Nyt studie: Melodi Grand Prix gør os mindst 13 procent lykkeligere
Det er langt bedre for nationens mentale helbred at deltage i Melodi Grand Prix end at give efter for den gode smag og holde sig væk.
Det er langt bedre for nationens mentale helbred at deltage i Melodi Grand Prix end at give efter for den gode smag og holde sig væk.
Efter lørdagens niendeplads til den danske vikingesang ved det Internationale Melodi Grand Prix i Lissabon er vi alle sammen blevet en lille smule mere tilfredse med vores liv. Det må være konklusionen efter at et nyt forskningsresultat har vist, at alene det at deltage i Eurovision gør nationens borgere mere tilfredse med deres liv. Det har mindre betydning, om den deltagende sang er en pinlig repræsentation for ellers stolte nationer, eller om den flopper fuldstændig. Det afgørende er at være med.
I studiet, der også har den ganske tilfredsstillende titel »Euphoria« or »Only Teardrops«? Eurovision Song Contest performance, life satisfaction and suicide«, der henviser til Emmelie de Forests danske vindersang fra 2013, har forskere fra Imperial College i London analyseret data fra 160.000 mennesker i 33 lande. Det stod klart, at borgerne rapporterede større velvære i de lande, der havde klaret sig godt i den populære sangkonkurrence. Forskerne understreger dog, at de ikke kan dokumentere en klar kausalitet mellem deltagelse og velvære, men at tallene tyder på en sammenhæng.
Der er formentlig også bred konsensus i den danske befolkning om, at årene 2004, 2007, 2015 og 2016, hvor folk som Tomas Thordarson, DQ og grupperne Anti Social Media og Lighthouse X svigtede nationen var noget tungere at komme igennem end jubelårene 1963, 2000 og 2013.
Studiet viser, at sandsynligheden for, at vi er tilfredse med vores liv, stiger med fire procent for hver ti pladser vi rykker op i konkurrencen. Dermed har Rasmussens niendeplads gjort os en hel del mere tilfredse med livet, end vi var i fredags.
Rasmus Seebach kan også roligt skrive sangen »Du gjorde os op mod 13 procent lykkeligere her under stjernerne på himlen« til sin far efter den 22.-plads i 1993, der gjorde os op mod 13 procent gladere for vores liv, end hvis vi slet ikke havde været med.
Forskerne lavede mest undersøgelsen, der er udgivet i BMC Public Health, som et hyggeprojekt, men Dr. Filippos Filippidis fortæller, at resultatet bekræfter sammenhængen mellem store sejre og nationens tilstand.
»Tidligere forskning viser en øget produktivitet i de byer, der vinder den amerikanske Super Bowl. Selv dem, der ikke interesserer sig for konkurrencen, bliver en del af den gode stemning. Det giver folk noget positivt at snakke om,« siger han.
Han håber, at studiet får os til at tænke på, at vores helbred og velvære bliver påvirket af en lang række ydre omstændigheder.