Metrostationerne i Cityringen er først og fremmest store oplevelser i sig selv — velformede, funktionelle og med både detaljer og finish, der kan gøre en entusiast svimmel.
De meget smukke teglsten, de keramiske paneler, granitfliserne, glasset — det hele taler sammen og bidrager til dén samlede historie, der med ét har gjort vor hovedstad til en rigtig storby. Tag for eksempel ned under Kongens Nytorv og nyd det store, brede, granitklædte cirkelslag, der forbinder den gamle og den nye metrostation. Der er eventyr, puls og effektiv storbyenergi nok til en hel spillefilm.
Del: