En ti meter høj dinosaur skal markere Zoologisk Haves vej ud af krisen: »Tro mig. Jeg tror virkelig, det bliver enestående«

Et millionoverskud blev i 2020 vekslet til et millionunderskud. Men det forhindrer ikke Zoologisk Have i København i at investere. Til april åbner et event med 25 dinosaurer i naturlig størrelse, og Zootårnet åbner i en nyrenoveret og forbedret version. Det fortæller havens direktør i dette interview, hvor han også vurderer, at én særlig direktørtype er kommet under pres.

25 dinosaurer er på vej til Zoologisk Have i København, og det ikoniske Zootårn er i gang med en omfattende renovering, som blandt andet skal give en bedre og mere lærerig oplevelse, når man nyder udsigten. Det er to af de tiltag, der skal få Zoo ud af coronakrisen. Her er det Zoos direktør Jørgen Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Der er fuldstændig mennesketomt i Zoologisk Have i København. Lige på nær en svensk håndværker, der har brækket asfalten op. Og så er der selvfølgelig Jørgen Nielsen, direktør i Zoologisk Have, der viser den gabende tomme have frem.

Med raske skridt viser han først søløverne. De kommer helt op og hilser. Dernæst løverne: De står i formation på et stenpodium. Og til sidst: Isbjørnen, der danser en ensom dans lige foran os.

»Det er helt usædvanligt,« siger Jørgen Nielsen.

Dyrene opfører sig ifølge Jørgen Nielsen kun sådan, fordi der lige nu ingen mennesker er i Zoologisk Have, der ligesom alle landets øvrige oplevelsesparker er tvunget til at holde lukket. Men det er ikke ensbetydende med, at Zoologisk Have er gået i stå. Der bliver repareret og bygget om.

Blandt andet har Zoologisk Have asfalteret for fem millioner kroner. Og så har man adskillige nyheder klar, der atter skal lokke gæsterne til den historiske have.

Nyhederne vender vi tilbage til.

»Da vi blev lukket, troede vi ikke vores egne øjne og ører. Det er sket en gang før. Det var under Anden Verdenskrig,« siger Jørgen Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

En økonomisk nedtur

Coronaåret 2020 har været en krise for Zoologisk Have. Et millionoverskud i 2019 blev i 2020 vendt til et gabende underskud. Haven gik fra et plus på 21 millioner kroner i 2019 til et minus på 18 millioner i 2020. Antallet af gæster har også fået et gevaldigt hak.

Der var godt 425.000 færre gæster i 2020 end året forinden.

»Underskuddet ville måske ikke lyde af så meget, hvis det havde været i mit tidligere job som koncerndirektør i Dagrofa. Men det er stadig et tal, der betyder, at vi skal drive forretningen på en helt ny måde. Vi skal tænke alternativt i alle mulige sammenhænge. Da vi blev lukket, troede vi ikke vores egne øjne og ører. Det er sket én gang før. Det var under Anden Verdenskrig,« siger han.

Men Jørgen Nielsen har besluttet, at det herrens år 2020 ikke skal knække nakken på Zoologisk Have. Det er haven for vigtig til. En særlig indsamling viste med al tydelighed, hvor vigtig Zoologisk Have er for danskerne. Zoologisk Have modtog i omegnen af fem millioner kroner fra gæsterne, der sendte små som store beløb afsted på MobilePay i løbet af foråret.

»Det sker kun i Zoologisk Have. Jeg ved ikke, hvor det ellers skulle ske,« siger Jørgen Nielsen.

Her er en af de dinosaurer, der lige nu er på vej til Zoologisk Have. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dino Don Inc..

Dinosaurer og en udkigspost

Og så til nyhederne. Jørgen Nielsen betoner, at det ikke kun er økonomi, der betyder noget for Zoologisk Have. Det er også de smil, som en tur i haven forhåbentlig resulterer i.

Derfor åbner Zoologisk Have 10. april for en dinosaurevent. Haven vil være befolket af 25 dinosaurer i naturtro størrelse. Der vil være 15 forskellige arter, og de er tilmed bevægelige. Dermed kan gæster stå under en langhals, der er ti meter høj og 20 meter lang.

Dertil kommer, at Zootårnet – havens vartegn – åbner i en nyrenoveret udgave med fokus på formidling af nogle af de mange københavnske bygninger og seværdigheder, man kan se fra tårnets top.

Hvad angår dinosaurerne, har Jørgen Nielsen høje forventninger.

»Hvis der er noget, børn synes er spændende, så er det at se, hvordan fortidens dyr og øgler så ud. Vi må bare indse, at vi ikke får gæsterne herind fire gange om året, hvis vi kun viser elefanten år efter år. For hvis du har set elefanten i april, ligner den sig selv i efteråret. Vi vil gerne have gæsterne ind fire-fem gange om året, og derfor må vi lave events, der passer til det.«

»Før var mit fokus på det, der hedder EBITDA. Altså resultatet, hardcore. Nu skal vi både tjene penge, men også passe på verdens dyr, naturen og sørge for, at gæsterne er glade,« siger Jørgen Nielsen. Her er han sammen med havens isbjørn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Andre har også lavet disse dinosaurdstillinger. Hvorfor er det lige det, I skal?

»Det er målrettet de gæster, vi gerne vil give en oplevelse. Hvis du siger dinosaurer til en femårig, så slår det computeren og mobiltelefonen. Der er en fascination af noget, der har været så stort og set så farligt ud. Der er en enorm mystik.«

Du tror ikke, du får nogle børn til at græde?

»Nej, de vil være fascinerede. Tro mig. Jeg tror virkelig, det bliver enestående. Og vi kan stadig formidle en rigtig god historie.«

En ny måde at arbejde på

Jørgen Nielsen fortæller, at det har været omvæltende at begynde som administrerende direktør i Zoologisk Have. Før han begyndte i 2017, levede han i højere grad et corporate liv, som han siger.

»Før var mit fokus på det, der hedder EBITDA. Altså resultatet, hardcore. Nu skal vi både tjene penge, men også passe på verdens dyr, naturen og sørge for, at gæsterne er glade. Det er en ny måde at arbejde på for mig,« siger han og fortsætter:

»Det kræver sindssygt meget forståelse. Det kræver sindssygt meget kommunikation. Man skal smide svesken på disken. Man skal sige fuldstændig, hvad der foregår, og hvilke problemer der er. Og hellere hver uge end hver måned.«

»De der hardcore CEOs, der tror, de selv har løsningen på alle verdens problemer … De er kommet under pres,« siger Jørgen Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Men har du vaklet under coronakrisen?

»Jeg har vaklet, fordi jeg troede, at Finanskrisen var noget af det sidste dramatiske, jeg skulle opleve som erhvervsleder. Det havde jeg egentlig forberedt mig på. Det har været en ny sti at betræde. Men jeg har altid sagt, at når du har været administrerende direktør gennem 30 år, ved du ikke alt. Du kan ikke alt. Og du har ikke løsningen på alt. Så er det godt, jeg har bygget et godt hold af medarbejdere.«

»De der hardcore CEOs, der tror, de selv har løsningen på alle verdens problemer … De er kommet under pres. Det kommer virkelig til udtryk i disse år og måneder, tror jeg.«

Nye tiltag hver anden måned

Jørgen Nielsen understreger, at dinosaureventen i sig selv ikke er en redningsplanke for Zoologisk Have. Det er til gengæld selve den strategi, han og kollegerne har skabt for 2020. Det er i øvrigt en, der kan være på et enkelt ark papir. »Alle skal kunne være med,« er hans rationale.

De seneste tre år har Zoologisk Have investeret mere end 50 millioner kroner i haven, fortæller Jørgen Nielsen. 20 af millionerne er brugt inden for det seneste års tid – blandt andet til et nyt it-system og et økonomisystem.

»En del af strategien er, at vi simpelthen bliver nødt til at komme med noget nyt hver anden måned. Det gør man også i andre dele af oplevelsesbranchen. Vi kunne godt bare have drevet Zoologisk Have og åbnet indgangen, men det er bare ikke det, gæsterne vil have. Du kommer ikke til at se en luftgynge eller et pariserjul herinde. Men der skal være en oplevelse. Jeg tror i øvrigt heller ikke, at det altid er sundt at sidde hjemme foran skærmen,« siger Jørgen Nielsen, der også fortæller, at Zoologisk Have har store planer for sommeren i haven og ikke mindst julemarkedet i slutningen af året.

Zoologisk Haves løver har indtaget en formation på deres stenpodium. »Det er helt usædvanligt,« siger Jørgen Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

2020 har været et usædvanligt år. Også set fra direktørstolen. På trods af Zoologisk Haves millionunderskud har kriseåret ikke kun været en pestilens. For vi har som mennesker trods alt lært noget.

»Jeg er blevet lidt glad på trods af den krise. Jeg synes, det har været rigtig sundt for menneskeheden at blive gjort opmærksom på, at vi faktisk ikke kan styre noget som helst. Det er den allerbedst læring, jeg har fået. Tænk, at der kan komme en virus, som lammer hele verden. Den hastighed, verden har udviklet sig i, er vild. Men skal det gå så stærkt?«

»Vi har fået alt det, vi har drømt om. Men det er det værste ved os mennesker, for nu kan vi ikke være i det. Alle har råbt og skreget om, om ikke de kunne arbejde hjemme engang imellem. Nu har vi fået det. Men vi kan ikke være i det.«