Filminstruktører: Filmaftalen opstiller urealistiske mål

Formand for Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl, mener ikke, at det er muligt at opnå en dansk filmmarkedsandel på 29 procent. Samtidig advarer Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen mod konsekvenserne ved ikke at tage målet alvorligt.

Danske film skal sælge flere billetter, siger partierne bag en ny filmaftale. Men det er ikke så nemt at lave film som »Journal 64« (billedet), der er blevet set af over 600.000 mennesker, siger Det Danske Filminstituts administrerende direktør, Claus Ladegaard.  Fold sammen
Læs mere

Dansk film skal sælge flere billetter.

Det er en del af den nye filmaftale, der regulerer den offentlige støtte til den hjemlige filmproduktion i de næste fem år. Samtlige partier i Folketinget står bag aftalen, der fordeler 2,8 milliarder kroner til filmbranchen, og som sætter som mål, at danske film fremover skal have en markedsandel på 29 procent.

Dette er væsentligt højere end de cirka tyve procent som dansk film har ligget på de seneste par år, og allerede fredag har formand for Danske Filminstruktører Christina Rosendahl betegnet målet som »urealistisk«.

»Det er så ekstremt højt i forhold til, hvor vi ligger, at det virker en smule useriøst. Der er ingen i dansk film, der ikke ønsker at sælge flere billetter, men hvis det havde været muligt bare at bestille stort billetsalg år efter år, ville man selvfølgelig have gjort det for længst. Men billetsalget er afhængigt af komplekse faktorer, såsom konkurrence fra udlandet,« siger Christina Rosendahl.

Dog tager hun ikke publikumsmålet særlig tungt, idet hun påpeger, at der ikke er angivet sanktioner over for filmbranchen, hvis målet ikke er opnået efter fem års filmproduktion.

»Endelig anføres det også, at det skal være et mål at have film med på verdens syv førende filmfestivaler, hvilket er en ambition i en helt anden retning, og det fortæller mig, at politikerne nok ikke vil bringe stokken i brug, såfremt et stort biografsalg ikke opnås,« siger Christina Rosendahl.

Men i den henseende har Christina Rosendahl måske gjort regning uden vært. Kulturordfører Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, der har kæmpet ihærdigt for de brede folkelige fortællinger forud for filmaftalen, har en forventning til, at målet skal opfyldes.

Formand for Danske Biografer, Kim Pedersen

»I mine øjne er dette folkets filmforlig - ikke filmskabernes filmforlig«


»Det vil helt klart få konsekvenser, hvis ikke målet bliver nået, men vi regner selvfølgelig med, at filminstituttet og filmbranchen gør, hvad der skal til, når samtlige partier i Folketinget har ønsket det. Vi vil følge resultaterne løbende under aftaleperioden, og skulle målet ikke være nået om fem år, så er det klart, at vi i aftalekredsen er nødt til at se på, om der skal andre midler til,« siger Alex Ahrendtsen.

Forligspartierne har nu bedt Det Danske Filminstitut inden årsskiftet at redegøre for, hvordan det via filmstøtten vil bringe dansk films markedsandel op til 29 procent.

På Det Danske Filminstitut glæder administrerende direktør Claus Ladegaard sig over aftalen, som gør op med den kassetænkning, der hidtil har været kernen i filmstøttesystemet.  Hvad angår publikumsmålet påpeger han, at det i indeværende år ser ud til at nærme sig den ønskede markedsandel på 29 procent, takket være en film som »Journal 64« der er blevet set af over 600.000.

»Hvis man kigger nærmere på alle de år, hvor dansk film har haft stor markedsandel, så har der i hvert eneste af de år, været en eller to film, der har solgt rigtig mange billetter. Og hvis vi kunne vælge at have en film med samme kvalitet som »Journal 64« hvert år, så ville vi have det. Det er jo ikke bevidst fravalg, når der er år, hvor sådan en film ikke er blevet lavet. Det er simpelthen fordi, at den slags film er svære at lave,« siger Claus Ladegaard.

Han forventer at skulle bruge filmaftalens ny fleksible støttegivning til at yde støtte til film med væsentlig større budgetter end de 30-40 millioner kroner, der er den normale maksimumgrænse i branchen. Den type storfilm er nemlig også typisk de film, der trækker flest mennesker i biografen.

Det er Kim Pedersen, formand for Danske Biografer, enig i. Han erklærer sig »vældig godt tilfreds« med filmforliget.

»I mine øjne er dette folkets filmforlig – ikke filmskabernes filmforlig« siger Kim Pedersen, der understreger, at aftalen vil betyde, at vi får flere af de store, brede fortællinger, som danskerne oftest køber billetter til.

»Hvis du ser på top 25 over de film, som publikum vælger, kan man se, at folk gerne vil imponeres. De vil se noget storladent, altså underforstået film, der har kostet penge. Derfor skal man også turde satse, hvis man vil have, at dansk film skal stå for 29 procent af markedet.«

Kim Pedersen mener dog ikke, at målet er urealistisk.

»Danske films markedsandele var lige så høje i 2012, 2013 og 2015,« siger han.

Den nye aftale tilfører 560 mio. kr. årligt til dansk film via finansloven i perioden 2019-2023.