Et udpluk af de største helte

Hos en ægte actionhelt er der ingen forskel på hans karakter og hvordan publikum opfatter ham. Actionekspert Rikke Schubart kalder det »et sammenfald mellem persona og karakter«. Det er med til at skabe oplevelsen af noget ægte, og det er langt vigtigere end skuespiltalent.

Steve McQueen - Bullit 1968. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bullit, 1968 - Steve McQueen

»Bullit« er en af de første rigtige actionfilm. Der har været action-elementer i film før, men her bliver actionscenen – biljagten – den primære grund til at se filmen og motor i hele fortællingen. Helten hedder Steve McQueen. Han er indbegrebet af fart og konflikt, både på og uden for skærmen, og han deltager i flere racerløb ved siden af sin skuespillerkarriere. Han er samtidig smuk, et klassisk træk ved tidens filmstjerner, og så er han cool, karismatisk og har en aura af at være urørlig.

Dirty Harry 1973 - Clint Eastwood

Actionhelten er ikke smuk i 70erne. Nu er han sammenbidt, vred og beskidt. Idéen om Clint Eastwood passer perfekt til Dirty Harry-skikkelsen. Dirty Harry er »skraldemand«. Skurkene er skrald, og Harry rydder op. Han er en bitter hævner, der arbejder i det skjulte og må tage loven i sin egen hånd, fordi det blødsødne samfund har skabt grobund for, at skraldet kan få lov at sprede sig. Eastwood repræsenterer en gammel frontier-idé om, at man må klare skidtet selv. Han kommer fra western-genren og kan godt lide våben – også privat. Og han kommer til at stå i direkte kontrast til borgerrettighedsbevægelsen, feministerne og alt det andet »lal«.

Rocky 1976 - Sylvester Stallone

Sylvester Stallone er den eneste, der får to store actionserier: Rocky og Rambo. Rocky er den enfoldige, et simpelt menneske med et simpelt mål. Det handler ikke om verdensfred. Det handler om at vinde en boksekamp og sin selvrespekt som mand. Det hører med til historien, at Stallone selv skrev manuskriptet og – ligesom sin karakter – kæmpede sig op fra ingenting. Han er underdog. Han er en helt med et ærligt hjerte. Stallone blev nomineret til Oscars for sit arbejde med Rocky: Bedste skuespiller og Bedste manuskript. Det er kun Charlie Chaplin og Orson Welles, der også kan prale med det. I Rambo vender actionfilmen blikket udad. Rambo er en mand, der er udenfor sit paradis, Guds land, og må kæmpe sig tilbage ved at besejre det onde. Det er storladent. Det er simpelt. Det er action i sin reneste form. Stallone bliver tit forrådt i sine film. Det er gerne lidt synd for Stallone. Men han klarer sig med gamle dyder: Hårdt arbejde, og en klar idé om rigtigt og forkert. Til sidst har han taget rejsen fra bunden af samfundet til folkets hyldest. Stallone er garant for et stik i hjertet – lige der, hvor den amerikanske drøm sidder hos amerikanere.

Terminator 1984 - Arnold Schwarzenegger

Arnold Schwarzenegger bliver ikke skuespiller på grund af sit talent for skuespil. Han bliver skuespiller på grund af sin krop. Han har verdens vildeste mandekrop og er blevet berømt som vinder af Mr. Universe og Mr. Olympia. Kroppen fascinerer, også fordi han selv har skabt den. Han er bogstavelig talt self made. Manglen på skuespiltalent og den tykke accent er ingen hindring for Arnold. Nærmest tværtimod. Det bidrager til idéen om noget fremmed, noget overmenneskeligt, næsten robot-agtigt, der gør ham perfekt i rollen som The Terminator. En rolle han i øvrigt selv valgte efter at være blevet tilbudt helterollen i den første »Terminator«-film fra 1984. Arnold er ikke en actionhelt, der lider. Arnold får aldrig tæsk. Og Arnold er aldrig bange. Man er aldrig bange for, at det skal gøre ondt på Arnold. Til det er han simpelthen for stor.

Die Hard 1988 - Brauce Willis

Bruce Willis er ærkeamerikaneren. Han er næsten apatisk i film som »Die Hard« og »The Last Boy Scout«, og både privat og i film har man indtryk af, at han bare gerne vil spille blues-rock og komme hjem til konen. Men nogle – gerne nogle med navne som Hans, Fritz og Heinrich – kommer i vejen, og han er tvunget til at slås. Og når Bruce Willis slås, er der sved, blod og snavs tværet ud over undertrøjen. I modsætning til de andre actionstjerner, har Willis allerede inden »Die Hard« en alsidig karriere, bl.a. som komedieskuespiller og musiker, men det er som actionhelt, hans karriere peaker. Ikke mindst i rollen som John MacClane i »Die Hard«, som er ren action med et twist af humoristiske one-liners.

Under Siege 1992 - Steven Seagal

Det er i actionfilmens efterår, Seagal bliver berømt. Han er martial arts-udøver på højt niveau og optaget af urtemedicin og healing. En Seagal-film indeholder altid martial arts og lægger sig i forlængelse af en tradition, der blev kickstartet af Bruce Lee og senere fulgt op af Jackie Chan og Jean-Claude van Damme. Seagal har lavet en række actionfilm med økologiske temaer. Klassisk for actionfilmen er det de magtfulde, der er de onde, men her er blikket vendt mod store firmaer, der skider på miljøet og sviner med olie og lignende. Seagal er ikke bange for at være iført indianertøj, have lang hestehale og ride på en hest, når han redder verden fra den slags tyranner.