Dagbladet B.T. kom til verden midt under Første Verdenskrig, som en konkurrent til Ekstra Bladet.

Den første udgave var på gaden 31. august 1916. Her kunne man lidt nede på forsiden læse om krigens udvikling på Vestfronten, Kaukasus-fronten og Somme-fronten, mens overskriften på toppen af siden lød: »Grosserer Nagel anholdt for Klausulbrud«.

Siden har avisen været en del af danskernes hverdag og fast leverandør af nyheder om stort og småt lige fra to verdenskrige og afsløringerne af borgmester Peter Brixtoftes embedsmisbrug til til kongelige kærester og ikke mindst sporten, som altid har været ét af B.T.s varemærker.

Men fra i dag er det slut med duften af papir og tryksværte. Dagens trykte udgave er efter præcis 106 år og fire måneder den definitivt sidste.

Siden 2016 er der udkommet en trykt udgave af B.T, men fra i dag er det slut. Foto fra trykkeriet i Slagelse.
Siden 2016 er der udkommet en trykt udgave af B.T, men fra i dag er det slut. Foto fra trykkeriet i Slagelse. Niels Ahlmann Olesen

B.T. vil fortsat udkomme på nettet, men med lukningen af den trykte udgave af avisen afsluttes et kapitel i både mediernes og danskerne historie.

B.T. er den første landsdækkende avis i Danmark, der tager konsekvensen af danskernes ændrede medievaner og lukker den trykte avis. Fremover vil B.T. først og fremmest blive læst på mobiltelefon.

Medie- og kulturhistorie

De fleste danskere kender B.T. som papiravis: I mange år først fra avisstativet i supermarkedet, hos bageren eller i kiosken, hvor man skulle betale for avisen, og de seneste år fra stativerne på togstationer, hvor man gratis kunne tage et eksemplar.

Lukningen af B.T.s trykte udgave blev offentliggjort, samtidig med at avisen i sommer fik ny  chefredaktør, Pernille Holbøll.

»De sidste fire år er B.T. vokset eksplosivt digitalt til nu at være det største nyhedsmedie i Danmark. Som forventet er avisoplaget i samme periode faldet, og snart er det ikke længere økonomisk bæredygtigt. Derfor fokuserer vi nu alle vores kræfter på at være bedst der, hvor flest danskere er, nemlig på mobilen,«  forklarede hun 22. juni i forbindelse med sin udnævnelse og nyheden om, at papiravisen lægges i graven.

Forside af BT. 30 april 1980 med historien om de voldelige demonstrationer mod planerne for Den Sorte Firkant på Nørrebro i København.
Forside af BT. 30 april 1980 med historien om de voldelige demonstrationer mod planerne for Den Sorte Firkant på Nørrebro i København. Jens Nørgaard Larsen

Lukningen af papiravisen er også afslutningen på et kapitel i dansk kulturhistorie.

Den trykte udgave af B.T. har været en nyhedskilde for generationer af danskere. Enten som den daglige avis eller som den luksus, man undte sig selv og familien, når man i weekenden var hos bageren eller i supermarkedet for at hente rundstykker.

Avisen har tilbudt – og tilbyder – læsestof til hele familien med nyheder, afsløringer, reportager, interviews og sport. Både det mørke og det lyse.

B.T.s tidligere chefredaktør Olav Skaaning Andersen udtrykte det på denne måde, da avisen i 2016 kunne fejre 100-års-jubilæum: »B.T. skal læses af lyst. Ikke som lektier.«

»Ung, kåd og fuld af livslyst«

Det var Henry Hellssen, journalist på Berlingske Tidende, der fik ideen til B.T.

Som korrespondent i Europa under Første Verdenskrig havde han besøgt det daværende Østrig-Ungarn. Her havde set en letlæst, informativ og underholdende avis i tabloidformat, og den gav ham ideen til B.T.

Da det første eksemplar af avisen udkom 31. august 1916, skulle en begejstret Henry Hellssen angiveligt have udtalt:

»Et barn er født. Det er mit eneste, og jeg elsker det. Ung, kåd og fuld af livslyst.«

B.T.s forside fra 10. juli 1959, hvor avisen bragte navnene på ofrene for katastrofen på Haderslev Dam to dage tidligere. 57 mistede livet, da der gik brand i en turbåd.
B.T.s forside fra 10. juli 1959, hvor avisen bragte navnene på ofrene for katastrofen på Haderslev Dam to dage tidligere. 57 mistede livet, da der gik brand i en turbåd. Bax Lindhardt

Avisen blev en succes. I slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne svingede hverdagsavisens oplag omkring 210.000. Da avisen introducerede et bingospil, rundede oplaget på søndagsavisen i 1991 240.000, og da Danmark vandt VM i 1992, blev der solgt 341.300 eksemplarer!

B.T. var i kraft af sit store oplag og annoncesalg i en årrække en gedigen pengemaskine for Det Berlingske Hus, som også udgav Berlingske Tidende, hvis forbogstaver gav navn til den nytilkomne.

Forskellen på de to aviser var fra starten i 1916 som forskellen på bayersk øl og tør sherry. B.T. var fræk, frisk og pågående i sin stil. Berlingske Tidende diskret, klassisk og konservativ.

To Cavlingpriser

Ved siden af sladder, sensationer, royalt stof og underholdning har B.T. også satset på afslørende kvalitetsjournalistik.

I 1953 fik avisens journalist Per Arboe-Rasmussen, hvis bror var frihedskæmper og blev dræbt under besættelsen, Danmarks fineste journalistiske pris, Cavlingprisen, da han afslørede, at en række danske nazister, der havde været med til at myrde frihedskæmpere, i stilhed var blevet løsladt fra danske fængsler.

I 2002 fik to journalister på B.T., Morten Pihl og Jakob Priess, Cavlingprisen, da de afslørede den daværende borgmester i Farum Kommune, Peter Brixtoftes, misbrug af sit embede.

Senest har Jacob Friberg, journalist på B.T., været nomineret til Cavlingprisen for sin afdækning af minksagen.

Cath, Didder og Storm P.

B.T. har gennem årene været præget af en række medarbejdere, som læserne kendte og elskede. Blandt andre tegneren og forfatteren m.m. Robert Storm Petersen.

Som en af sine første opgaver blev Storm P. i 1918, mens Første Verdenskrig endnu rasede, sendt ud på de danske landeveje som vagabond for at skildre de mere underholdende og muntre sider af livet.

Andre eksempler på kendte medarbejdere har været Bodil Cath, som i mange år dækkede Kongehuset, modejournalisten Didder Rønlund, tegnerne Herluf Jensenius og Claus Seidel samt sexologen Joan Ørting.

Nu det slut med B.T. på tryk, men altså slet ikke på nettet. Som B.T.s feststemte chefredaktør skrev ved avisens 100-års-jubilæum:

»Man kan regne med hele Danmarks B.T. Også i de næste 100 år.«