»Mode er mest af alt bevægelse, og kunst har altid en dimension af hvile,« tænker jeg efter et besøg på det fine udstillingssted Sophienholm ved Bagsværd sø, hvor dansk mode- og tøjbranches efterhånden voksne »enfant terrible« Henrik Vibskov under overskriften »Performative handlinger« præsenterer sit værk næsten – næsten – som var det kunst.
Vibskovs meritter er ofte og med rette fortalt i medierne. Historien om den ranglede efternøler fra Kjellerup, der ad mærkelige omveje nærmest tilfældigt falder ind på en af verdens bedste designskoler, består med glans, bliver international stjerne uden sådan rigtig at gøre noget for det og så lige fastholder en nebengesjæft som trommeslager for blandt andre et verdensnavn som Trentemøller, er blevet fortalt masser af gange, uden at den bliver dårligere af den grund.
