Dobbeltanmeldelse af »Spillemand på en tagryg«: Kulturel appropriation? Rend mig et vist sted

Tommy Kenter samler alt det, han er og kan som skuespiller, i »Spillemand på en tagryg« på Det Ny Teater, mener Berlingskes teaterredaktør, Jakob Steen Olsen. Bent Blüdnikow, der har jødisk baggrund, er ikke mindre begejstret. At en jødisk fortælling spilles af ikke-jøder, kan han ikke hidse sig op over. Tværimod.

Ya ha deedle deedle, bubba bubba deedle deedle dum! Tommy Kenter samlet lyset om sig i »Spillemand på en tagryg.« Liselotte Sabroe

Varm, vedkommende, vittig: Tommy Kenter er det formidable midtpunkt for »Spillemand på en tagryg«

Af Jakob Steen Olsen, teaterredaktør, jsol@berlingske.dk

»Spillemand på en tagryg« er en titel, de fleste kender. Den hører da også til musicalens absolutte klassikere. Den er nemlig noget så sjældent som en muscial, der rent faktisk handler om noget. Ganske vist foregår den for mere end 100 år siden i en fjern europæisk landsby. Men historien om den fattige jødiske mælkemand, der må opgive ønsket om at få sine døtre afsat i arrangerede fornuftsægteskaber - om traditionens og familiens kamp mod nye tider - gør den ikke mindre relevant. Og den er også en historie om fredelig sameksistens, der må vige pladsen for fæle pogromer, der sender mælkemanden og hans familie på flugt, inden musicalen er slut.