Et brutalt mord på en britisk kvinde har sat ild til debatten i Danmark: Mange kvinder undgår p-kældre, mørke gyder og uoplyste gader

Mordet på Sarah Everard i London har sat gang i et kvindeoprør, og debatten om nogle kvinders frygt for det modsatte køn er eksploderet. Frygten er reel nok, mener forsker: Fordi vold mod kvinder findes, er vi bekymrede, lyder det.

Mordet på Sarah Everard i London har sparket gang i debatten om kvinders tryghed i det offentlige rum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Et brutalt mord på en ung kvinde i London har sat gang i debatten om kvinders færden på gader og stræder. Kort efter mordet på britiske Sarah Everard opstod en række hashtags på de sociale medier. Med ordlyd som #NotAllMenButAllWomen og #TextMeWhenYouGetHome har kvinderne fået nok. Det har blandt andet også medført demonstrationer i de britiske gader.

Debatten er nu også rykket til Danmark, hvor eksempelvis frygten for at færdes alene som kvinde på gaden om aftenen bliver heftigt debatteret. Her fortæller kvinder på de sociale medier om, hvordan man skal skrive en sms, når man som kvinde kommer hjem fra byen for at sikre sig, at man rent faktisk er kommet helskindet hjem. Særligt har #TextMeWhenYouGetHome bredt sig i Danmark.

”Skriv lige, når du er kommet hjem”

Danske kvinder kan sagtens spejle sig i de britiske kvinders oprør. Det mener kønsforsker Mira C. Skadegård fra Aalborg Universitet

»Vi kan genkende det, der sker i England. En voldsmekanisme, en struktur, en historie og en kulturel arv. Den sidder ikke blot i England, den sidder i hele verden,« fortæller hun.

Debatten om kvinders frygt er ikke ny. Den har altid været der. At debatten nu får massiv medvind skyldes ikke mindst den #metoo-bølge, der skyllede ind over Danmark i efteråret 2020, mener Mira C. Skadegård

»Med #metoo har vi haft en fornyelse og en genopfriskning af kønsdebatten. Flere har kunnet genkende, anerkende og forstå mekanismerne, strukturer og systemer. Der er kommet en øget bevidsthed,« siger hun.

Og netop derfor rykker debatten lige nu – også i Danmark. Der er momentum, og kvinderne har fået nok.

»Der er en validering i, at der er flere, der erkender, at det sker. Der er mindre skam forbundet med det nu. Mange kvinder har før i tiden skammet sig over at blive offergjort, hvilket er ubehageligt og urimeligt, at man skal blive det. Det er et problem, der skal tales om,« mener hun.

Men hvorfor kan nogle kvinder opleve en frygt for vold? Hvorfor fortæller kvinder, at de er bange for at færdes alene på gaden, og om nøglebundtet, der er parat mellem fingrene. Der skal man kigge på historien, mener Mira C. Skadegård.

»Realiteten er, at der er vold mod kvinder. Den vold plejer at være vold fra folk, man kender i højere grad end fra den fremmede. Men lige præcis det gør, at det bliver mere virkeligt. Har man et stort antal kvinder, der har en kropslig erfaring med vold, så er det klart, at man bliver bange for noget, der findes. Fordi vold mod kvinder findes, er vi bekymrede. Og historisk set har det fundet sted gennem mange generationer,« forklarer hun.

Der vil komme et ryk

Mira C. Skadegård understreger, at der ikke kun er tale om fysisk vold. Hun mener, at kvinders frygt for mænd bunder i et større system af kompleksitet.

»Der er også tale om psykisk vold, strukturel vold, objektgørelsen og seksualiseringen af kvinden. Der er vold på rigtig mange niveauer i vores levede erfaring og hverdag. Vi er nødt til at kigge på det her strukturelt, og man skal forstå de mekanismer, der er på spil, for det er meget komplekst.«

At debatten om kvinders frygt for at gå alene på gaden er blusset op igen, kan i denne omgang have en betydning, hvis man spørger kønsforskeren. Hun mener bestemt, at debatten på sigt vil kunne ændre på en fastgroet adfærd både blandt mænd og kvinder. Årsagen er, at vi er blevet mere bevidste, samt at der i 2021 er flere, der forholder sig til emnet.

»Så længe vi kan have en åben samtale og vedligeholde den, så sker der noget. Der vil komme et ryk, og der vil ske en ændring, hvis diskussionen også bringer fokus og forskning med sig. Der er sket bevidsthedsgørende ryk, bevægelser og oprør gennem historien, og hver gang har det rykket noget,« mener hun.

Skønt med fokus

Hos Everyday Sexism Project Danmark er man glade for, at der lige nu er et øget fokus på debatten om kvinders frygt.

Sådan lyder det fra bestyrelsesmedlem Zen Donen. Hun understreger, at debatten langt fra er ny, og at man i organisationen i årevis har haft fokus på de forholdsregler, mange kvinder tager for at undgå chikane og overgreb fra mænd for eksempel om natten i det offentlige rum.

Zen Donen hører fra de kvinder, hun møder, at mange går andre veje hjem fra byen end den hurtigste. Mange undgår p-kældre, mørke gyder og uoplyste gader og parker. Zen Donen mener, at det for mange kvinder er en helt normaliseret adfærd.

Zen Donen, bestyrelsessmedlem i Everyday Sexism Project Danmark

»De er blevet fulgt efter, taget på eller råbt efter på gaden, foruden de mange andre oplevelser, mange har i bagagen med chikane og krænkelser.«


»Det er hverdagsagtigt, at vi tager de her forholdsregler. Mange kvinder har oplevet mænd, der har opført sig grænseoverskridende. De er blevet fulgt efter, taget på eller råbt efter på gaden – foruden de mange andre oplevelser, mange har i bagagen med chikane og krænkelser. Tit sker der jo ikke noget, men det opleves stadig som skræmmende for kvinderne, og derfor er det vigtigt ikke at bagatellisere«.

Hos Everyday Sexism Project Danmark er de glade for det momentum, der er lige nu. Zen Donen mener også, at det rider på ryggen af #metoo-bølgen fra 2020.

»Vi er rigtig glade for, at vi nu kan komme til at tale om løsninger. Vi skal tage en offentlig samtale om, hvad der skaber utrygheden, og hvordan vi gør det mere trygt i det offentlige rum. Mænd er også begyndt at tale om det, og om deres egen adfærd. Nogle fortæller for eksempel, at de går over på den anden side af vejen, hvis de møder en kvinde – for at imødekomme hendes utryghed. Det er fedt at se, at samtalen er i gang, uden at det bliver »ikke alle mænd«, for det ved vi jo godt, vi skal videre til handling. Myndighederne skal også tage det alvorligt. Politikerne skal tage det alvorligt. Vi kan alle gøre noget« siger hun.

Der er ting i livet, jeg som mand ikke for alvor var opmærksom på, før jeg fik en datter. Der var en frygt, jeg ikke...

Slået op af Jakob Ellemann-JensenMandag den 15. marts 2021