Det er en trist dag i Arnold Busck på Købmagergade. Mandag indgav boghandlerkæden konkursbegæring, og denne tirsdag er salgsleder Clea Bautista mødt til det, hun regner for at være sin sidste regulære arbejdsdag i butikken, der siden Jeppe Aakjærs og Thit Jensens tid har fristet forbipasserende med sine udstillingsvinduer og bogkasser med front mod Trinitatis Kirke og Rundetaarn, Regensen og de små middelaldergader omkring.
Men dagen bliver afbrudt. Kort efter oplukningen går der besked ud fra butikskædens ledelse om, at filialerne skal holde helt lukket for at beskytte værdierne i konkursboet, og Clea Bautista får travlt med at ekspedere de allersidste kunder. En mand iført coronamaske skal have en hel stabel bøger – måske de sidste, der vil blive langet over disken i Arnold Busck efter butikkens 124 år på Købmagergade.
Den allersidste bog, der bliver solgt, er Bente Klarlunds »Gå-bogen«. Bente Klarlund bor i nærheden og er en af de forfattere, der næsten dagligt kommer forbi – en rigtig ven af huset.
»Det føles så trist, for der ligger så meget hjerteblod på hylderne i denne butik. Her ligger værker, som forfattere har brugt to, tre, fem eller ti år på at fuldføre. Knud Romer. Vores kære Kirsten Thorup, der lige er kommet med en ny roman efter en lang pause. Vi kunne have solgt mange af hendes bøger. Vi kunne have gjort så meget for nogle kunstnere, der i forvejen har det hårdt. Der er mange følelser i denne branche, og der strømmer så meget kærlighed mod os lige nu, og det gør det endnu hårdere, fordi det understreger, hvad vi giver slip på nu,« siger Clea Bautista.
Det føles så trist, for der ligger så meget hjerteblod på hylderne i denne butik.Clea Bautista
En mand har afleveret en buket blomster og forlader butikken uden at forstyrre Clea Bautista, men da han er kommet ud på gågaden, vender han sig om og banker på vinduet ud for hendes kasse. Hun ser op, og han laver »hjertet« med hænderne til hende. Det er en forlægger, der vil vise en sidste hengiven gestus for »Arnold«.
Så er det, at følelserne næsten bliver for overvældende. Clea Bautista får travlt med at lukke kunderne ud af den nu aflåste butik, mens hun blinker tårerne væk. Flere kunder har ligesom medarbejderne fældet tårer, også når de har indrømmet, at de »er kommet til« at købe bøger online. Men Clea Bautista har valgt ikke at være bitter.
»Det er bare sådan, det er. Ting forandrer sig, selv om det gør ondt. Det er human nature. Men jeg kommer til at savne det her rum, vi har i litteraturen. På mange måder synes jeg, at det frie ord er truet, også af den krænkelsesparate tidsånd, men af en eller anden grund er den del af tidsånden gået uden om litteraturen, og jeg håber inderligt, at det bliver ved med at være sådan, også selv om vi ikke længere selv kan være med til at passe på den ånd,« siger hun.
