Ejer af mesterværk har udsigt til fortjeneste på knap en halv milliard
Auktionshuset Sotheby's sætter et 550 år gammelt mesterværk af Botticelli til salg. Ejeren købte det i 1982 for 6,6 millioner kroner, men nu vurderes det til en halv milliard.

Auktionshuset Sotheby's sætter et 550 år gammelt mesterværk af Botticelli til salg. Ejeren købte det i 1982 for 6,6 millioner kroner, men nu vurderes det til en halv milliard.

Et kostbart billede af den italienske renæssancemaler Sandro Botticelli (1445-1510), som betragtes som en af de største mestre i europæisk kunst, kommer til januar under hammeren i auktionshuset Sotheby's i New York.
Der er tale om ikke så lidt af en sensation. Det er nemlig yderst sjældent, at et billede af renæssancekunstneren kommer til salg, og det er i særdeleshed sjældent, at et billede af denne kaliber gør det.