Nu er det alvor! Metroringen åbner, og København bliver med ét til en rigtig storby. En stor, forvirret og forvirrende by med så meget vildt og vanvittigt liv, at vi kan stille spande ud.
Jeg har altid elsket undergrundsbaner. Som knap seks-årig var jeg i London første gang og blev øjeblikkeligt bjergtaget af turene ned i dybet. Af ideen om at byen havde én geografi på overfladen, hvor vi spadserede trætte omkring blandt dobbeltdækkerbusser og sorte taxier, og en anden geografi dybt nede under jorden, hvor lugten var sød og syntetisk – og togene både kom til og forlod stationerne som projektiler. Man stod der i den tørre, parfumerede luft og studerede de fremmedartede reklamer, der alle virkede langt mere interessante end de skilte, man kunne se i Danmark.
