på engelsk bærer titlen »Another Round«, er også nomineret i kategorien bedste internationale film.

Og selvom intet er afgjort, før den røde løber er blevet grå, og solen skinner morgensvagt over Danmark mandag, så tror jeg på, at Vinterberg render med mindst én statuette.

Her er fire gode grunde til at tro på dansk sejr.

1. Oscar-overrækkelsen er et puslespil, der handler om meget andet end kun filmkunst. Men at Vinterberg er nomineret i den meget prestigefulde kategori bedste instruktør virker som et sikkert tegn på, at filmen er i juryens favør og formentlig vinder den lidt mindre fine kategori for bedste udenlandske film. Det er som sagt første gang, at en dansker er nomineret som bedste instruktør, og det er svært at tyde som andet end en gigantisk kollegial bjørnekrammer, der bliver tildelt for det, som flere har kaldt en rigtig »instruktørfilm«. På papiret kunne »Druk« godt være endt som en underlig omgang halvkomedie. At den fungerer og mestrer balancen mellem fuldmandsgak og eksistentiel filmkunst, er Vinterbergs værk.

2. Alle er tilsyneladende enige om, at »Druk« er en vinderfilm. Selv de toneangivende amerikanske medier nævner den som vinderkandidat. Da filmmagasinet Ekko for nylig spurgte sit danske Oscar-panel, troede otte ud af otte adspurgte, at »Druk« ville vinde. Kun to troede, at Vinterberg ville tage begge priser. At flere mennesker siger det samme, gør det ikke sandt, men i forbindelse med en filmpris, der netop tildeles efter afstemning, må det næsten betyde noget godt.

3. Det skal ikke lyde, som om man kan vinde filmpriser på personlige tragedier. Ikke desto mindre har de tragiske omstændigheder omkring »Druk« og Vinterbergs datter, der døde kort inde i optagelserne, været en stor del af filmens historie. Da Vinterberg vandt den britiske filmpris Bafta, holdt han en rørende tale, hvor han blandt andet nævnte datteren, Ida, og den store del, hun havde i projektet. Instruktørens tab blev på mange måder noget, der berørte »Druk«: Rygterne vil vide, at filmens slutning blev ændret efter dødsfaldet, og en pris kan også virke som en anerkendelse af den enorme sorgproces, som filmen også er del af.

Producer Sisse Graum Jørgensen, Thomas Vinterberg (i midten) og Kasper Dissing modtog en Bafta for »Druk« tidligere på måneden. Fold sammen
Læs mere
Foto: BAFTA/Handout/Ritzau Scanpix.

4. Prisfesterne har det med at mime hinanden. Hvis en film vinder en Golden Globe, har den som regel også bedre chancer ved Oscar-uddelingerne. Som de fleste ved, var der ingen Golden Globe til »Druk«, der tabte til »Minari«, som blev betragtet som en udenlandsk film på grund af filmens talte sprog. Oscarakademiet gør tingene anderledes op, og derfor er »Minari« ikke en trussel. Samtidig har »Druk« ikke bare modtaget den britiske Bafta, men også den franske César og to European Film Awards. Det tegner godt.

De skæbnetro vil vide, at man sagtens kan sætte alt over styr ved at være for overmodig. Guderne har den orden, de skal have, og mennesket skal passe på med at stile for højt. Selvom (fordi) Vinterberg virker så sikker, kan det sagtens gå galt. Det er sket før, at en dark horse er redet ind og har taget en statuette fra en stærkere kandidat. Det skete for eksempel i 2017, da alle forventede, at musicalen »La La Land« ville blive årets film. I stedet vandt den mindre og skævere »Moonlight«. I årets kategori for bedste udenlandske film er »Druk« oppe mod bosnisk-hercegovinske »Quo Vadis, Aida?«, tilsyneladende en ret stærk film om folkemordet ved Srebrenica. Selvfølgelig kan den også vinde.

Det er svært at sætte kunst på formel, og selvfølgelig er det svært at blive enige om, hvad der er bedst og ud fra hvilke parametre. Men selv om der skulle sidde en enkelt sur havenisse derude og vrisse af Oscar, pomp og pragt, så skal vi huske, at prisfesten også er en markering af, at vi stadig er her, at filmkunsten stadig kan samle os, og at vi snart kan se film i biografen igen. Find bare klappepølserne og glæden frem: Hvis ikke der er grund til at fejre det i år, hvornår skulle vi så gøre det?