Hvis man kårede årets grimmeste bogomslag, ville Matias Faldbakkens »Vi er fem« være en oplagt kandidat. Den ligner et stykke undervisningsmateriale fra 70erne tilsat en behandlingskrævende depression, og man tænker, at den her udgivelse tror forlaget ikke engang selv på.
Men så læser man de første sider og tror om igen. For under det trøstesløse ydre gemmer der sig en lille genistreg. En genistreg af den slags, der åbner en faldlem under læseren og lader én dumpe derned, hvor romanens familiehund, Snusken, ligger død og begravet.
Del: