En måneds forhandlinger om en ny filmaftale, der fastsætter, hvordan den danske filmstøtte svarende til 2,8 milliarder kroner skal fordeles over de næste fem år, er afsluttet.
Og selvom det er føget med vidtgående forslag til nye tiltag fra både filmbranchen og fra blandt andre Dansk Folkeparti, er det en blevet en moderat aftale, der til gengæld har alle partierne bag sig. Mest markant er en målsætning om at bringe dansk films markedsandel i biograferne tilbage til 29 procent, efter en årrække, hvor den gennemsnitligt har befundet sig på lavere niveauer. Hvert år skal mindst ti film, være set af et samlet publikum på en million, eller mindst 250.000 solgte billetter i gennemsnit for de ti bedst sælgende film. Målet skal realiseres ved at mindske kassetænkningen i filmstøtten.
Kulturminister Mette Bock (LA) siger til Berlingske, at det er Det Danske Filminstitut og de regionale filmfonde (der styrkes med den ny aftale), der sammen med filmbranchen har ansvaret for, at de danske film tiltrækker flere publikummer.
»Det er er et ambiøst mål. Tanken er at skabe større fleksibilitet i filmstøtten, både i forhold til de forskellige støtteordninger, der findes, og i forhold til det antal film der produceres hvert år. Men hvordan man vil finde vej til de mål, det overlader vi til filminstituttet og filmfonde. Vi sætter målet og så må de selv finde vejen dertil. Og grunden til, at vi har fokuseret på det mål, er jo, at der i de politiske partier er et bredt ønske om at sikre, at flere borgere ser de her film, for dansk film er med til at samle os,« siger kulturminister Mette Bock.
Er det også svaret til dem, der vil sige, at denne her målsætning nødvendigvis kommer til at trække indholdet af filmene i en mere kommerciel retning?
»Ja, men der er sådan set ikke noget i vejen med at være kommerciel. Og det er stadigvæk vigtigt for mig at understrege, at der også skal være plads til de smalle film, til de eksperimenterende film og til de film, der ikke tiltrækker ret mange tilskuere. Og selvom vi samlet set ønsker markedsandelen af danske film på 29 procent, så vil der blandt de kommende film også være dem, der rækker ud efter et smallere publikum,« siger Mette Bock.
Hvis man ønsker flere publikummer til dansk film, hvorfor er der så ikke blevet plads i filmaftalen til en såkaldte billetbonusordning, som den blandt andre Dansk Folkeparti ønskede, der netop fremmer produktionen af de helt store publikumstræffere?
»Det er der ikke, fordi det faktisk ikke har en effekt. Det land i Norden, der har den højeste markedsandel, er Finland, der ligger på de 29 procent, og der afskaffede man for nogle år siden en billetbonusordning. Norge har til gengæld ordningen, men norsk films markedsandel ligger stadig omkring de 20 procent. Så der er ikke meget, der peger i retningen af, at en billetstøtteordning fungerer. Jeg finder det bedre at bruge pengene i produktionsledet.«
Det er blevet foreslået af flere parter at øge det krav til streamingtjenesterne om at bidrage til dansk films økonomi, som blev vedtaget i medieaftalen for nogle måneder siden. Hvorfor er en større ydelse ikke kommet med i filmaftalen?
»Vi tog det første skridt i medieaftalen ind på denne nye grund med krav til streamingtjenesterne, og det er for tidligt at tage yderlige skridt i den retning, så det er ikke med,« siger kulturminister Mette Bock.
I den nye filmaftale, der gælder fra årsskiftet, indgår også en styrkelse af de regionale filmfonde. Filmfyn og De Vestdanske Filmpulje styrkes med i alt 35 mio. kr. årligt, så filmfondene hver især får 23,7 mio.kr. årligt i statslig støtte. Aftalen åbner desuden op for, at nye regionale filmfonde også kan få statslige tilskud.
Kulturordfører Alex Ahrendtsen er tilfreds med aftalen, særligt med ambitionen om at øge dansk films bevågenhed i befolkningen.
Hvilke slags film håber du selv, at målsætningen om en markedsandel på 29 procent kan føre til?
»Det skal være film, der interesserer danskerne. Brede folkelige fortællinger i god kvalitet. Det er det, danskerne vil have. De vil ikke film, der eksperimenterer og fremmedgør folk, men som tager dem alvorligt og som for alvor kan konkurrere med amerikanske film,« siger Alex Ahrendtsen.
Den nye aftale tilfører 560 mio. kr. årligt til dansk film via finansloven i perioden 2019-2023.