Hvorfor købte I ferielejlighed i København?

»Som andre udenlandsdanskere overvejede vi at investere i et sommerhus herhjemme. Men så længe min mor havde sommerhus, var det dumt at sidde i sit eget, når vi var i Danmark. Jeg bestemte mig derfor for at købe en ferielejlighed i stedet. Det skete, da vi solgte vores tidligere og større hus i London.

På det tidspunkt var børnene samtidig blevet store nok til at tage alene med venner til København. Desuden var min mor ved at blive ældre, og jeg ville gerne kunne bruge mere tid i Danmark uden at være til besvær.«

For Camilla Gyldmark, 53, er der gået sport i at gøre personlige fund til den store ferielejlighed centralt i København.
For Camilla Gyldmark, 53, er der gået sport i at gøre personlige fund til den store ferielejlighed centralt i København. JAN OVE KRISTENSEN

Hvor tit er I i Danmark?

»Jeg er der cirka hver anden måned. Børnene holder meget af København, og min mellemste søn brugte hele sin sommer i byen og tog et danskkursus på universitetet.

Det russiske tandlægeskab til glas og porcelæn er fra et svensk auktionshus. X-large lysestagen er fundet i England.
Det russiske tandlægeskab til glas og porcelæn er fra et svensk auktionshus. X-large lysestagen er fundet i England. JAN OVE KRISTENSEN

Drengene værdsætter at kunne cykle sammen med venner og vise dem rundt. Da de kommer her ofte, føler de sig hjemme og elsker dansk mad og danske traditioner.

Jeg ser naturligvis min mor meget, når jeg er hjemme, er sammen med mine gamle veninder, tager på museum og nyder byen, som det er så let at komme rundt i. Jeg går til fitness hver dag hos blandt andre SATS og nyder i fulde drag at cykle, hvilket jeg slet ikke tør i London.«

Hvad er fordelen ved en feriebylejlighed?

»Mine venner og bekendte er i København. Og som en veninde så rigtigt sagde, vil drengene hellere være i byen end i sommerhus, når de er blevet teenagere. Så ville jeg komme til at sidde helt alene i mit sommerhus – det lød fornuftigt. Det er i øvrigt ikke utænkeligt, at jeg flytter til permanent til Danmark på et tidspunkt.«

Hypnos-sengen er importeret fra England, mens sengebordene af jern er udført af en smed i Virum efter mål.
Hypnos-sengen er importeret fra England, mens sengebordene af jern er udført af en smed i Virum efter mål. JAN OVE KRISTENSEN

Var lejligheden indflytningsklar, da I købte den?

»Ja, sådan set, men jeg har bygget lidt ekstra til i køkkenet samt garderobeskabe. Men ellers er her blot nymøbleret. Sengene fra Hypnos har jeg medbragt fra London, men ellers er alle møbler indkøbt i Danmark blandt andet på auktion.

Maleriet af Anders Moseholm er fundet hos Bruun Rasmussen Auktioner lige som den antikke egetræskiste i borgstil.
Maleriet af Anders Moseholm er fundet hos Bruun Rasmussen Auktioner lige som den antikke egetræskiste i borgstil. JAN OVE KRISTENSEN

Jeg foretrækker, når nyt og gammelt mikses til et harmonisk og personligt samspil. Desuden vil jeg nødig undvære humor i boligen som eksempelvis sjove og overraskende lamper med form som ballon eller bowlerhat.«

Viser noget, at her bor en engelsk familie?

»Ikke ret meget andet end måske en bogreol med hovedsagelig engelske bøger. Vi har nok flere typiske danske møbler i England end her i København.«

Har du nogen kommende projekter?

»Jeg er i gang med at sælge vores nyrenoverede hus i London og købe noget mindre igen, nu da børnene er næsten voksne. I den forbindelse vil jeg nok sende en del møbler tilbage til Danmark og til den tid ommøblere lejligheden lidt.«

Køkkenet af brændt eg fra Køkkensnedkeren går direkte ud i spisestue og stue med massive askeplanker på gulvet. Eames-møblerne er købt på Lauritz.com, mens PH-pendlerne har hængt i familiens London-hjem.
Køkkenet af brændt eg fra Køkkensnedkeren går direkte ud i spisestue og stue med massive askeplanker på gulvet. Eames-møblerne er købt på Lauritz.com, mens PH-pendlerne har hængt i familiens London-hjem. JAN OVE KRISTENSEN
Standerlampen a la filmspot er fra Pallucco Fortuny, mens det antikke spillebord af elmetræ er et auktionsfund.
Standerlampen a la filmspot er fra Pallucco Fortuny, mens det antikke spillebord af elmetræ er et auktionsfund. JAN OVE KRISTENSEN

Har du tilknytning til lokalområdet?

»Jeg er opvokset på Frederiksberg, men gik som barn til ridning på Christiansborg Rideskole. I årevis tog jeg bussen til og fra ridning fra stoppestedet lige over for Vandkunsten. Så jeg føler mig virkelig hjemme i det rolige område øst for Rådhuset. Det er naturligvis vigtigt for mig at have et sted uden ret meget vedligeholdelse. Men det vigtigste er beliggenhed, og at jeg kan have min hund Romeo boende.«

Camilla Gyldmarks yngste søn er dygtig til at folde origami-papirkunst, som hans mor har udstillet i en kuppel i vindueskarmen.
Camilla Gyldmarks yngste søn er dygtig til at folde origami-papirkunst, som hans mor har udstillet i en kuppel i vindueskarmen. JAN OVE KRISTENSEN
Til lejligheden hører en lille altan mod gården med plads til bord og et par stole og udsigt til et gammelt træ.
Til lejligheden hører en lille altan mod gården med plads til bord og et par stole og udsigt til et gammelt træ. JAN OVE KRISTENSEN
Reolen, som fylder mindre end de fleste reoler, er fra Ptolomeo.
Reolen, som fylder mindre end de fleste reoler, er fra Ptolomeo. JAN OVE KRISTENSEN