Filosof: »Frygten for at blive en fiasko i det her samfund er gigantisk«

Vi lever med stort tomrum i midten, hvor der ikke er plads til at tale om hverken det ideologiske ståsted, alternative løsninger eller den menneskelige skrøbelighed, mener filosof og forfatter Peter Johannes Schjødt. Han efterlyser, at vi for alvor begynder at tale om, hvem vi vil være.

P3
»Vi har fået en selvforståelse af, at det ikke kan nytte, at du som menneske udviser svaghedstegn,« siger filosof og forfatter Peter Johannes Schjødt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Det er ofte parrene, der sidder i venteværelset. På hver sin stol og med hver sin frustration.

Når filosof og forfatter Peter Johannes Schjødt taler med sin psykoterapeut-uddannede hustru om, hvem der søger hendes ekspertise, er det ofte mændene og konerne, hun har sagt goddag til. Dem, der er så forkrampede i kærlighedsmusklerne, at der ikke længere er luft til at sige, hvordan man egentlig har det. Ofte beklager de sig over det samme. Den manglende evne til at føle nærvær. Det mistede greb om livet i al almindelighed.

»I samme øjeblik hun taler med dem om det, dukker der altid en anden årsag op. Folk lider ikke kun på grund af kærlighed. De lider i virkeligheden ofte på grund af deres arbejde. Parrene tror, at de kan coache sig ud af det og kommer og efterspørger en værktøjskasse. Det får de jo ikke. De skal først stille sig selv de svære spørgsmål: Hvilket liv ønsker de at leve? Må det koste dem noget at beholde deres kone eller mand?«

De mange ægteskabelige kriser er ifølge ham et af tegnene på et større, dybere problem i vores tid. Vi tør ikke stille det lille, men svære spørgsmål: Hvorfor? Hvorfor føler man et manglende nærvær? Hvorfor føler man sig stresset? Hvorfor tænker man på dagens excelark fremfor at give sin ægtefælle et kys?

»Folk lider ikke kun på grund af kærlighed. De lider i virkeligheden ofte på grund af deres arbejde,« siger filosof og forfatter Peter Johannes Schjødt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk.

Han banker hånden ned i bordet, imens han siger det. 61-årige Peter Johannes Schjødt, der også i mange år har undervist sosu-assistenter i at give palliativ behandling, er på det seneste vendt tilbage til dette i tankerne igen og igen på sine gåture rundt om i Præstø, hvor han bor.

Jeg har bedt ham om at tegne en karakteristik af vores tid, og lad det være sagt med det samme: Det er en lang dosmerseddel med problemer, han remser op.

»Vi diskuterer ikke sammenhængen mellem, hvordan mennesker har det og tilstanden af det samfund, vi lever i. Stress er isoleret set uinteressant, medmindre vi tør spørge, hvorfor så mange har det. Der er i dag en voldsom foragt for skrøbelighed og svaghed. Den foragt har vi fået bygget ind i det moderne menneske, for forudsætningen for at klare dig på arbejdsmarkedet er, at du ikke udviser skrøbelighed. Helst skal du ikke vise menneskelighed.«

Vær robust

Det passer lige ned i teknokratiets arbejdsetik, mener han. Du må ikke bryde sammen. Du må ikke få det dårligt. Ellers bliver du med det samme hasteekspederet over til HR-afdelingen, der kan hjælpe dig videre til arbejdspsykologen.

»Vi har fået en selvforståelse af, at det ikke kan nytte, at du som menneske udviser svaghedstegn. Det er blevet så indbygget i det moderne menneske, at man næsten er parat til at ofre ægteskabet. Hvis du omvendt kan klare ægteskabet, børnene og karrieren, er du en powerwoman eller en supermand. Hvad med dem, der ikke kan klare det? Dem, der bliver nødt til at lave en hård prioritering?«

Dem, der er tvunget til at tage et valg, oplever sig selv som en fuldbyrdet fiasko. Det oplever hans hustru ofte i sin praksis. Da Peter Johannes Schjødt for et par år siden selv underviste studerende i 18-20-års alderen, mødte han også den frygt. De unge var kolossalt bange for ikke at slå til.

»Frygten for at blive en fiasko i det her samfund er gigantisk. Man føler sig ikke som noget værd, hvis man ikke får fuld anerkendelse. Der er forskel på optimisme og håb. Optimismen er det glade budskab, men håbet stikker dybere. Det har folk svært ved at føle i dag, fordi de lever i et samfund, der kører på overfladen. Derfor presser de sig selv enormt hårdt. Jeg er efterhånden kommet dertil, at jeg fandeme synes, at det er samfundets skyld. Det må vi godt sige højt.«

»Vi diskuterer ikke sammenhængen mellem, hvordan mennesker har det og det samfund, vi lever i. Stress er isoleret set uinteressant, medmindre vi tør spørge, hvorfor så mange har det,« siger Peter Johannes Schjødt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk.

Peter Johannes Schjødt er enig med den danske filosof Ole Fogh Kirkeby i, at vi som samfund undervurderer skrøbeligheden. Det nytter ikke, at vi kun er optagede af at være robuste som stål.

»Hvis man alene bygger på styrkens offensive position, fejler man. Militærfilosoffen Carl Von Clausewitz gik i rette med den preussiske militærstrategi, fordi den kun var offensivt anlagt. Han sagde, at den i virkeligheden var destabiliserende. Hvis vi kun tror, at vi skal tage verden i besiddelse, gør vi os selv endnu mere sårbare. Der må også en defensiv, tilbageholdende position til. Sådan er det også med mennesket.«

Der er også noget andet, Peter Johannes Schjødt på det seneste er blevet ved med at vende tilbage til i tankerne. Han har undret sig over det kæmpestore tomrum, der ifølge ham er opstået, når vi diskuterer mennesker, samfund og politik. På den ene side er der den økonomiske styring. På den anden side er der enkeltsagernes værdipolitik. Imellem de to størrelser er der et stort, politisk vakuum, forklarer han.

»Det, der ikke kan reducereres til økonomisk styring eller enkeltsagspolitik, forsvinder bare. Det, vi lider under, er, at de store, betydningsfulde ting i tilværelsen aldrig bliver tematiseret som andet end angst for de fremmede og nedskæringer.«

Filosof Peter Johannes Schjødt om, hvordan vi danskere har det, til serien "Filosofitimen". Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk.

Kan det betale sig?

I det rum havde man tidligere de politiske ideologier. Peter Johannes Schjødt anerkender blankt, at svagheden ved ideologierne var, at de ofte trængte sig på i privaten med en løsning på alt. Men i dag oplever han som borger, at der er forbløffende lidt modspil til både den økonomisk styring og værdipolitikken.
Intellektuelt set er vi blevet et lukket samfund, hvor der ikke er plads til at diskutere virkeligt anderledes alternativer som eksempelvis borgerløn, mener han. Vi taler kun om, om noget kan betale sig eller ikke betale sig.

»Det er teknokratiet og ønsket om fix-løsningerne, der lukker os. Allerede i 1950erne begyndte man tale om frygten for, at politik ville ende som et teknokrati. Det er så sandeligt gået i opfyldelse. Men vi bruger ikke ordet teknokrati. Vi bruger begreber som økonomisk rationale, styring og værdipolitik, men vi får netop ikke diskuteret værdierne. Et teknokrati er indrettet til at få løst nogle problemstillinger. Det får ikke diskuteret den værdimæssige kontekst, som de indgår i. Det er det, vi lader os snyde af.«

»Hvis vi kun tror, at vi skal tage verden i besiddelse, gør vi os selv endnu mere sårbare. Der må også en defensiv, tilbageholdende position til,« siger filosof og forfatter Peter Johannes Schjødt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk.

»Undskyld mig!« Han banker hænderne ned i bordpladen igen og fnyser let ad det, han kalder for »overfladiskhedens og enkelthedens stupiditet«. Det, politikerne har gjort imod os – og her peger han samlet på hele Christiansborg-flokken – er, at vi som danskere er havnet i en situation, hvor vi løber skrigende væk fra alt, hvad der lugter af kompleksitet.

»Hvis vi for eksempel tager hospitalernes budgetter, nedskæringerne på ældreområdet og de øgede straffe til indvandrerbanderne, undlader vi igen at stille de essentielle spørgsmål: Hvilket samfund vil vi være? Hvad sætter vi højest? Hvad skal gå i arv til andre?«

Filosoffen så gerne, at værdipolitikken bevægede sig over til også at handle om den globale ressourcemangel, om vores manglende evne til at føle medlidenhed, og hvordan vi reelt ændrer samfundet, så færre mennesker får stress eller andre diagnoser.

»Vi mangler at komme ned i dybden. Jeg er ikke naiv. Jeg kan godt huske, at det gjorde man heller ikke nødvendigvis tidligere. Men samfundsdebatten var engang mere kompleks, synes jeg. Læserne må gerne rette mig, hvis de ikke har samme erindring. Jeg tror heller ikke, at folk i samme udstrækning følte sig fremmede overfor det samfund, de levede i.«

»Frygten for at blive en fiasko i det her samfund er gigantisk. Man føler sig ikke som noget værd, hvis man ikke får fuld anerkendelse,« siger filosof og forfatter Peter Johannes Schjødt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk.

Hvilke karaktertræk skal det moderne menneske have for at komme godt igennem livet?
»Hvis du skal overleve i det her samfund, skal du være overfladisk. Du skal allerhelst tro på tallene. Du skal tro på autoriteterne. Sygeplejersker siger op, jordemødre siger op og mange af mine tidligere sosu-assistentelever har også gjort det. De kunne ikke tage hjem med fred i sjælen, fordi de vidste, at der lå nogen tilbage, der havde det dårligt. De vidste, at der skete fejl, som ikke blev indberettet. De kunne ikke leve med, at man ikke spørger til konsekvenserne af det, der er blevet besluttet ovre på regnearkssiden – og på menneskesiden føler man sig så udbrændt.«

Peter Johannes Schjødt holder af den stille, eftertænksomme melankoli. Den burde få en lige så naturlig plads i det moderne menneskes psykiske udrustning som optimismen. Måske ville den også få ægteparrene i hans hustrus venteværelse til at lide mindre.

I melankolien ser man nemlig de svære ting i øjnene. I den mærker man efter, og den får ofte en til at spørge: Hvad skammer jeg mig over? Hvad har jeg det godt med? Hvad er rimeligt?

»Jeg savner også at diskutere det grundlæggende, for jeg føler mig anfægtet af det her samfund. Det må jeg ærligt sige. Jeg føler mig også skamfuld. Jeg synes, at vi er ved at nå derhen, hvor Margaret Thatcher desværre fik ret: »Der eksisterer mennesker, men der eksisterer ikke samfund.« I dag er det sådan. Vi har ikke et samfund, men en række individer, der ikke kan forstå, når de banker ind i hinanden.«

»Et teknokrati er indrettet til at få løst nogle problemstillinger. Det får ikke diskuteret den værdimæssige kontekst, som de indgår i. Det er det, vi lader os snyde af,« siger filosof og forfatter Peter Johannes Schjødt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk.