I modsætning til journalister kan Folketingets medlemmer aftvinge et svar fra ministre. Det kan de blandt andet ved hjælp af såkaldte paragraf 20-spørgsmål.
Så mens kulturministeren ikke i begyndelsen af juni havde lyst til at svare på spørgsmål fra Berlingske om den aflyste opsætning af »Othello« på Det Kongelige Teater, så har hun nu svaret på spørgsmål fra Dansk Folkepartis kulturordfører, Dennis Flydtkjær. For knap to uger siden kaldte han balletdansernes holdninger til opsætningen af »Othello« for noget »venstrefløjsaktivisme«, som han mente, at det var »skørt«, teatret bukkede under for.
Han havde stillet tre spørgsmål, som kan læses i boksen herunder. Helt kort kan svarene opsummeres ved, at det ikke er Shakespeares »Othello«, man ville spille, men en balletudgave af det klassiske skuespil, og at kulturministeren i øvrigt ikke blander sig i Det Kongelige Teaters repertoire.
Spørgsmålenes anledning var, at opsætningen, der blev skabt i 1985 af den amerikanske koreograf John Neumeier, blev aflyst, fordi flere af teatrets dansere, der skulle medvirke, havde klaget over, at dele af værket spiller på racistiske stereotyper.
Ifølge spørgsmål A4 drejede det sig om en bestemt sekvens i stykket, der går under navnet »Stammedansen«, hvor danserne skulle udstøde abelyde, mens de slog sig på hovedet som aber.
Vi begynder med det sidst besvarede spørgsmål, spørgsmål 1002.
»En række kunstneriske forhold af mange slags«
Her spørger Dennis Flydtkjær til, hvorvidt balletdansernes politiske opfattelse skal være afgørende for, hvilke forestillinger Det Kongelige Teater kan opføre. Kulturministeren svarer:
»Det Kongelige Teater har løbende intern dialog med forskellige parter, herunder naturligvis også med de udøvende kunstnere, omkring en række kunstneriske forhold af mange slags, men det er teatrets kunstneriske chefer, der tager beslutning om repertoiret, og således også i denne sag, sådan som balletmester Nikolaj Hübbe også har oplyst til medierne.«
Svaret slutter med en henvisning til ministerens svar på de to andre spørgsmål:
»Jeg henholder mig til Det Kongelige Teaters svar, og som kulturminister blander jeg mig ikke i teatrets tilrettelæggelse af repertoiret,« skriver Ane Halsboe-Jørgensen.
Dennis Flydtkjær har også spurgt til, hvordan kulturministeren vil sikre, at klassiske værker fortsat kan opføres, selvom de ikke måtte leve op til »aktivisternes dagsorden«.
»Der skal altid være mulighed for at opføre både nye som klassiske værker på den danske nationalscene,« svarer Ane Halsboe-Jørgensen og henviser igen til Det Kongelige Teater, som svarer:
»Det Kongelige Teater har ikke taget stilling til ikke at ville opføre Shakespeares værker, herunder Shakespeares 'Othello', men i dette tilfælde en konkret balletfortolkning af denne fra 1985. Teatret opfører løbende klassiske værker med alle former for også kontroversielle temaer, men det er helt normal kunstnerisk praksis, at måden, man fortolker disse værker på, løbende udvikler sig,« svarer Det Kongelige Teater, hvorefter kulturministeren igen siger, at hun ikke blander sig i teatrets tilrettelæggelse af repertoiret.
Det tredje spørgsmål og svar bevæger sig i samme boldgade, det kan ses på Folketingets hjemmeside.
Berlingske har ikke kunnet få telefonisk kontakt til Dennis Flydtkjær, men han har sendt en e-mail til Berlingske. Han er slet ikke tilfreds med kulturministerens udtalelser, skriver han. Flydtkjær havde nemlig håbet, at kulturministeren ville gå ind i diskussionen om »Othello«.
»Jeg synes, det er nogle svage svar, hvor ministeren grundlæggende ikke forholder sig til problemstillingen. Det viser meget tydeligt, at kulturministeren ikke ønsker at gå ind i diskussion og blande sig i de identitetspolitiske venstrefløjsaktivisters dagsorden om at trække nutidens værdiforestillinger ned over historiske kulturelle bidrag,« skriver Dennis Flydtkjær i en e-mail.
Ønsker du et opgør med armslængdeprincippet?
»Nej, jeg ønsker ikke en kulturminister, der er inde og bestemme alt på kulturområdet, men jeg ønsker bestemt heller ikke en minister, som er så bange for armslængdeprincippet, at man ikke har en holdning til noget som helst. Det er ikke sådan, at man behøver at gå fra den ene yderlighed til den anden. Man kan godt være politiker og deltage i en debat om noget uden at skulle detailregulere alt.«
»Vi taler politisk også meget om ældreplejen i Danmark, men der er ingen, der på det område spørger hver gang, om jeg ønsker at drive et plejehjem. Det er alene kulturområder, der føler sig trådt over tæerne, hvis nogle skulle have en holdning til det, de laver.«
