Sager om chikane, uprofessionel ledelse og utilfredse studerende vælter igen og igen frem på de kunstneriske uddannelser.
Senest er en betændt sag på Malerskolen, en underafdeling af Kunstakademiet, onsdag blusset op igen. Og ser man på de mange sager, som den seneste tid har verseret, er der ifølge kulturordfører Zenia Stampe (R) »et åbenlyst problem«, der bør drøftes politisk. Hun afviser at gå ind i konkrete sager, men fastslår:
»Vores kunstneriske uddannelser er karakteriseret ved stærke kunstneriske profiler. Men de mange sager viser, at profilerne i flere tilfælde ikke har samme styrke, når det gælder undervisning og relationer til studerende. Underviserne bliver konger i deres egne kongedømmer, og det skaber i nogle tilfælde problemer.«
Førnævnte sag på Malerskolen handler om en professor, som i begyndelsen af 2020 mødte kritik fra flere elever, der mente, at studiemiljøet var ringe. Det resulterede i, at professoren blev hjemsendt i ni måneder, en undersøgelse af studiemiljøet blev iværksat, og de studerende blev tilbudt psykologhjælp. Konkret er professoreren blandt andet blevet anklaget for at forskelsbehandle eleverne samt at have haft et seksuelt forhold til en af de studerende.
Nu vender den hjemsendte professor tilbage til sit arbejde, men skal dog følges af en pædagogisk faglig coach. Det skriver Politiken onsdag.
Udover sagen på Malerskolen har der også været problemer på Filmskolen, som rektoren sidste år måtte forlade, efter stort set samtlige studerende udtrykte mistillid til skolens ledelse. Desuden havde Forfatterskolen i 2018 problemer med sager om sexchikane og upassende opførsel, og her måtte rektor ligeledes forlade sin post. I 2017 berettede over 100 kvindelige sangere desuden om overgreb og chikane, som blandt andet havde fundet sted på konservatorier.
Ingen ekstra liv
Zenia Stampe mener, at man politisk skal drøfte den såkaldte professormodel, hvor en professor har styringen over en bestemt afdeling på uddannelsesinstitutionen. En model, som studerende på Malerskolen har kritiseret i Politiken.
»Det er for vidtgående at lægge professormodellen i graven. Men det er relevant at diskutere, om den kan kvalificeres,« siger Zenia Stampe.
Adspurgt, hvad mener Zenia Stampe mener om, at en statsfinansieret uddannelsesinstitutition lader en professor, som angiveligt har forskelsbehandlet elever og haft et seksuelt forhold til en af dem, komme tilbage til skolen, svarer hun:
»Det er umuligt for mig at forholde mig til. Det er ikke min rolle som kulturordfører, og jeg har desuden heller ikke set undersøgelsen af studiemiljøet. Det er åbenlyst, at der har været et problem, og det ser ud til, at det ikke er løst. Jeg kan ikke tage parti, men den strukturelle politiske problemstilling om professormodellen er relevant. Det kan medføre problemer at give en professor så meget magt.«
Man hører ofte om, at bølgerne går højt i kunstneriske sammenhænge, og folk bliver trådt over tæerne. Tror du, at kontroverserne på de kunstneriske uddannelser er et vilkår?
»Nej. Bare fordi man er professor i malerkunst, har man ikke et par ekstra liv at leve på, når det handler om overskridelser af faglige og professionelle grænser. Der skal ikke udvises større tolerancetærskel, fordi der er tale om kunstneriske institutioner.«
Fornyet ro og kraft
Kulturminister Joy Mogensen (S) åbnede for en uge siden op for at indføre bestyrelser på uddannelserne, der hører under hendes ministerium.
»Det vil jeg gerne se ind i og undersøge de fordele og ulemper, der kan være ved at indføre bestyrelser på uddannelserne. Kan det give en fornyet ro og kraft til vores kære kunstneriske uddannelser, som vi skal værne om? Eller vil det bare blive et ekstra ledelseslag uden reel betydning,« skrev hun til Altinget.
Zenia Stampe bakker op om Joy Mogensens forslag om bestyrelser på de kunstneriske uddannelser.
»Vi må have en snak om problemstillingen med institutionerne. Vi kan jo se, at der dukker den ene sag frem efter den anden. Professormodellen skal drøftes, og det samme skal kulturministerens forslag, som vi bakker varmt op om,« siger kulturordføreren og påpeger, at både studerende og medarbejdere bør have plads i bestyrelserne.
