Er ytringsfriheden truet, fordi verdens rigeste mand har købt Twitter, som er et af verdens største sociale medier?
Det mener nogle, men andre opfordrer til, at man slår koldt vand i blodet.
Da Elon Musk, verdens rigeste mand og ejer af bilproducenten Tesla Motors og rumfartsvirksomheden SpaceX, i går købte Twitter for den nette sum af 44 milliarder dollar, blev det lidenskabeligt diskuteret i medierne.
Ikke mindst i de sociale medier, hvor der blev udtrykt ramaskrig og dyb bekymring over både ejeskabskoncentration og ytringsfrihed.
Men er det en fare for demokratiet og ytringsfriheden, at verdens rigeste mand, der er selverklæret ytringsfrihedsfundamentalist, overtager Twitter?
Elon Musk har efter købet ikke ytret sig om, hvad der skal ske, men tidligere har han givet udtryk for, at han vil løsne restriktionerne for indhold på Twitter og bekæmpe de såkaldte ‘bots’, som spreder fake news, og gøre Twitters algoritmer, som styrer de informationer, som den enkelt bruger får på mediet, til såkaldt open source, så folk kan få indsigt i dem.
Eksperter er uenige
Belingske har bedt Troels Johannesen, kommunikationsrådgiver og ekspert i sociale medier, og Jakob Linaa Jensen, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, om at vurdere, hvad Musks køb af Twitter betyder for demokratiet.
De to er ret uenige. Mens Troels Johannesen frygter konsekvenserne, hæfter Jakob Linaa Jensen sig ved, at Musk vil styrke ytringsfriheden.
»Twitter er det mest dagsordensættende sociale medie i verden. Det er dér, politikere, forretningsfolk, journalister og kendisser kommer til orde og tweter sig ind i medierne. Derfor er det meget betydningsfuldt og problematisk, at en enkelt person kommer til at bestemme mediets kurs fremover. Det er både problematisk for indretningen af Twitter og for den demokratiske samtale, at én mand fremover har den indflydelse på et medie, som benyttes af millioner af mennesker verden over,« siger Troels Johannesen.
Hvorfor er det problematisk for ytringsfriheden?
»Elon Musk har et ønske om at sætte Twitter mere frit og udvide grænserne for ytringsfriheden. Han er ‘free speech’-aktivist. Det lyder umiddelbart godt, men spørgsmålet er, om den demokratiske samtale har brug for, at der kommer endnu flere rabiate ytringer, som grænser til fake news, hate speech og manipulation. Jeg har svært ved at se, at mindre styring af rabiate holdninger på begge sider skulle styrke den politiske samtale,« siger Troels Johannesen.
Hvilken betydning har det, at det er verdens rigeste mand, Elon Musk, som nu overtager Twitter?
»Jeg mener, at det er skidt for demokratiet, når medierne bliver ejet af færre personer. I et demokrati er det bedre, at medievirksomheder har en bredere ejerkreds, for eksempel i form af aktionærer eller fondseje,« siger Troels Johannesen, som kalder Elon Musk »lidt af et løsgående missil, som får fikse ideer«.
»Man ved aldrig, hvor man har ham. På den måde går Twitter en lidt mere usikker fremtid i møde. Der kan omvendt være den fordel, at Musk har økonomiske muskler til at rette op på nogle af Twitters problemer, for eksempel at fjerne spam bots og uverificerede profiler, de såkaldte troldehære, som han tidligere har bebudet, at han vil gøre,« siger Troels Johannesen.
Han kalder det fornuftigt, at Elon Musk taler om at gøre algoritmerne til open source og dermed lægge dem åbent ud til brugerne, som også mange politikere ønsker.
»Men sagen er, at det er ganske få mennesker, som forstår at afkode algoritmer. Det kan betyde, at det kun er de rigeste mennesker, som har råd til at få afkodet algoritmerne, så de kan bruge dem til for eksempel kommercielle eller politiske formål. Det vil ikke komme den almindelige bruger til gode at gøre algoritmerne til open source.«
Det er stater, som truer ytringsfriheden
Jakob Linaa Jensen fra Aarhus Universitet siger, at det er for tidligt at sige, hvad konsekvenserne af Elon Musks overtagelse af Twitter kommer til at have for ytringsfriheden.
»Bekymringen er selvfølgelig, at enkelte rige kan kontrollere disse medier. Men hvis vi kigger på Elon Musks udmeldinger, så ved vi, at han vil arbejde for at styrke ytringsfriheden. Han ønsker at styrke mediets troværdighed. Man skal ikke kunne være anonym bruger, og algoritmerne skal være open source, så vi alle kan kigge dem efter. Hvis han gennemfører det, er det et fremskridt for demokratiet. I dag er det uigennemskueligt, hvordan for eksempel Facebook regulerer indholdet,« siger Jakob Linaa Jensen.
Han hæfter sig ved, at det er en industrimagnat, der ikke ejer andre medier, der nu overtager Twitter.
»Jeg ville være mere bekymret, hvis det var ejerne bag Google og YouTube eller Facebook og Instagram, som havde købt Twitter, for så ville man få en meget stærk ejerskabskoncentration af medier. Det problem har man ikke med Musk,« siger Jakob Linaa Jensen.
Er ikke kommercielle virksomheder og politikere, som har gavn af, at algoritmerne bliver gjort til open source?
»Mange sociale medier er startet af almindelige brugere, inden de blev købt op og blev store mediekoncerner, så en af forudsætningerne for internettet er netop udvikling nedefra. Jeg synes, at der er alt for lidt fokus på, hvor meget vi stoler på staten. Private virksomheder er ikke nødvendigvis en større trussel mod ytringsringsfriheden end stater,« siger Jakob Linaa Jensen og tilføjer et »tværtimod«.
»De fleste eksempler på censur kommer fra stater, for eksempel Kina og arabiske lande, der vil censurere sociale medier. De største anslag mod ytringsfriheden er altid kommet fra statsmagten. Men det er klart, at man skal være på vagt, når verdens rigeste mand og fonde køber sig ind i medievirksomheder,« siger Jakob Linaa Jensen, som peger på, at der er samlet langt mere magt hos Mark Zuckerberg, som ejer både Facebook, Instagram og WhatsApp og virksomheden Alphabet Inc., som kontrollerer både Google og YouTube, end hos Elon Musk og Twitter.
