Filmen om en koreansk familie, der forsøger at slå rødder i USA, handler slet ikke om det, man forventer

Flere ikkehvide end nogensinde før blev nomineret til en Oscar i år – en af filmene, der trak det gennemsnit op, var »Minari«, hvor der bliver talt mere koreansk end engelsk.

De fleste kender nok Steven Yeun fra »The Walking Dead«, men han har utroligt meget mere end zombiehalløj at byde på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lee Isaac Chungs drama »Minari« er baseret på hans egen barndom, og det er filmens helt store styrke og samtidig dens lille svaghed. Livet, det billige skidt, har det med at være en række mere eller mindre tilfældige begivenheder, der ikke nødvendigvis hænger sammen på en dramaturgisk lækker måde med konfliktoptrapning, point of no return og så videre.

Og således kan man også nogle gange blive i tvivl om, hvad det egentlig er for en historie, »Minari« gerne vil fortælle. Til gengæld føles filmen usædvanligt ægte, meget personlig og går på mange måder mere i hjertekulen end så mange andre film med et tilsvarende setup.

»En af de fine ting ved »Minari« er, at den på mange måder ikke drejer sig om det, man først gætter på.«


Den amerikanske drøm

Vi befinder os i Arkansas i 1980erne. Familien Yi, der stammer fra Korea, flytter ind i et vakkelvornt hus, og forældrene Jacob og Monica tjener til dagen og vejen ved at kønsbestemme kyllinger (hvis det er første gang, at du tænkte over, at det var et job, er du ikke den eneste …), men Jacob har store planer. Trods endog meget beskeden erfaring på området, vil han etablere et landbrug og producere koreanske grøntsager.

Til det får han hjælp af den mildt sagt excentriske nabo Paul (Will Patton), der taler i tunger, udfører lidt tilfældig eksorcisme og får sine søndage til at gå med at slæbe et stort trækors frem og tilbage. Men den amerikanske drøm er ikke så let at få til at gå i opfyldelse, og både en skrantende økonomi, forskellige ambitioner og sønnen Davids medfødte hjertefejl slider på ægteskabet mellem Jacob og Monica.

Yuh-Jung Youn blev den første koreanske Oscar-vinder for sin rolle som den storbandende, hasardspillende og wrestling-elskende Soonja. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanbox.

Gakket mormor

En af de fine ting ved »Minari« er, at den på mange måder ikke drejer sig om det, man først gætter på. Det er ikke som sådan en integrationshistorie, familien Yi bliver ikke diskrimineret af onde, hvide amerikanere, og det, at de stammer fra Korea, er aldrig noget problem. I stedet bliver helt store emner som religion, menneske versus natur og det, man som forældre giver videre til sine børn, behandlet nænsomt og velovervejet.

Som kontrast til denne ret alvorsfulde fortælling er filmens comic relief Monicas mor Soonja (Oscar-vinderen Yuh-Jung Youn). Hun kommer til USA for at hjælpe med at passe børnene, og hvis du skulle gå og tumle med fordomme om, hvordan ældre asiatiske kvinder er, kan du være sikker på, at Soonja ikke lever op til dem. Hun storbander, lærer sine børnebørn hasardspil, elsker wrestling, stjæler fra kirkebøssen og har intet filter mellem hjerne og det, der kommer ud af hendes mund.

»Lee Isaac Chungs drama »Minari« er baseret på hans egen barndom, og det er filmens helt store styrke og samtidig dens lille svaghed.«


Lige lovligt meget skæbne

Soonjas ligeledes temmelig utraditionelle måde at være mormor på giver anledning til en del konflikter med yngstebarnet David, der fylder meget i fortællingen – hvorimod hans søster Anne ikke rigtigt har nogen funktion i filmen. Det er lidt ærgerligt, og på samme måde kan man godt indvende, at mange af filmens vendepunkter sker ud af det blå frem for som en logisk del af handlingen eller som konsekvens af karakterernes handlinger.

Det ændrer dog ikke på, at »Minari« på mange måder er en glimrende film – og at når årets Oscar-nominerede var de mest mangfoldige nogensinde, så skyldes det næppe politisk korrekthed, men at der findes umådeligt mange interessante filmskabere, som ikke er hvide mænd.

»Minari«. Drama, 115 minutter. Instruktion og manus: Lee Isaac Chung. Med: Steven Yeun, Yeri Han, Yuh-Jung Youn m.fl. Premiere 6. maj i biografer landet over.