Hvornår gik det op for dig, at du havde talent?
»Jeg er nok født med en stor kærlighed til ord plus en nysgerrighed, der allerede som fire-femårigt barn fik mig til dykke ned i både Skjern Ugepost, Salmebogen, Politiken, Tidens Kvinder og alle bøgerne i reolerne. Jeg fik hurtigt lært mig selv at læse og skrive (plus sy, strikke og spille lidt guitar), så jeg i en tid, hvor der ikke fandtes vuggestuer og børnehaver, kunne skabe min egen lille verden, hvor jeg kunne rime, digte, synge, klippe-klistre og klæde mig ud i egne kreationer. Altså lege med alt det, som jeg åbenbart har haft talent for siden at kunne udvikle til at blive mit lystdrevne virke inden for sang, musik og bøger.