Da Eva Camilla og Christoffer Grønhøj overtog den 180 kvm store københavnske lejlighed, der skulle renoveres fra gulv til loft, var målet at skabe et hjem på rekordtid. I dag er de kommet så godt på plads, at deres gæster ofte udbryder: ’Har I virkelig kun boet her i et år?’ Ét af parrets tricks til at skabe hjemlighed er at bruge farver som en bevidst del af indretningen.

Eva Camilla og Christoffer Grønhøj med deres otte måneder gamle datter Sofia. Familien flyttede ind i lejligheden på Østerbro i København for cirka ét år siden efter at have boet en årrække i Chicago. Da de overtog lejligheden, måtte de totalrenovere alle rum. Foto: Frederikke Lea Heiberg

»Vi elsker farver både i vores hjem og i klædeskabet. Denne gang har vi valgt forholdvis konservative og klassiske farver som grå, blå og grøn, da vores hjem skal holde stilmæssigt i mange år. Vi er ikke typerne, der køber nye møbler eller maler om særlig ofte. Grå, blå og grøn er farver, vi altid har kunne lide – de holder bare stilmæssigt,« siger Eva Camilla Grønhøj.