Fem stjerner: Stor aften med den hjemvendte søn

Thomas Søndergård har en stor stilling i Skotland og alligevel bevaret begge ben på jorden - plus et par effektive arme i luften. Det Kongelige Kapel kan være stolt af arrangementet onsdag aften!

Det Kongelige Kapel spiller til Det Kongelige Teaters forestillinger og optræder ellers på egen hånd en håndfuld gange hvert år - stort set altid med succes. Foto: Christian Als Fold sammen
Læs mere

En klassisk dirigent skal være nøjagtig sådan: Ikke snobbet. Ikke det mindste selvhøjtidelig. Kun fuld af respekt for de dygtige musikere og musikken selv.

Thomas Søndergård er en lovende dirigent med en baggrund i Holstebros musikliv og en kometkarriere på britisk jord. Han var menigt medlem af Det Kongelige Kapel på slagtøj engang og har altså taget turen til parnasset og podierne nedefra.

Præcis dét mærkes hvert eneste sekund. Tag bare hans entré foran kollegerne på den gamle arbejdsplads onsdag aften: Manden er uden prætentioner og egentlig bare én blandt de op mod 100 musikere på Operaens scene. Folkene bag de forskellige instrumenter har tillid til deres ligemand med dirigentstokken og kan derfor optræde uden nerverne på højkant.

Et værk som Carl Nielsens tidlige »Helios-ouverture« – kendt og elsket fra TV hver eneste nytårsaften i mange år – har for eksempel aldrig været så nemt endda og kan klinge både skrøbeligt og kedeligt. Bare ikke denne onsdag. Danskerne har nu hørt værket tæt på perfekt. Inklusive den klare form fra fra solopgang til solnedgang og dermed fra stille til endnu mere stille. Man savner højst en smule mindre fokus på lydstyrken sommetider og altså lidt mere øre for de små skift i harmonierne og deres farver.

Hele tiden interessant

Thomas Søndergård kan også akkompagnere. Som nu i Sergej Rachmaninovs skønne klaverkoncert nummer to fra tiden omkring forrige århundredeskifte.

Virtuosen ved tangenterne i onsdags var sydkoreanske Yekwon Sunwoo på 30 år og dermed en af halvøens allermest lovende musiknavne. Han ejer en poesi af den anden verden, spiller ikke to af de talløse toner helt ens, virker fuldstændig på højde med værkets udfordringer og under det stormende bifald endda utrolig sympatisk.

Men altså: Det koreanske talent havde valgt et flygel uden låg. Sådan en tingest gør stort set altid klangen en smule ufokuseret og anonym. Aftenens dirigent klarer den slags uden problemer og gør da bare indsatserne fra Det Kongelige Kapel desto mere interessante.

Tilhørerne rejste sig i begejstring og fik alligevel ikke noget ekstranummer - vel også fordi tre kvarters livtag med den russiske komponist kan gøre selv en Herkules træt.

Så lad ham være tilgivet. Højdepunktet på et program med Musorgskijs fantastiske »Udstillingsbilleder« vil alligevel altid være dét. Musikken i Maurice Ravels uforlignelige oversættelse fra klaver til orkester er et udstyrsstykke med saxofon undervejs og kirkeklokke til sidst. Det sætter stort set alle instrumenter i den klassiske verden sammen og kræver et helt uhyrligt arbejde af eksempelvis trompet og basun:

Spiller jeg for svagt? Spiller jeg for kraftigt? Spiller jeg for falsk og lader mistanken falde på min sidemand? Versionen med Thomas Søndergård i spidsen for Det Kongelige Kapel endte som en af de sjoveste og bedst balancerede meget længe - hvilket sådan set siger det hele.