Lørdag repræsenterer danske Rasmussen Danmark ved den store Eurovison-finale i Lissabon. Selv om de politiske uenigheder har været nedtonet i år, er sangdysten stadig en væsentlig platform for politiske markeringer.
De er så venlige nede i Portugal. Og så glade. Har man slæbt sig helskindet gennem denne uges semifinaler, optakt til det internationale melodi grand prix, Eurovison Soing Contest, som finder sted i Lissabon lørdag aften, skal man være mere end almindeligt tunghør for ikke at fornemme portugisernes tilfredshed med sig selv som nation.
Glæden over at kunne dele deres smukke land med resten af Europa er helt forståelig. Ikke bare fordi den stadigt mere populære turistdestination tager sig så dejlig ud på de traditionelle »postkort«, hvor de mange landes optrædende vises frem mellem olivenlunde og sporvogne. Men først og fremmest fordi portugiserne har deltaget i grand prixet siden 1963, men altså først vundet sidste år efter mere end fem årtier. Den inderligt følsomme Salvador Sobral løb overraskende, men overbevisende af med sejren med den gammeldags smægtende »Amar pelar dois« ved sidste års finale.
