Film om hustruvold bliver aldrig en offerhistorie

Hustruvold bliver behandlet med Ken Loach-socialrealisme og »The Commitments«-charme i »Herself«.

 

»Herself« starter der, hvor mange andre film ville have sluttet.

Sandra bor i Dublin sammen med sine to døtre og sin voldelige skiderik af en mand, men i filmens første scene, hvor manden går totalt amok, stikker hun af med sine børn – vi behøver ingen længere forhistorie for at forstå, at det var på høje tid.

Så skulle man jo tro, at alt var godt, men der er boligmangel i Dublin, og selv om Sandra (Clare Dunne) har to jobs, har hun ikke råd til at bo de få steder, der er ledige. Derfor bliver hun af kommunen placeret på et trøstesløst lufthavnshotel.

»I de forkerte hænder kunne fortællingen nemt have endt i et orgie af klichéer, banaliteter og umotiverede violiner.«


Det er ikke en holdbar løsning, men Sandras liv lysner, da hun opdager muligheden for at bygge sit eget hus. Hun får endda lov til at bruge sin ene chefs baghave, men naturligvis er det ikke så let bare lige at bygge et hus, for bureaukratiet omkring sådan et projekt er ikke for sarte sjæle, og selvfølgelig kan Sandra heller ikke bygge et hus alene.

Irsk charme

Sådan et gør-det-selv-projekt lyder måske ikke i sig selv superinteressant rent dramaturgisk, og »Herself« er også på mange måder en lille film, men skal nok også ses som metafor for alt det, voldsramte kvinder skal igennem. Ikke mindst fordi eksmanden spøger i kulissen og forsøger at få forældremyndigheden over børnene.

I de forkerte hænder kunne fortællingen nemt have endt i et orgie af klichéer, banaliteter og umotiverede violiner, men med lige dele Ken Loach-agtig socialrealisme og brysk, irsk charme a la »The Commitments« lykkedes det »Herself« at være både livsbekræftende og hjertevarm, selv om det lyder som ærgerlige markedsføringsord.

»Herself« handler om hustruvold og er således vældigt aktuel i en tid, hvor coronaisolation har fået vold mod kvinder og børn til at stige. Fold sammen
Læs mere
Foto: UIP.

Og så handler den om noget så gammeldags fint som hjælpsomhed og medmenneskelighed. Ikke mindst placerer den sig i en beklagelig aktuel problematik, nu hvor lockdown og coronaisolation har ført til øget vold i hjemmene verden over.

»Herself«s humanistiske budskab bliver desuden hjulpet på vej af den relativt ukendte, men ekstremt talentfulde Clare Dunne, der i hovedrollen får Sandra til at være sej og elskværdig og frem for alt ikke et offer. Men bare en, som har fået et sæt virkelig dårlige kort af livet og nu forsøger at spille dem, så godt hun kan.

»Herself«. Drama, 97 minutter. Instruktion: Phyllida Lloyd, manus: Malcolm Campbell, Clare Dunne. Med: Clare Dunne, Harriet Walter, Conleth Hill m.fl. Premiere 26. november landet over.